Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
karrigside —karte 97
karrigside, no. kar9sij (vestj.) de
æ te æ I’—, om knebet mål og vægt;
smør smor o æ k— (Lb.) smore smor
på det afskårne brødstykkes smalleste
flade, stedmodersiden (s. d.).
karriol, no. nok kun i udtr. så styw
som nåw9 kario’lhæst (vestj., Vejle) el. så
løkh, så styw som nåwd k —^ dæ gor i æ
toj hwæ daw (vestj.) ; han komø fudr o ah
f’ræ såm nudr kario’lhæjst (Thy) ; ordet io
kommer fra fr. carriole, ital. carriuola,
tohjulet vogn, se 2. karre.
karriset, to. \karis9] (Randers egn)
gnaven; „degång a kam hjem, ua Marii
en kuen karissæ". And. Fisk.
karrubbe, no. karrop een -9r (Støv-
ring h.; Mds. h., Røgen s.) ; karrop æn -9
(Søvind s., Elsted) — karbørsle; tit bru-
ges som sådan halvdelen af en gammel
lime (Elsted s,).
karrum, no. koroni é hest. -t fit.
-9r (Vens.) — 1) hvilketsomhelst kar til
at rumme flydende varer; dce stu i slat
woj i é k — ; hor I ene jenteri é korom,
a ku lown (låne) e’ jer å kom no mask
i? se karmon, karmål. — 2) et skælds-
ord: e liddh korom, et svinsk kvindfolk.
-karse, no. se brønd-; jfr. htsk.
kresse; mnt. kerse, karse, Sch. Liibb.
karseurt, no. herba nasturtii hor- 30
tensis af lepidium sativura (L.); have-
karse, findes hos Henr. Harpestr. (G. & D.)
;
der udleveres herba ruthæ,
karsk, to. = rgsm.; findes måske
kun i udtr. løbe, sy af den karske bælg,
Kr. III. 218, Vil. 182 o: af alle kræfter;
han slijd9r fræ mår o te awt9n uwd a
dæn karsk9 bæh (Agger); jfr. Aasen,
karsk; isl. karskr, rask, livlig; mnt.
karsch, Sch. Liibb.
karskrubbe, no. = karbørste; „bind
karreskropper", Jyd. I. 77. 1.
karskyl, no. kår- el. korskøl de
(Vens.) skyllevand fra opvaskning, dårlig,
vandet mad (S. Thy), se karvand.
Karsten, no. maudsnavn (Mellem
Slesv.) udtales Kæst9n; Kæstøn ura Ilålt
(Vlb.), en leg: hornene står rundt i en
kreds; der tælles til leg, den trufne løber
ud, „tikker" en anden, de løber om 50
kredsen; den, der kommer først i plads,
er fri ; se 2. banke ; man kan sige til et
barn: do ær æn kal som Kæst9n! —
voda’n æn kgl vår han ? — Kæst9n vår
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
æn kal som æn klow9t svinlgrt (vestslesv.)
drengevitlighed, også vestj., Mors, jfr.
Schutzell.233; se karl s. 93. 29; jfr. mnt.
Karsten o: Kristian, Sch. Liibb.; se Kaspar.
karstok, no. karståk een -ståk{knåsi)
den trebenede skammel, hvorpå karret
står, når der brygges.
karstol, no. karstol æn -stol (Ager-
skov, Varde) = karstok.
-kart, no. se sammen- ; 2. karte.
1. karte, no. kor æn hest. -9n flt.
-9r hest. korsn (Vens.) ; kå9r huk. (Mols)
;
kår æn -9r (Agger, Thy, Mors, vestj.,
D. , Andst, Heil. h.); kor æn -9 (Sø-
vind s.); kar æn -9r (Agerskov, Em-
merlev); ka9 æn kar9 (Sundeved); kår
æn kåd9r (Fjolde) = rgsm., redskab til
at karte uld med, æn par kår9r (D.);
to kor9r (Vens.); når pigerne de søgne
aftener karter uld for deres madmoder,
siger karterne ganske langsomt: a kår9r
få. mi madmuw9r! men lordag aften
siger karterne rask: a kårdr få mæ
sjæl! Sgr. II. 92.448; en pige må ikke
lægge et par karter fra sig med uld i,
så får hun ikke den, hun vilde helst
have, Sgr. IV. 124.315; heller ikke må
frugtsommelig kvinde se et par karter
ligge med uld i, så bliver hendes barn
gabende, sts. 69. 161 ; karterne nævnes 1
en mørk tale „skraltekras", Kr. Anholt
125. ,346; gåde: hwå æ de, dær hår Us9-
mam tæn som ål wå hymæn ? (D.), jfr.
Sgr. VI. 25. 329, 55. 513, sign. Arner. Folkl.
II. 103; se Aasen karda huk.; htsk. kårde,
„ weberdistel " , dipsacus fullonum; ligeså
mnt.; sp. port. carda, „kopf der weber-
distel"; lat. carduus, tidsel; uld; kodder;
guld-, neder-.
2. karte, uo.
kor -9r -9 -9 el. kor kor kor (Vens.;
S. Sams);
kår kår kår kår (Agger);
kår -9r -9d -9d (Thy, Mors); tf. kår9r
(Vejr.); ft. tf. -9t (D., vestj.);
kår -9 -9t -9t (Elsted s.);
kor -9 -9t (Søvind s.);
kar -9r -9t -9t (Agersk., Brader.);
ka9 kara kar9t kar9t (Sundev.);
kart -9 -9t -9t (Åbenrå)
— rgsm.; o kår ud el. satrnl (Thy) karte
uld i store tojer for at blande det; kor
én mark tow hwar awi9n (Vens.); bjærg-
kvinde karter for bondekonen, Kr. Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
