Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøbstedfolk—kjødmad 161
cébsta el. céhsté æn best. -n flt. -9r (Vens.)
;
kévsti æn -9 (Søvind s.); kbvstd æn best.
-stéj9n (Elsted) = rgsm. ; hou>9 Icør I té
Jcøvsti? (Søvind s.) o: til hvilken købsted
kører 1; draw te Icbvstd (Elsted); deraf:
cøbstéaqti (Vens.) ; se stad.
kjøbstedfolk, no. kdvstifålk (Søvind
s.); køvstsfålk (Elsted); cøhstefålk best.
-dH (Vens.) — rgsm.
kjøbstedhus, no. cébstéhuks é best. lo
-f flt. -huws (Vens.) et teglhængt el. to-
etages hus el. Ign.
kjobstedklædt, to. cbhstdkléj, (Vens.)
klædt som byfolk.
kjøbstedmø, no. Icøbstkjmø æn (Ry)
pige fra købsted, hofgonst å cøbstamødom
wor ene læri (Vens.), se regntø.
kjøbsted-råd, no. Icøvstsrå (Viborg-
egn?) byråd.
kjøbstedskik , no. eébstdskek æn^o
best. -9n (Vens.) = rgsm.
kjøbstedvæsen, no. cøbst9wes9n é
best. -t (Vens.) = rgsm.
kjøbt, tf. se til-; man tæller på
knapperne (s. d.): åhn (skal betyde: lånt),
sfåhn {stjåhn D.), gemøn (given D.), kojt
(købt D.), b9tgl (betalt D.) (vestslesv.)
;
se lod.
kjød, no. kod de (D., vestj.); tcøå
(Grindsted,Torrild, Norup) ; kor de (Vejr.) ; so
kbr de best. kbrdt (Elsted); kyd de (Thy,
Agger) ; Icéd de (Lild s.) ; eb de best. cbt
(Vens.); Icæd best. hæddd (Mols); kod
best. koåit (Randers, Hads, Ning) ; kø best.
kørd (Sams); køj best. kbJ9t (Søvind s.,
Vor h., Røgen); køq de (Malling); kør de
(Agersk., Bradr., Tingl., Egebæk); kø de
(Sundeved, Angel); cør de (Fjolde) —
rgsm. ; æ kå9t kø (Sundev.) = det korte
kød, bugspytkirtlen; nu kéj (Søvind s.) 40
noget kød; kør9 æ gåt (S. Sams); „die
eget kjøg å bio", Tkjær II. 9; si gåt ud
i kod o klæjør (vestj.); djér kød war så
gam9l, te de kun go jémr (Lild s.) o:
der var orme i det; de ær ek i hans
klæJ9r skor, mæn i hans kyd bor (Agger)
;
få kor, imn æn fær brø (vestslesv.) o:
gifte sig inden man har udkomme; frugt-
sommelig kvinde må ej spise kød, som
bismerkrogen er stukket igennem , Kr. so
IX. 1. 1; en mand bydes såmeget k —
,
han kan spise, Efterslæt 240. 267; i æven-
tyret vil studenten ej spise kødet, påstår,
det er hundekød, Kr. VII. 159, jfr. Steph.
Feilberg: Jysk Ordbog II.
52. 30; Vedels Saxo s. 58, Weinh. Volksk.
II. 119; i en „rædehistorie" råber den
hængte tyv på sit kød, Sgr. II. 166. 745,
XI. 9. 10, se lever, tarm; i ævent. skal
føres 12 tønder kød med, Kr.V. 163; se
endnu fisk s. 296. 30; kødet siger om
efteråret kort efter slagtetiden, mens det
hænger på ranen: sej t9sij! men om
foråret råber stykkerne til hverandre:
hær ær a, hur æ do? (vestj.), jfr. Kr.
Vl 311. 400, Sgr. IX. 216. 674; i den riges
gryde siger kødet til flæsket: læ mæ fo
rom! i den fattiges: hu9r æ do? hær
ær a! Sgr. II. 92.450; jfr. Aasen, kjøt,
isl. kjot itk.; lage; bede-, dødt-, flæske-,
fåre-, gase-, heste-, horse-, hoved-, hunde-,
honse-, kjællinge-, kalve-, ko-, mellem-,
menneske-, nød-, okse-, speget-, sælhunde-,
tand-.
kjødben, no. kydbipn æn (Agger)
== rgsm.
kjødboUe, no. cøbol i -9r (Vens.);
æn -9 (Vor h.) = rgsm.; se sød-
kage, klump, kløse.
kjødbudding, no. køjbopii æn -9
(Vor h.) = rgsm.
kjødellg, to. = rgsm.; i udtr. som:
haj wit ha nar9 mæ i en kohOjpl, hida
hap æ met cb9l9 søskibgn (Vens.).
kjødet, to. ch9 (Vens.) = rgsm.
kjødgroet, to. om kreaturer: for-
synet med kød (vestslesv.).
kjødgryde, no. køjgry æn (Vor h..
Søvind s.) = rgsm.
kjødhoved, no. kbho et (Årh. egn);
kéqhdmq et (Malling) ; kojhdm (Viby, Vor
h.) ; céhu e best. -hwot flt. -hwo9r (Vens.)
— skæo. til en tåbelig person.
kjødkammer, no. køkam9r æn (D.)
et lille muret kammer ved skorstenen til
kød og flæsk.
kjødklump, no. kørklomp æn -klomp
(Agersk., Bradr.) kødbolle på suppe.
kjødkløse, no. korkløs æn -9r (Vejr.)
kødbolle i suppe; jfr. klump.
kjødmad, no. kynmar de (D., vest-
slesv., Branderup); kydtnad de (Thy, Ag-
ger); cétna de best. -9 (Vens.); kørmar
de (Elsted) ; kéjmaj de best. -maJ9t (Saks-
ild, Vor, Søvind s.) ; kéqmaq de (Malling)
;
køma best. -mari (S. Sams) = rgsm.;
m. h. t. ordets form i D. sign. gudmoder,
vadmel; et faq kéqmaq (Malling); kaldes
i skæmtefortællingen „ knokkellæder *, Gr.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
