Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 kartoffelpandekage—kas
et stykke sejlgarn i en gennemboret
nøddeskal el. på lignende måde (D.)-
kartoffelpandekage, no. katé’fal-
payka æn (Vens.) pandekage lavet af
masede kartofler, lidt mel og mælk.
kartoffelplov, no. katø’falplow æn
-plbw (Lild s.) = rgsm.; hyppeplov.
kartoffelranke , no. kato’fdlrariks
flt. (Søvind s.) = kartoffeltop.
kartoffelskind, no. katø’følskin de
(D.) = kartoftelskrælling.
kartoflfelskjæppe, no. katå’fshkip
een -9r (vestj.) navn til kvindernes gids.
store filthatte.
kartoffelskrælling, no. kato’fdl-
skrehri de (Søvind s. ; Agger) ; katø’føl-
skreUri de (Lindkn.) = rgsm.
kartoffelsmor , no. katø’følsmdr
(Vens.) laves af kogte kartofler, revet
ost, lidt fløde og salt, for at hornene til
skole kunde få noget på deres hrød;
udtværede kartofler smurte på hrød, Kr.
Almuel. III. 62.211; kartofler brugtes som
sul, se Wigstr. Folksed. s. 18.
kartoffeistamme, no. kaiø’fslstam
æn -dr (Lindk.) = kartoffelranke.
kartoflfelsæd , no. katåfdse æn
(Hmr.); no ær 9t k — / siges, når sam-
talen i et selskab pludselig går i stå,
iron. med hentydn. til at der behøves
stille vejr til at så fint frø; se Grimm
Myth.2- 1078; jfr. havresæd.
kartoffeltop, no. kato’fdltåp æn, de
(Søvind s.); katø-fdltåp æn -tåp (Lindk.)
=; rgsm.
kartoffeltysker , no. katå’fsltyskdr
æn -9 (Vejr.) navn for de indvandrede
tyske kolonister på alheden; de indførte
kartoffelavlen i landet, se kartoffel; de
blev hvervede 1759 ved legationsråd Mo-
ritz i Frankfurt a. M. fra Darmstadt og
Pfalz til at bosætte sig på Alheden under
Viborg amt, hvor de ankom 1760, se
Begtr. Beskr. o. Agerdyrkn. Tilst. V. 307 flg.,
jfr. Kr. Almuel. I. 34. 109.126; kartoffel-
tyskerne har altid ærinde til marked,
kan de ikke liandle, så kan de slås, Kr.
VI. 314. 18; som prøve på deres efter-
kommeres tysk anføres, at en af dem
spurgte en ung fyr om en bortløben
gris: „hafst du nist, . min lange, unge,
klejne person, ikke sét ham? han har
spidse øren og lang skesegt! kens so
sin sproggen alle mand: ø ø ø!" Sgr.
XI. 99. 181, Efterslæt 77.(51; se endnu
Kr. Almuel. VI. 211.482.
kartoffelvisse, no. katø’fshnsdr fil.
(Lindk.) = kartoffelranke.
kartoffelæble, no. kato’falevøl et
-evh (Søvind s.) kartoflens frugt: se gan-
æble.
kartoj, no. kårtoj de (vestj.) =
karvon.
karudsblad, no. karu’shlå æn -ar
(Thy) en vandplante, vandaks, potamo-
geton natans L; jfr. hundetunge.
karudse, no. karu’s æn (Vens., D.,
vestj,, Agger) en slags fisk, cyprinus ca-
rassius; i Vestj. kendes ordet vist kun i
en enkelt tim. : han æ væk som æn
karu’s i æn pærtræ; jfr. gr. korakinos.
karunkel, no. karo’rikdl æn best.
-9n flt. -dr (Vens.) usel hytte, rcinne ;
jfr.
20 V. S. O. karuntel, faldefærdig hytte.
karusel, no. cørdsH æn best. -an
flt. -9r (Vens.) = rgsm., ordet er om-
dannet efter kjøre, se kyrie elejson; jfr.
fr. carrousel af lat. carrus, transportvogn.
karvand, no. karwan de (Søvind s.)
korwqi é best. -wbnc (Vens.) — opvask-
ningsvand, hvori er toet fade, tallerke-
ner osv.
karvestok, no. karaståk æn-sfåk (M’dll
30 h.) = grandepind (s. d.) ; Mb. har karvepind
(Vens.); stokken brugtes til byregnskabet,
hver mand havde sin, hvori hans bøder
blev „karvet" o: indskåret som mærker;
slig bogføring brugles også af købmænd
og kroholdere, se S. Kjær, Slavnsb, s. 301,
Fb. Bondeliv s. 1 72 ; afbildet Mejborg GI. d.
Hjem s. 77 ; sign. Rochliolz Glaube II. 1 79,
Vy^einh. Volksk. II. 50 ; Andree, Parali. I.
187; jfr. Aasen karva, skære i små dele;
40nmt. kerven uo., kervestock, Sch.Liibb.;
htsk. kerben, eng. carve uo. ; knæpping,
pind, sise, talliestok, vide.
karvon, no. kdrwon de (Thy, Sall.,
Hmr., Lonb.); også findes nok formen
kårgwon æn -9r (vestj., Holstebro); kar-
wan itk. -9r (S. Sams) ; kårwan (!) (Agger)
pottetoj, alleslags kar til at modtage fly-
dende varer, ballier, potter osv.; hår do
nåt k—? (Lb.); æn las k— (Thy); dær
50« rø k — o swåt k— (Lb.) pottetoj; se
karmon, -rum.
kas, no. kas de (Lb., Vejr.) ; kas de
(Agersk.) — sulevælling, salt suppe, nok
oprindelig kogt under forårstidens mad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
