Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 -kjærnet—kjærvested
or
-kjærnet, tf. se ny-.
kjærnetridse, no. kcentris æn
h.) r= kjærnehorn.
kjæmetruntel, no. se truntel.
kjærnetrutte, no. Icqntryt æn (Vejle-
egn) = kjærnehorn.
kjærnevælling , no. kænvéUfi flt.
Søvind s.; Elsted s.) — kjærnemælksvæl-
ling (s. d.).
-kjærning, no
rød-.
kjærning, no. kqn9fi æn{D.); kamri
æn (Andst); kæmri æn -9 (Søvind s.,
Støvr.) ; cqndfi el. camri i best. -/’
flt. -ar
(Vens.) — såmeget snior, der kærnes på
en gang, de ær a dæn sist kandii, men:
æn kandri smor (D.).
kjærregor, no. se kirkegård.
kjærrel, no. kærd æn (Vlb.) en
sur ost.
kjærstork, no. fugl, en bekkasin,
scolopax gallinula, Sgr. XII. 153. ,501 (Vol).
kjærte, no. kjat æn -dr (D., vestj.);
kært æn -dr (Agersk., Bradr., Fjolde);
kædt æn kæd9 (Sundv.) ;
[-kæM æn} (Ang.)
— 1) ordet findes i N. Jylland mulig kun
i smsætninger, i Sønderj. derimod endnu
ikke overalt afløst af lysestage; se lyse-,
plade-, pråse-, stand-. — 2) = en „mikke".
(Andst); 3 traver = 1 læs; 3 neg =
1 cær9; 2 cær9 = æn stuk, 10 stuk =
æn traw (Fjolde); æn stomp9 bon o æn
stærk himr, de gir æn guw9 kær9 (D.);
i wonskah or mot folk bdd9 snor kær9n
å wæn 9m å slå 9m okd’l, å kam dær
så ræn 9po d9m, skul di jow res9s ije’n,
å så ku di hagøn 9po æn fresk (Lild s.)
;
di e we å cy cær9 (Vens.) køre korn
se 3. kjærne; hvid-, 10 hjem; di war uw å res cær9; di ho
wélc cær9n, mæn a trotpr ene, de wor
(vorder) }iaj9l te å cy cær9 ida’ (Vens.)
;
vi ska hå 9m, lisom æ kær9 gir 9m (D.)
som de er at få i gennemsnit; han ka
tæj 9t, som æ kær9 gir 9t (sts.) finde
sig i sine kår; dær æ åhr nu9, dær
kom9r a kær9n mæ ham (S. Hald) han
bliver aldrig færdig med noget; han tår
hans kær9, hu de træf9r (vestj.); jfr.
2obrodning, klapning, knippe, neg, skok.
toneg, trave, treneg, tvilling. — 2) kæiyn
(flt. best.) er i mods. til rivelsen: vi hå
kær9n (= tvilling) hjæm, riw9ls9n æ t9bgq
(Støvring); vi hå9 kær9n in å ho it ånt
in ryw9ls9t t9båq (Elsted s.). — 3) et års
afgrøde af en tægt i marken, alm.; ta
tréj hæh fir cær9 å i aq9r (Vens.); føst,
aJ9n, tridi, fjær kær9 (Mors); vi hå fot
æn guw9 kær9 byq a dæn tæjt (Thy);
en stage med en tværstang forsynet med 30 han tæJ9r fir ker9 a sint Ian (Agersk.
tænder, hvorover rebslageren spinder sit
reb (Husby klit); jfr. Aasen kjerte, isl.
kerti; htsk. kerze.
kjæruld, no. cqrul de best. -c (Vens.)
plantenavn, eriophorum L. (Ålborg, Skive),
se J. T. 82. 300.
kjætting, no. cæt9fi i best. -i flt. -9r
(Vens.); kæt9ti (Agger) — rgsm. ; holl.
ketting, htsk. kette, lænke, se 1. kjæde.
Bradr.). — Jfr. Aasen kjerve, itk. knippe,
bundt, isl. kerf, kjarf, nyisl. kerfi; sv.
kårfve hak. kornneg; brod-, byg-, fis-,
havre-, hel-, mynt-, pine,-, ringe-, sidst-,
slibe-, stejle-, tag-.
kjærve, uo. „kjærve med en" (jysk)
siges om tiendetageren , når han tager
tienden in natura (Bjerre h.), Mb.
kjærvefork, no. kær9fårk æn (Han
kjærv, no. kær9 æn kær9 (D., vestj., 40 h.); ker9fårk æn -fårk (Braderup) — en
Agger, Mors, Thy, Sønderj. ; huk. Mols)
;
kær9 æn best. kær9n flt. kærd (Elsted);
ker9 æn ker9 (Andst, Vejr.) ; cær9 æn best. -n
flt. cær9 (Vens.) ; cær9 æn = flt. (Fjolde)
;
kær9 æn kær9 (Ang.) — 1) sammenbundet
knippe af kornneg; til en kærv hører tre
neg (s. d.) af rug, byg, havre el. taghalm,
6 neg, Kr. Almueliv I. 47. 157 (Års h.);
sammenbundne med ét halmbånd; 20
fork til at stikke korn op med, jfr. høfork.
kjærvehakkelse, no. cær9hak9ls
flt. best. -9n (Vens.) hakkelse af utærsket
sæd, til forskel fra halmhakkelse; øq97i
fæk no recti gu cær9hak9ls mæ hæmt9r
åpå, er udtryk for det allerbedste foder.
kjærverækker, no. \kær9ræk9r i
best. -i flt. -9r] (Sams) den, som stikker
kærvene’ op; taber han forken, så den
kærve — 1 trave (D., Malt, vestslesv., 50 bliver siddende i kærven , han rækker
vestj., Lonb., Vens., glds. Mors) ; en k
—
er to el. tre sammenbundne neg (Elsted) ; er
kærvene tobundne, o: med to neg i hver,
er 6 kærve — 1 skok, 5 skokke — 1 trave
op på læsset, må han give brændevin,,
se Sgr. X. 123.
kjærvested, no.. kænstej et -steJ9r
(Vor, Søvind s., Elsted, HjelmsL); kær9-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
