Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 kjæbe—kjædc
er overmåde veltalende; gi nåt å æ kej9v,
skælde ud; æ kej9v ggr o’ Må (Hmr.)
hun snakker meget; cébørn gpr åpå hær
som ti cæpdr i hywl; wet do hol din cehdr,
å de’ tæt! (Vens.); hdl din kæt)! do gor
hær å ghr kæb (Lild) o: skælder ud;
han ga å’ æ kæb, han skældte ud, hal
di kæb ! (Agger) ; hål han hans grem
kæb i, Kr. Alm. VI. 2 1 8. 512; der er en
kjæbe på ham, en kunde skylle et par
Aggerbobukser i, Kr. Ordspr. s. 501 ; nis-
sen gor grimasser og siger til karlen:
hår du sit så grem æn kæb far? Sgr.
IV. 107.519, Kr. Sagn II. 7G. 136; sidste
del i smsætn. af en mængde skældsord.
— 2) kind (Mols); rø cibdr (Hørmested
s.); tordn tretc ham nijsr d cebdrn; skal
a warm din cebar få’ dæ ? få jæn åpå
cebdrn (Vens) „smore én en på kjæberne",
Kr. Almuel. V. 110 øv., o: give el. få en
lusing; ,da a kam ej, strøg Ajes hejer åpå
tjibi". To Nov. s. 21, o: klappede hende
på kinden; „hc^j ha bøsdn we cæbi å
sd . . .", Grb. 117. 27, han havde bøssen
ved kinden og sagde . . .", „en kjon pig’
mæ rø kjævæ", Jyd. 1. 48. l; med røde
kinder; et pa rø kiJ9V9 (Elsted); nbw9
tyk kev9 (Søvind s.); han fæk æn pa
warm kæbdr (Agger) o: lusinger; han
hår kævdr som fatd mans rowbahrdr
(Vejle egn); „hun haj kiever som bøhster
(skinker) teve’s", Jæger Ferien o: havde
overmåde tykke kinder; do mo gi mæ
æn tqr dpo min kæb (Hannæs) o: en
tore på kjæben o : en lusing. — 3) cab
(Fjolde) hage. — 4) kæv9 flt., et mindre
bryderedskab til hanplanterne af hampen
(Holstebro). — 5) „penge muret ind i
kjæberne under bjælkerne " , Kr. VI. 1 30. 187
;
mur el. plankeværk på begge sider af
vandløb, hvorover er lagt bro; wi ska ha
jiqatrej cøht te cebdr (Vens.). — 6) kjæbe
på garn, se Bing, Læsø I. fig. 1 : kæbe-
dannet opstilling af fiskergarn. — Jfr. kjæft,
se htsk. kiefer hak., kind, øre hos fisk;
ntysk kiffe, „kinnbacke, maul"; keve,
„fischohr"; plt. keve Schiitze, gælle på
fisk; kind, kjage, give 3; bladdre-, blaf-,
flæbe-, fløs-, hjalder-, neder-, over-, svine-,
tromle-.
2. kjæbe, uo. i udtr. som: ka do
kaf o’p ? (Sundev.) lukke munden op.
kjæbeben, no. kij9vbij9n et (Støvr.
h.); kevbin et -bin (Søvind s.); kavbesn
et -hedn (Vejlby v. Fr.); kafben et -besn
(Sundev.); ci9b- el. cebbisn é best. -t flt.
j
-bidn (Vens.) = rgsm.; nær kød9d wa
!
pelt o 1cæbbi9n9n (på får), broqt di dæm
! te å flqt9s mæ fbr å sij, hwis dæ wa
stærkast (Lild s.).
kjæbebånd, no. kåvbgn æn (D.)
rebet under dyrels kjæbe, når det er
tojret med „klaptræer" (s. d.).
10 kjæbefalden, to. Icåv- el. kåqfåhn
I
(D., vestj.); kqvfåUn (vestslesv.) — mod-
falden, forsagt; jfr. hage-, sagfalden.
kjæbefuld, no. mundfuld; tysk ka,
a’jt (jeg ikke), mæn æn kæbful æ.y9lsk
(Lild s.).
kjæbelad, no. kij9vlaj et -lai9 (El-
sted s.) hovedlagsstrikke på klaptræerne
el. grimen for at holde dem fast.
kjæberem, no. kåvrem (Norv. Tor-
2onld h.); kqfrem (Sundev.), også kåvlæyk
(Norv. Torr.) ; en rem el. lænke, der går
under hestens hage.
kjæberet, to. cæbræt (Hjorring egn)
lodret; (usikkert).
kjæbeskjæg, no. cib- el. cebskeq é
(Vens.) kindskæg.
kjæbesten, no. cebstbn i = flt.
(Vens.) sidesten i grøfter og render,
ovenpå lægges dækstenen til bro.
kjæbestærk, to. cib- el. ceb- el.
cebstærk (Vens.); kæfstærk (Vejr.); Icqv-
stærk (vestslesv.) — mundrap; i et ord-
spil: „hqj é stærk!" — „Ja, cibstærk!"
(Vens.) ;
jfr. mundet, mundskåren.
-kjæbet, to. se gjedde-, plus-, poge-,
pus-, tyk-, vis-.
kjæbetrækker, no. = kjæbop, se
Kr. Almuel. IL 63. 156.
kjæbeøl, no. kåvøl æn (D.); Jcævøl
idæn (Andst h.); kaf9l æn -9r (Agersk.,
Bradr.) — hagerem på seletoj el. tojr,
holder grimen el. hovedlaget på dyrene;
også om remmen, der holder kasketten
fast på hovedet (D.), se kjageøl, kjæbe-
lad.
kjæbop, no. kævå’p æn (D., Malt,
Andst); Jcæbå’p (Agger); cæbå’p (Vens.)
I
et slag under hagen, også i almind. en
I
lusing.
50 kjæd, uo. se kjære.
1. kjæde, no. kæd æn -9r (D., Agger)
;
I
ce æn best. -an flt. -sr (Vens.) ; kæ æn^hes.i.
I
-9n flt. kær9 (S. Sams) ; kej9j æn -9 (Søvind
I
s.) ; ki9d æn -9r (Mols) ; kiJ9r æn -9 (Elsted)j;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
