Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 kantebånd —kapitelfæste
kant -9 -dt (Søvind s.);
kånc -9r -9 -9 (Vens.) —
1) forsyne med kant; kant9t mæ silki
(Søvind s.); kant å’p (Mds. ; S. Hald h.)
tilhugge tømmer, så siderne bliver vinkel-
rette. — 2) stille på kant; kante tørv
(Ang., Valsb.), stille tørv på kant, skråt
op imod hverandre til torring, jfr. rimle
;
i Andst h. „kantes" strøgne mursten;
også: vælte, slå en omkuld (Agger). — lo
3) flytte, vende, kant dæ æn let (Malt h.,
Agersk.) flyt dig lidt; kant mæ om te æ
nar sij o æ særi! (Brørup); en sten,
bjælke kan kantes om (Ang.) o: vendes;
kas9n wa så bre, te vi måt kaM 9n in
a dadr9n (Søvind s.) o: vende den på
hojkant for at få den ind; do ka kant
di igæm9l! (D.) o: vende siden til og
således komme igennem.
kantebånd, no. kanthgn æn -bon 20
(D.); kåncbpj é hest. -bp^nc {\ens.); kant-
bon et -bon (Åbenrå) = rgsm. ; bånd, som
bruges til at kante klæder med.
kantehage, no. kantha9k æn (Sunde-
ved) en svær krog, bojet i to stumpe
vinkler ^, der bruges når man vender
store sten; jfr. Schiitze, kanthake.
kanter, to. A;aw^9r (D.,vestj.,N.Slesv.,
Agersk., Bradr.); kant9s (Vejrum, Mors);
kånc9r (Vens.); kaMd (Sundev. ; Åbenrå) 30
— i bedring efter sygdom, livlig, munter,
om msker og dyr; „hon bUw enda no-
kwon kåncdr’’ , Grb, 1. 12; jfr. plt. kantig,
„spitzig, auch munter, lebhaff, Schiitze;
kyter.
-kanter, se musi-, spille-.
kantet, to. kant9r9 (vestj.); kåncd
(Vens.); kand9 (Åbenrå) = rgsm.; som
har kanter; æ ku wå så kant9r9, te æn
ku hæti ^^ kaskæ’t o hwær håwt (D,);40
fig. ubehjælpsom, frastødende (Vens.); se
fem-, fir-, otte-^ skarp-, skul-, tre-.
•
kant fjæl, no. kant fjæhr flt, (D.)
kantskårne fjæller ; se fagstykke, måls fjæl-
ler, udskjær.
kantler, no. en lille (?) hest (Ska-
gen), se Warming, Jysk Folkespr. s. 154.
kantning, no. kantn9fi æn -9r (Ag-
ger) ; kånc9fi i best. -i flt. -9r (Vens.) = rgsm.
kantor, no. se kontor.
kantres, uo. kånc9(r) sæ, nut. kån-
C9r9s (Vens.); kant9s (Vejr.) komme sig
efter sygdom; b9jgj å kånc9 sæ 9 bet9
kwdn (Vens.).
kantslagen, to. kantslån (Agger)
siges om ilanddrevne planker og fjæller,
der er beskadigede i kanten.
kanut, no. se karnut.
kanøfle, uo. se karnøfle.
kap, no. = rgsm.; udtr. ræh i kap
(V. Vedst., vestj.) ellers: ræj om kap
(Vens., alm.); a kor9st i kap9s mæ’ dæm,
el. ræh9st i kap9s mæ (D.), kørte, løb
om kap; di rænc 9 kap (Vens.) synes
ved tydelig udtale at måtte være å kap;
jfr. Aasen, isl. kapp, væddekamp, forsøg
på at kappes; Rietz kamp; om-.
kapel, no. kapæ’l æn (vestj.) rum,
lille hus. se Kr. V. 144; dæm gam9l hå
djæ kapæ’l fo dæm sij9l (Agger) o: har
deres eget værelse ;
jfr. mlat. capella, lille
kappe ; opr. brugt om bygningen i Frank-
rig, hvor den hellige Martins kappe blev
gæmt, senere om et lille kirkehus, Weig.
kapellan, no. kap9ld’n æn -9r (vestj.)
;
kap9lå’n æn -9r (Agger) ; kap9la’wn i best.
-i flt. -9r (Vens.) = rgsm.; i M. Slesv.,
hvor der flere steder er to præster ved
kirkerne, kaldes den ene k —, den anden
hojpræst (s. d.); skæmtesagn om en k —
,
som ikke var god, „hverken i høst eller
frost", Sgr. II, 82.404; se præst; da præ-
sterne ikke kan, maner kapellanen, Kr.
III. 234 flg.; jfr. mlat. capellanus santi
Martini, se kapel.
kapernaum, no. kapæ’rnaom æn
(Lild s.) en dans, galopin; omtydning af
it. capriola, fr. cabriole, krumspring som
et gedekid (lat. caper); sml. eng caper,
se kapriol, lasjos.
kapital, no. kapitå’l æn -9r (vestj.,
D., Agger) = rgsm. ;
jfr. mlat. capitahs to.,
caput no., hoved, hovedsum.
kapitel, no. kape’t9l æn -pe’tUr (D.,
vestj.) — 1) = rgsm.; do tåw nåk fæjl
å æ k — o glæmt æ væs (vestj., Jælling)
du huskede, tog nok fejl; se menneskets
sidste tilstand. — 2) kape’th flt. (Lisbj.
Terp) sladderfortællinger. — 3) kape’t9l é
best, -t flt. -9r (Vens.) et mindre værelse,
se kapel; jfr. mlat. capitulum, hoved-
stykke.
kapitelfæste, uo.
kapet9lfæst (D., vestj.); nt. -9r ft. -fæst,
tf. -fæst (Agger);
kape’t9lfæjst (Randers) —
fremføre bevis for noget: ka do k— dæn
lown? (vestj.); han kapet9lfæst9t 9t å æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
