Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaste 103
knucklc-bone; V. 265 en harefod; jfr. Suf-
folk, County Folkl. s. 17, et stykke fåre-
ben el. en ring af kirkegårdsjærn; Am.
Folkl. V. 20, ,a double cedar knot", se
kartoffel ;
gr. kastanon, af en by Kastana,
der var omgiven af kastanietræer; se
heste-.
kaste, uo.
kost -9r kost, kast eller kastd (Vens.);
kådst -dv kådst kådst (S. Sams, Mols)
;
kast -9r kast kast (D., vestj,, Randers
;
Elsted); tf. kast (Agger, Rævs);
kost -d kost kdst (Søvind s.);
kast -9r kast kast (Agerskov; Brade-
rup).
— 1) betydningen: at slynge ud af
hånden er vistnok i jysk sjælden eller
ubrugelig, i det sted bruges: kyle, kytte,
smide, tytte; om våddet siges at det
„kastes" i havet som teknisk udtr., J.
Saml. IX. 21 (Vens,); præsten kdstd jgr
å jén (Søvind s.) ved begravelser; haj
kbstdr 9 frå’ sh, kdst é kUj øw9 dæ å
go mcB’ ! (Vens.); i ævent. prøves det,
hvem der kan kaste hojest, se f, eks.
J.K.235.237; jfr. Hofberg s. 196, Grimm
K. M. nr. 20 ; Garnett, Women of Turkey
I. 344, Arner. Folkl. I. 63; bjærgraanden
kaster folkene over kirketaget, Kr.lV. 277,
VIII. 17, Sagn I. 269.921-24, II. 99.224,
J. K. 27 1 . 30, Thiele II. 225 ; stenkast mod
kirker, se kjæmpe, sten ; man må ej kaste
noget til frugtsommelig kvinde, J. K.
370.45, se også nykke no.; ofte forekom-
mer, at noget skal kastes på en vis bestemt
måde, for at man kan få et varsel, en
afgorelse, over venstre skulder, Kr. IX.
68.741; op mod loftet, så det bliver
hængende, J. K. s. 80 øv. ; med ryggen mod
nord kaste bagud over skulder, J. K.
405 øv. ; sidde på stol med ryg til dor,
kaste sko (s. d.) over venstre skulder
gennem dor, J. K, 395. 77; el. kaste sko
af foden over hovedet og ramme doren,
Kr. VI. 227. 308; kaste bagfra frem op
over hoved mod loft, Sgr. VII. 96. 84;
jfr. Thiele Overtro nr, 467; synes lev-
ninger af gi. rets.skikke, jfr. Grimm R.
A. s. 65flg., Myth.21072, Liebr.Volksk.
s. 324. 91, Mélus. III, 94. i (Alaska). -
2) skille kornet fra avnerne; vi ska hå
æ kumn kast (vestj.); kast ku9nt (Ran-
ders, Sønderj.); jfr. Sundbl.^- s. lOanm.
;
kdst kun9t (Vens.) = kurvekaste (s. d.).
— 3) frembringe et hul i jorden, grave;
kast æn graiv, æn grov (vestj.) ; et kål (Elbo
h.); kast i sne (D.), i snej (Vens.); kast
i snø (Agger); kast snéj (Randers); kdst
ce jumr åp å æ graw (D.). — 4) blade i
bog; haj kost9r å sic9r æt9 stas9rn, hqj
løS9r ene (Vens,) han blader og ser efter
billederne, han læser ikke; do mane kdst
i hgq9n! (sts.); han løs slæt il, han seJ9
10 hlot å kostar i hgcpn (Søvind s.). — 5)
kast låd (Randers) kaste lod, jfr, strå,
stak. — 6) kaste et dyr omkuld ved at
trække benene fra det, kdst én hæst (Sø-
vind s.). — 7) slippe, kaste fra sig,
miste; abortere, om koen: o kast el.
kast kal (D.); kast kahn (Randers);
komn hå kast (Elsted), kdst kal (Søvind
s.); komn hd kast kali (Vens.); alm. råd
mod kalvekastning er at ophænge ådselet
20 af en ræv i stalden, eller sætte en gede-
buk derind, J. K. 208. 170-71, el. skudte
krager, en skovskade, flintesten med hul i
(se hulborét), el. en kalv nedgravet, hvor
den er falden, Kr. Almuel. I. 82. sooflg.;
slippe kyllingerne fra sig, omhonen:
æ hon hår kast æ kyhipr (D.) ; honan kdsta
kywl9ii9r9n (Elsted); di muw9r hår nåk
kast dæj som æn hon kåst9r æ kywl9ri9r
(vestj.); miste smagen, om øl, d,v,s.
80 blive surt under gæringen : æ øl æ hldw9n
kast9n (D.), æ kast9ns (Lindk.), æ kdst
(Røgen s.), hå kast sæ (Bj. h.), ka kast
sæ epo æ tap (Thy); jfr. Ross’ Ordb.
kasna. — 8) o kast æn går (D.) frem-
bringe på en gjord den bugede form, at
dens ene kant er videre end den anden;
æ hjul kåst9r få moj (D.) hjulfælgernes
stilling er for udstående i forhold til
navet; jfr. gjælle; også: dær æ få moj
40 kast i 9m (D.), — 9) æ hæst kåst9r (D.)
har den fejl, at den slår ud med forbenene
under løbet, jfr. vinke. — 10) kast sæ
(Rand.) trække sig skævt, alm. om træ-
værk, jfr. smide sig; kaste ben for, se
ben s. 62.31; kaste sten, en leg, se sten;
— k— efter: kdst én grøwt æt9 (Sø-
vind s.) tilkaste en grøft; — k— hen:
kast hen (D.); kdst hæn (Søvind s.),
kaste bort imod sin villie, tabe; æ hd
50 kast mi knyw hæn (Agger), ligeså Vens.
;
I
k— hæn (Støvring h.): begrave, å kast
i jæn hæn; „hvem kast ’em hen?" Blich.
I
Bindst., bekostede begravelsen, se dyne;
’
— k— i: kat9n kast kl^r9n i (Elsted)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
