Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjørentil—kjørmesse 167
1 25. 209, VIII. 1 55. 272, 1 63. 1 97. 326. 328,
222. 250. 252. 305; Sagn II. 396. 244;
J. K. 114. 2; Gr. GI. d. M. I. 18. 20, 203,
III. 107.28; Sgr. I. 54, II. 200.784, jfr.
Wigstr. 1. 158, II. 323, Skytts h. 99. Kuhn
W. S. I. 153. 183, Wolf N. S. 336. 509.
527. 531. 641, Folkl. Rec.V. 176, Suffolk
Folkl. s. 80. 94; „låne om Uri kam di
jej i én kare’t mé sæqs sowt får i flyto-
sprefi, de ihn i^rbst uw é nishwbhrn å
bq9n", Grb. 209. 30, jfr. karet; en mand
kommer op at køre med spøgelset, Grb.
218. 29%.; i ævent. skulde pigen ikke
komme kørende, ikke ridende el. gangende
(s. d.), Sgr. VI. 152, X. 170, jfr. Asbj. II.
33; — se fastende, klæder, ridende;
stude-.
kjørentil, no. se kjørtil.
kjørepisk, no. kyjarpisk æn (D.);
cijrpesk i best. -i flt. -pesk (Vens.) =
rgsm.
kjøreport, no. kørpprt æn -port
(Agersk.) en lukket indkørselsport.
kjørerum, no. cyrrom e -rom (Vens.)
= kjørelade.
kjøresel, no. se karusel.
kjøreslag, no. kyj9rslaw æn (vestj.)
kørespor, se slag.
kjørestald, no. kyjsrstål æn (D.)
stald at køre ind i for kirkegæster, også
om krostalden; se gjæstestald.
kjørested, no. vad, sted, vej, ad
hvilken man kan køre over å el. sø;
dær hléw æn 1cy9rste (Lild s.) tværs over
en sø ; Asønbék fahr i Byjo we de gamdl
cyrsté, åsd de jén9st, dér i æh Ujdr war
imæl liwétbo å Bordm herd" , Grb. 166. 25.
kjørestud, no. kyjsrstud æn -stud
(D., vestj.) stud, som bruges til forspand,
jfr. trækstud.
kjøresvend, no. navnet på torn-
skaden, fordi dens lyd ligner en kudsks
smæk med tungen, uår hestene skal gå
(Kolding); efter andre: tinksmeden, to-
tanus glareola, Sgr. VII. 232. 867 (vest-
slesv.), dens kvidder tydes: hø te’!
kjøretam, to. kørtam (vestslesv.)
om heste: tæmmet, så den kan bruges
til kørsel.
kjøretur, no. kyjsrtur æn (D.) =
rgsm.
kjøretoj, no. kyjdrtoj æn (D.); køj9-
téw de (Søvind s.) — 1) = rgsm., vogn
med tilbehør (D., Søvind, alm.). — 2)
seletoj ; Uq køj9téw9t el. témt d hhstdvsn;
et sæt køjstøw (Søvind s.).
kjørevej, no. kyjdrvæj æn -væj (D.)
= rgsm. ; æ kyjdvwæj (Agger) vejen over
dæmningen, som er opkastet mod havet.
kjørevogn, no. kø9vun æn -vun
(Sundev.) en gldgs. stadsvogn.
kjørilejs, no. i udlr. de gor ud i
jæn hørilæ’js (D.), Icøromhæ’j (Elbo h.),
gå ud i et, så man ikke kan skelne el,
forstå noget; de war æn sej kyr9U’jsdn!
(Vens.) o: det havde nær aldrig fået
ende; udtrykket stammer fra „kyrie elej-
son", herre, forbarm dig! i den kathol-
ske messe el. i litaniet, hvor denne bon
bestandig vender tilbage; se Nyrop, V.
Skr. s. 12.
kjørily, no. ikke ualmindeligt kro-
navn; hjejlens skrig tydes: kør i løj!
Kr. VI. 261, og det betyder regn.
kjørind, no. kyren (Agger), hær
æ da æn fåh køri’n ida’tp (D.) rykind,
mindre alm. end kjørtil (s. d.).
kjøring, no. cyrdri i best. -i = kjørelo
(s. d.).
1. kjørl, no. cør9l é (Vens.) ; kør9l æn
(Bj. h.) — flok, om kyllinger f. eks.;
8ic9n æn cør9l cyl9ri9r do hor dær mæ
dæj hon (Vens.) ; æn kørdl træ9r (Bj. h.)
en gruppe, se kyller.
2. kjørl, no. kørl æn -9r (Hobro)
;
kørl æn (Røgen); korl et (Angel); korn
æn (Lonb.) — et stykke favnetræ ; kjævle,
mindre end blok (Ang.); stykke afsavet
træ, længere el. kortere, som kan kløves
op el. bruges som det er: der kan blive
tre korn til lægter af det træ; jfr. kjævle,
trille.
’
kjørmesse, no. navnet på en gam-
mel festdag, den 2. Febr., kjærtemesse;
formerne er noget forskellige: cørm9s
-tiør -awt9n (Vens.); kérm9s; ywl wår te
kørmes å k — wår te fast9lawn (Lild s.);
kørmus (Mors) ; kdr9mos (Agger) ; kormus
(Thy) ; kormis (Vejr.) ; kørm9s (Søvind s.)
;
kdrmos (Elsted); kormos knud han håhr
hæru’d mæ ænpar hwid stud (Andst, Elbo);
kørmos knur mæ di hun stur (Elsted)
;
hvide stude tyder på snefog; se Sgr. VII,
84.527.530, Kr. IV. 369. 247, IX. 27. 276;
tramper vi julen ud, Kr. Almuel. IV. 152.
422.25 28.30; „a kjørmis træJ9r vi æ ywl
i æ jowr", Kr. IV. 370.256; kormis knur
dryw9r æ ywl ur, Kr. IX. 34.365; Almuel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
