Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kartoffelavl—kartoffelmølle 99
aftenen spiste man trinde kartofler, H6j-
skolebl. 1887 s. 2252, o: ikke opstuvede
(Viborgegnen), Kr. Almuel. III. 69. 245;
når kartoflerne, tit en hél skæppe, blev
af konen båret kogte ind, hældte hun
dem ud på bordet, hvor hver mand
havde sat sig med brystet ind til bord-
pladen og armene fladt ud for at standse
de trillende kartofler for sin plads; så
pillede folk , dyppede dem i melduelse lo
el. tit blot i salt og spiste uden sul til
(Alheden); jfr. Grimm, Irische Elfenm.
s. 24; som råd mod gigtsmærter går
man med en rå kartoffel i lommen (vist
alm.), J. K. 167.35, jfr. Black, Folk Me-
dicine s. 182. 193, Arner. Folkl.V. 20. 117.
182, sign. Henderson s. 145: bære tand,
bidt ud af dødningehoved, hos sig, se
kastanie; andre steder påstås, at k
—
volder gigt, J. K. 166. 34 (Vens.); såm
do mæ æn katå’f9l i mumn? om den,
der snorker (?) ; dæ hlow do snåt få æn
katå-fdl! Sgr. II. 25. 150. 199 (Lisbj. Terp)
o: du blev narret for noget, du havde
ventet at få; når A. siger: a æ skit!
kan B. svare: så ska do hå dn skip
roddn katø’fhr o æn tyn byqåmi (vestj.);
tap el. slp æ wan fræ æ katåflar (Ølgod s.,
vestj.) o: lade vandet; fig. mæl kat^fdr
op (Vens.) = fjerte rumlende; ordet kan so
også bruges som skæo. : din katø’fd!
el. do ær æn reqtiq katø’føl ! (MaÅV); æn
sæ kato’fdl (Agger) en underlig snegl;
k— kom d. 2. April 1759 først til Jyl-
land til Harresøgård, hvor manden fik
12 kartofler af den tyske kolonist, de
kaldtes derefter „Klauses æbler" eller
,Harresø æbler", se Morgenbl. f. 23. April
1885 nr. 110; 1809 fik de k- i Søn-
derbygård i Borris s., 1813 i Krog, se«
Kr. VIII. 117. 225; Almuel. I. 38. 125 flg.;
i begyndelsen havde folk kun så mange,
der kimde gæmmes i et strømpeskaft,
Kr. Almuel. I. 38. 127-28; senere fik man
kartofler 21 gange om ugen, ,det er
Bindeballe ret", Kr. Ordspr. s. 515 (Rand-
bøl s,), jfr. Almuel. III. 61.207, 66.227;
di fæk pate’t9r te dbmr å katb’flsr te øn
å jorebhr te natsr får ene å få paté’tdr
trei f/åfi om dam (Vens.) vittighed ; syv so
kartofler, det er Lindved ret, Kr. Ordspr.
s. 515 (Horsens); de kaldes „Rugbjærg
ost", Kr. Ordspr. s. 529 (0. Løgum s.);
,opbrækkede kartofler" — opstuvede, Kr.
Almuel. 111.68.2:^; gemtes tidligere alm.
i et hul under sengen; „kartoffelkælderen"
er et hul i jorden inde under sengen;
efter at det er fyldt lægges endnu en
del kartofler på bunden af sengestedet,
i alt en tre, fire tønder. Ovenpå dem
ligger først sengehalmen og så under-
dynen, Mejborg Slesv. Bøndergd. s. 124
anm. ^- ; en særdeles yndet morskab er
for hyrdedrenge at stege kartofler i bål
på marken el. i emmerne, når der bræn-
des sten (vestj.); bjærgmanden betinger
sig i æventyret toppen af k–, Kr. IV.
280, Sgr. II. 68, jfr. Grimm Myth.^- 980 flg.,
Liebr. Gervas. 169.980, se rod; moderne
gåde Sgr. IX. 222. 722; navnet kartoffel
stammer fra ital. tartufoli, trøfler; se
potete; jordæble, fajse, i-anke, stamme,
visse; muse-, sætte-.
kartoffelavl, no. kato’følawl æn
(Agger) = rgsm.
kartoffelblomme, no. kantø’fdlhlom
æn -9r (Vestslesv.) = katø’fdrosdr (D.),
calceolaria, en alm. potteplante: pantoffel-
blomst; navnet fremkommet ved folke-
etymologi.
kartoffelbrændevin, no. katø’fsl-
hrænvin (D.) = rgsm.
kartoffelbøsse, no. katø’følhøs æn
-9r (D.) legetcij, en plafTert af en penne-
pose, hvoii man bruger et stykke kar-
tottelskive til ladning; jfr. potatisbossa.
Wigstr. I. 115, ,pop gun", Amer. Folk).
VI. 206; se hyldebøsse.
kartoffelduelse, no. katø’føldumls
(D.) sovs til at dyppe kogte kartofler i.
kartoffelgrød, no. kato’fdgrøi di
(Søvind s.) grød, kogt af kartofler.
kartoffelkule , no. kato’følkul æn
-kuh (Søvind s.) grav, hvori kartofler
gemmes vinteren over.
kartoffelmel , no. katø’følmyjd de
(D. ; alm.); katO’følmejøl de (Søvind
s.); katb’følnml de best. -t (Vens.) =
rgsm.
kartoffelmile, no. kantø’fdlmil æn
(vestslesv.) kaldes dyngen, når kartofler
vintergemmes med en opkastet hqj oven
på jorden.
kartoffelmølle, no. kafo’følmøl æn
(Søvind s.) — 1) en mølle til at rive
kartofler på for at lave mel. — 2) et
legetoj, en kartoffel, fæstet på enden af
en pind og det hele snurret rundt ved
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
