Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 kartebal—kartoffel
1.59.260; jfr. 1. karte; tese, t6je; kod-
dre; halv-, hel-, skrub-.
kartebal, no. korbal é el. æn (Vens.)
= kartegilde.
karteblad, no. kårhlaj æn (D.) træ-
pladen, hvorpå æ Mrtæn sidder, hånd-
taget: æ kårskawt (D.).
kartebojle, no. kårhdjd æn -bojhr
(Lild s., Agger, vestj.) kartegilde (s. d.).
kartefedt, no. kårfjæt (D., vestj.)
o fo k— o: at blive kradset af karten,
når man bruger den uøvet el. uforsigtig.
kartefuld, no. kårful [æn] (Fjolde)
en uldtoje.
kartegilde, no. kårgil æn -sr (vestj.,
D.) — 1) sædvanlig: gilde, hvor unge
piger samles for at hjælpe husmoderen
at karte; tiden kortes med sang, fortæl-
linger og alle slags lojer; senere på af-
tenen kommer karlene, der bliver danset,
og når de unge folk om aftenen går
hjem, gores der gærne optojer, hvor de
kommer, se J. Saml. III. 308 (vestj.) ; Gr.
GL d.M. II. 149.292 (vestj.), 246. 416 (Fyn);
Sgr. IV. 79. 249 (Møn); V. 141. 7M (Hmr.
h.); VI. 74. 689.90 (Kjøng) ; VIII. 54. 157
(Ørridslev); IX. 79. 254 (Fyn?); X. 74
(Vejle); i æventyret XII. 173; Fb. Fr. H.
s. 99 (Valsb.), Bondeliv s. 95; fortæl!,
ved et k — se Jæger, Ferien s. 3j i
ævent. samler kongen kaiiepiger, Kr. Æv.
347; i en skæmtehistorie får konen sin
mand til at gø den aften, der er k—
,
da bindehunden er død, Kr. VII. 233,
Sgr. VII. 113; jfr. hakkegilde, kartebojle,
-kjæreste, -pige ; sign. Wigstr. Folks. s. 24,
Sundblad ^-
s. 126 ; spindestuen i Tyskland
omtalt Aubrey Remains s, 46. — 2) en-
kelte steder et lille gilde, når ulden er
opkartet (D., Lindk.); ni håhr kårgil,
nær vi for åpkårdt (Lindk.).
kartelms, no. kaahus et (Sundeved)
= kartebojle.
kartehojtid, no. kårhøta æn (D.);
karhøtd et (Agersk.) = kartebojle.
kartekj ælling, no. korcæhri æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) kjælling, som karter
for folk.
kartekjæreste, no. kårkærast æn
(Lild s.) deles ud til karlene, når der
holdes kartegilde (s. d.), f. eks. såjedes,
at den ældste karl får den ældste pige
o. s. fr., el. den først komne karl får den
før.st komne pige, jfr. Kr. VI. 276.235,
Almuel. in. 100.358.368, Feilb. Bondeliv
s. 96.
karteklud, no. den, som fastelavns-
mandag ej havde ulden opkartet, skal
have „ kartekluden ", o: et gammelt for-
klæde el. lign. Karlen gik ind med den,
hvor de kartede, kastede k — om muligt
over lyset for at slukke det, med hilsen
fra hans husbonde, at her var k —. Nu
10 gjaldt det at shppe bort i en fart: blev
han fanget, fik han en spand vand over
hovedet, hænderne bundne på ryggen,
kartekluden blev syet fast på ham og
således førtes han i optog til sit hjem,
hvor han måtte løses med kafTe og hvede-
brød. Slap han fra sine forfølgere, måtte
de gore gilde for ham (vestslesv.) , se
fluesmækker, pytte.
karteklæde, no. kasklæj et (Sunde-
20 ved) et linned klæde, som pigen, der
karter, har på skødet.
kartelap, no. kårlæp æn (Malt) et
stykke læder el. et gammelt forklæde,
som man lægger på skødet, når man
karter, for at skåne klæderne, = karte-
klæde; den sendes i byen fra den, som
først får sin uld spundet, til naboen, el.
hvem der er bagelig, med en pige, som
skal vel vogte sig for at blive greben;
30 se fluesmækker, karteklud.
kartepige, no. kårpiq æn -piqor
(vestj.); kårpiq -dr (Agger); korpiq æn
best. -9n flt. -er (Vens.) — om pigerne,
der samles til kartegilde (s. d.); ,,dén an
awtdn, wi ha korpiqør, da fåtal hqf
,
Grb. 142.3, jfr. Kr. IX. 134.360, Almuel.
III. 99. 354 flg
karteskaft, no. kårskaict æn (D.)
skaftet på karten, se karteblad.
kartetand, no. kortæn æn (Søvind
s.); kortej i best. -tej_ flt. -tej (Vens.);
se karteblad; a- prak me åpå i kortej
(Vens.).
kartoffel, no. katø’fd æn -tø’fldr
(D., S. Sams); katø’fd æn (Vens.; Sø-
vind s.); katå’fd æn katå’flar (Lonb.,
Mors, Randers, Hundsl.); kato’fd huk.
(Mols); kanto’fdl -fldr (Braderup, Søn-
derjyll.) — alm. bekendt plante, solanum
sotuberosum L. ; navnet bruges både om
planten og knolierne; dens blomster kal-
des blåstdr (Agger) ; sæt kato’fl9r (sts.,
alm.) lægge kartofler; tih katø’fldr (D.);
.sjila el. sih mon ka.td’f,9 (Søvind s.); om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
