Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kalet—kalkunsk 77
hilæ’sk nar æn kadl mæ æn guUnor om
æ kaskcB’t (Ang.); jfr. fr. calesche, der
skal stamme fra ef. slavisk ord; olde-
fader og oldemor kjører i kalesche.
kalet, no. kalæ-t æn (Mds. h.?)
,ethvæ kaléet æ prydet med swot pøls-
skind", Yuelb. s. 30, af en vrovleremse;
lille aflukket rum, se Kr. Alm. VI. 250;
jfr. fr. clialet, sæter; kabork.
kalgor, no. se kålgård.
kaliber, no. i tim.: han ær ek a
(læn kali’hdr! (Agger) o: ikke af den
slags; jfr. fr. calibre, kuglemål, henføres
til et arabisk ord.
kalit-rovet, to. kaU’t-røw9 (Vens.)
ivrig, vilter, bieløs, ude af sig selv; mo-
deren kan sige til et utålmodigt barn:
å, do er blu så k— ! haj é så k — som
skitréivs kal i bles, o : så rent ude af
i
14’ selv; haj é så k —, som mé ku fip
hans réw me i døw tæhknyw; den
sidste del af smsætn. synes at være
-ruvet, hvad er den første?
1. kalk, no. kalk i hest. -i (Vens.)
bæger til kirkebrug, gjort af et trolde-
bæger, Kr. Sagn II. 150, se bæger 2; jfr,
htsk. kelch, lat. calix.
2. kalk, no. kalk i best. -^ (Vens.) ; de
k— (vestj.); hest. -9t (Søvind s.; alm.);
kalk hest. -9n hak. (Mols) = rgsm.,
hræn, læsk k — (D.); jfr. 2. blege, lim-
sten ;
gåde : ilden slukkes med vand, men
vandet sætter mig i brand, Sgr. VI. 21.282,
ulæsket kalk, jfr. Z. f. M. III. 347.40 (svensk),
Simrock, Råthselb. s. 81. 104; jfr. Aasen,
kalk hak.; lat. calx; kirke-, mel-, mur-,
skille-, sten-.
kalkbrænderi, no. kalkbræmri’ et
(Søvind) sted, hvor kalk brændes ; kalkovn.
kalkbænk, no. kalkhæi^k i hest. -i
fit. -hærik (Vens.) trug, hvori kalken slås.
kalke, uo.
kalk -9r -9 -9 (Vens.) ; ft. tf. -9d (Agger)
;
kalk -9r -9t -9t (D., vestj.);
kalk (Søvind s.);
kalk -9 -9 -9 (Sundv.)
— rgsm., hvidte; æn kalk9 vek (Sundv.)
en kalket væg; kalk æ vek omr (D.);
8å hwi som en kalk9t væg (Søvind s.),
så hwi^ som æn kaikød wæq (Agger) om
et blegt mske; du ho kalk9t dæ (Sø-
ind s.) o : er bleven smittet af en kalket
*ieg; se kalkeret.
kalkebørste, no. kalkbdst i best. -i
flt. -9r el. -bdst (Vens.; Hmr., Ntirv.Torrild
h.) ; kalkbost æn -9 (Søvind s. ; Agger)
;
kalkbdst æn -ar (Støvr.) — en kalkekost.
kalkeret, to. kalk9r9 (Agger) kalket
(s. d.); do æ kalk9r9 o di røq, do mo
ha gnæfn dæ imo’d æ wæq.
kalket, tf. så hicic som en kalk9
weq (Vens.); se kalke, kalkeret; over-.
kalkgrav, no. kalkgraw æn best.
-9n (Vens.) — 1) grav til læsket kalk.
— 2) grav, hvori der brydes kalk; se
Kr. Almuel. V. 17.39.40.
kalkkjøUe, no. kalkcøl æn best.
-cøl el. -eøhn flt. -9r (Vens.) kølle til at
bearbejde kalk med.
kalkkost, no. kalkkåst el. -kwåst
æn (D.); kalkkvost æn (Ang.) — 1) kost
til at kalke med. — 2) fællesnavn til
nogle stive græsarter, katteskæg, nardus
2ostricta L. (Sundev.) corynephorus cane-
scens Beauv. (Tønder), se J. T. 150. 290.
— 3) totter af stift græs, som kreatu-
rerne levner på marken (vestslesv.).
kalkkule, no. kalkkul æn -Jmhr
(D.); kalkkuwl æn -kuhr (Agger); kalk-
kul æn (Søvind s.) = rgsm.
kalkmand, no. mand, der kører
om med læsket kalk, se Kr. III. 188,
VI. 186.
kalkmergel, no. kalkmærq9l de (D.)
= rgsm.
kalkovn, no. kalkåwn æn -åwn (D.)
;
kalkuwn æn -uwn (Lild s.) — ovn til at
brænde kalk i.
kalksten, no. kalkstijm æn (D.);
kalkstin æn (Søvind s.) — rgsm.
kalktrug, no. kalktråw æn -tråw
(D. ; Elbo h.); kalktrow k best. -trom
(Vens.); kalk9lstråw æn -tråw (Hmr.) —
40 trug til kalk, som murerne bruger.
kalkun, no. kalku’n æn -9r (Støvr.)
;
kalku’wn æn -9r (Agger) — 1) = rgsm,;
kokken siger til honen; „dit slemme pjok,
pjok, pjok!" — hun svarer: „denn bien
hå fanden skavt, skavt, skavt!" Hun
var også utilfreds med sine unger og
sagde: „ål dæm oridr a hår, dæm hår
fansn skavt, skavt, skavt!" — hvergang
så ræven tog en, sagde hun: kwit! Kr.
VI. 296. 362. — 2) hoven person (Agger).
Navnet stammer fra Kalkutta, hvorfra
man troede fuglen indført; se storrehons.
kalkunsk, to. — 1)= rgsm. ; kalku’nsk
hons, kåk (Agersk.); kahku’lsk (Bradr.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
