Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kasé —kassen 101
knibe på finthakkede blade af ukrudts-
planter uden sul, senere kogt på salt
kød og flæsk med gryn for kål; tim.:
ka æn et fo Tegl, så kom kas! (Lb.) o:
man tager til lakke med noget ringere
i mangel af bedre; vi hår hwærkm kgl
hæjd kas (vestj.) udtryk for den yderste
mangel på mad; Mb. har karrs; se kål,
pallegunte.
kase, no. kogødning, der opsamledes
til brændsel, Kr. Almuel. 111.34.90; i et
udtr. Sgr, III. 138.784: det lugter værre
end en rådden kase (vestj.), dynge, j’fr.
V. S. O. kase, dynge, især af skarn;
Aasen, kasa uo, lægge i dynge; se ko-
kasse, kassen.
kaset, to. itk. kgsdnt (Vens.) halv-
fordærvet, om salt fisk; om den bitter-
syrlige smag, flynderne får, når de ligger
for længe i salt, inden de hænges op til
torring (Vens., Skagen); jfr. Aasen, kasen,
surnet, lidt fordærvet; nyisl. kasaAr.
kasiak, no. kassja’k æn (Agersk..
Fanø) — 1) en kort mandfolketroje, i
spøg eller misbilligelse. — 2) stortroje
(Fanø). — Jfr. V. S. O. kasiak ; htsk. ca-
sake Weig., kort rejsekjole; fr. casaque.
kasilken, no. i udtr. tæj jæn i æ
kase’lkdn (D., vestj.) 0: tage en i kar-
dusen, i nakken; er det plt. kåselken,
Schiitze, lille hus?
kasing, no. se kassen.
kasjot, no. kasjå’t æn (Agger, alm.)
hlyw såt i kasjå’t (Lindk.); kåni i ka-
.<y«"^3/i (Agger) blive sat i fængsel; æ bon
mo hæhv kom ad æ kasjå’t (sts.) o: i
seng; jfr. fr. cachot, fængsel.
kaske, bio. se kansko.
kaskjet, no. kaskæ’t æn -skæ’tdr
(D., vestj.); flt. kaskæ’t9 (Sundev.); ka-
skæ’t æn (Agger); kaske’t æn -9r (Ran-
ders); kaske’M huk. (Mols); kaskæ’9t el.
-skert æn -dr (Sams); kaske’t æn best.
-9n flt. -9r (Vens.); kaske’t æn -9r (Thy)
= rgsm.; jfr. fr. casquette.
kaskjetmager, no. kaskæ’tmåq9r æn
-91- (D.) — kaskjetskrædder.
kaskjetpuld, no. kaskæ’tpål æn
(Andst) — rg.sm.
kaskjetskive , no. kaské’tskyw æn
-9r (Thy) = kaskjetskygge.
kaskjetskrædder, no. kaskæ’t-
skræJ9r æn (Lindk.) en skrædder, som
syr kasketler.
kaskjetskygge, no. kaskæ’tskøq æn
(Lindk.) ; kaskæ’tskyq æn -dr (Agger) ; ka-
ské’tskyq, i hest. -i flt. -ski/q (Vens.); ka-
ske’tskyqi æn -9 (Søvind s.); kaskæ’tskyq
el. -shjq9 æn -9r (Andst) = rgsm.
kaskjetvender , no, kaskæ’tvæn9r
æn (S. Omme) spøgende udtr. for jorde-
moder (s. d.).
kasle, uo. kas9l (Fjolde) kaste korn
10 med skovl.
kasmerok, no. go i kasmerå’k9n
(Tåning) o: i sengen, ordet bruges om
de mest forskellige ting; hvorfra?
Easpar, no. Kasp9r (vestj.) mands-
navn; til en pralhans kan siges: do ær
æn kål som Kasp9r, o Kasp9r ær æn
klomn swynlgt (S. Felding), se Karsten;
navnet hedder mlal. Gasparus.
kasse, no. kas æn best. kas9n flt.
2okas9r (Vens., Han h.); kas æn -9r (D.,
vestj., Bjerre h., Tyrst.Vr., Hjelmsl., Mols);
kas æn -9r (Thy, Mors, Lild s., Agger)
1) = rgsm. ; æn Jml kasful tiwdrøjn9ri,
en kasse fuld af udkradsning; æn hæsliq
h9skit9 kas ud9n naicn (Lild s.) om et skib
;
få jæn (o : æn ørf,q9n) åpå kas9n (Vens.,
alm.) en lusing; de æ hæst vi korner i kas9n
(Søvind s.) O: i sengen. — 2) kas æn
best. -9n (Vens.) skæo. til en stor, svær
30 kvinde cl. til en ko (Vens.). — Jfr. Aasen
kassa, af ital. cassa, lal. capsa; kiste,
tejne, æske; bi-, bolle-, brand-, drille-,
dumpe-, fattig-, foder-, gumpe-, hummer-,
hvedebrøds-, ild-, ko-, klokke-, mad-, penge-,
penne-, ragelse-, skide-, sko-, skralder-,
skrammel-, spare-, stær-, sy-, tobaks-,
trende-, lørve-, ur-, vifte-, vogn-.
kassemester, no. kasmæst9r æn -9r
(D.) ; hak. best. -mæst9n flt. mæstr9r{Wens.)
40 — 1) person, der slår for pengekassen.
— 2) ophavsmand til noget; haj wa kas-
mæst9r får å spel hlæk9 (Vens.).
kassen, no. kas9n el. kas9ri de
(Fanø) ; kqs9ri — flt. (Agger) — kokasser,
som, når de ere torre på den ene side,
vendes, , sluges" som tørv, „hjules" hjem
på bør, lægges på loftet og bruges til
brændsel (Fanø) ;
jfr. Sgr. III. 2 1 (Sejerø)
;
æ war hæn o sam9l kgs9fi (Agger, Sydthy),
50 sign. Kr. Anholt s. GO. 129, 99 ; de faldne
kolorte mærkes med istukne gåsefjer til
hver ejer. Museum 1891 s. 161 (Skanør),
jfr. „kiesen, die feuerung, die auf den
Fricsischcn inscln aus mist bereitel wird",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
