Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 kjørmessegilde—kjOrne
IV. 153. 429flg ; ved k— knude er julen
ude, men ingen kan den laste, der hol-
der jul til faste, Sgr. VII. 85.528, Kok
Ordspr. 140. 1560; tjenestefolkene var fri,
Kr. Alm. IV. 152. 427; ingen måtte spinde
(s. d.) k— aften, sts. nr. 419-20, Sgr. VI.
66. 009, se hånd 1.765.5; k — dag var van-
det giftigt, Kr.Alm. IV. 1 52.420 ; det er en af
årets varselsdage: snefog den dag vars-
ler en god høst og et tidligt forår, Sgr. VII. lo
85. 529. 30. 39, Kr. IV. 369. 254, IX. 27. 27 1,
Kok Ordspr. 140. 1508; såmange dage,
lærken synger for k —, såmange dage
skal den tie for majdag, Sgr. VII. 85. 531,
jfr. Strackerj. 11.53.321; når det blæser
så stært k —, at det kan blæse en halm-
brodning fra ladedoren, el. at fire kjæl-
linger ikke kan holde et lagen, el. at
atten kjællinger ikke kan holde den nit-
tende ved jorden, får vi tidlig forår, Sgr. 20
VII. 85. 534, J. K. 409. 54, Kr. VI. 274. 202,
IX. 27. 272 fig., jfr. Feilb. Bondeliv s. 255,
Folkl. Rec. IV. 127 (Engl.); den halve
vinter er forbi, de æ læri sin de wa
cérm9s i wd’ Id (Vens.) o: halvdelen
af foderet er fortæret for længe siden,
jfr. Amer. Folklore II. 205. 231.310; så
mange dages tåge for k —, så mange
dages ro(i (slud) derefter , Sgr. VII. 85.
530; er k — dag blid, skal vinteren der- 30
efter blive streng og omvendt, Kr. IV.
369. 254, VI. 274. 203, jfr. J. K. 409.
1354; Sgr. VII. 226. 825 (Fyn), Pomm.
Volksk. I. 95, Ndl. Volksk. I. 181. 1.5. 10;
m. h. til varslerne jfr. Aubrey Remains
s. 234 ; efter k— længes og mildnes
dagene: nær wi hå hørmus po æ båq,
så blytmr de blij jæn gåti om æ då
(Mors) ; til k — skal man spise pande-
kage, Sgr. IV. 73. 201 (Fyn) ; ophøre med 40
lys i kirke, Kr. Almuel. IV. 31.72, jfr.
Folkl. Journ. VI. 54 ; spiser man julekage,
som er gæmt fra julen, k— , så får man
ej lændesmærter el. bliver hugormebidt,
kr. IV. 362. 174.75; om et stort bulder
kan siges: no fahr Jcormis nåk nisr å
slår fastdawn ihjæ’l, Sgr. II. 235 (Him-
merland); hqj ha nér sat hans cørmds te
(Vens.) O: var i knibe; se kyndelmesse;
jfr. isl. kirkjumessa, Daae Bygdes. 1. 66, se 50
også Bang, Præstegdsliv s. 208 ; Montanus,
Volksfeste s. 20 a flg. ; htsk. kirmes.
kjørmessegilde, no. Mrmøsgil et
(Røgen, Søvind s. og fl. st.) gilde ved
kjørmessetid ; et gammelmandsgilde, der
gik på omgang, for gifte folk, hvor ind-
tægter, som hørte byen til, blev delt el.
drukket op af bymændene; hvert par,
mand og kone, betalte sit bidrag (Søvind
s.), Kr. Almuel. IV. 30.71; holdtes 2den
kjørmessedag , og da flyttedes byens
tromme, sts. I. 3. 2 ; se jævning 3.
kjørmesseko , no. c^rmmkow æn
hest. -9n (Vens.) ko, som kælver ved
k —tide; æn c — æ nyhdr tow gåri om
ord, o: giver stort mælkeudbytte straks
og igen, når den kommer på græs,
kjørmesseøg, no. cørm9søq e (Vens.)
skæo. til kvinde: en, som intet duer til.
kjorn, no. se kjørl.
kjorne, uo.
cøn -9r -t cønt (Vens.);
hån -ør -t -t (Mors, Lild s.);
kår -ar hår hår (Thy);
horn -dr -9t -9t (Vejr.);
Icårn (Sall.);
horti el. horn -9r -9t -9t (Lb.)
;
hown -9r Icown hown (D.)
;
Icon -dr -9t -9t (Andst, Elbo, Randers,
Elsted s.; Agersk.);
hi9n hmi Icæn hæn (Mols);
hon -9r -9t -9t (Fanø);
kørn -9r -t -t (Braderup);
1c09n (Sundev.);
hyrn (Fjolde) —
afhase, især om byg; efterat kornet erj
bleven tærsket, spredes det aftærskedt
på logulvet og bliver anden gang tærsket,
eller man fører en hest rundt i korn-
dyngen, for helt at skille stak og haser
fra kornet; hyq skul føst has9S, å baq
æt9r kån9s; had folk møj byq 9po low,
så kant di 9d mæ djér øq, såm æn dræ%
rej åmkreri mæ i døti9n (Lild s.); 6«/(j
skal hos9S å kdst9s , å så skal 9 cøn9S^
å dhr æt9 kost9s å ræns9s, så ær 9 fan
te å bruq heh sæl; wi cøm mæ plefl
héhr ås9 mæ tow øq (Vens.); o korn for^
kjorne får (vestj.) er en grusom bedriftjl
der af og til øves af hyrdedrenge ind«
på heden, og består i at løbe omkringj
mellem en flok løse får og ubarmhjærtig^j
slå især dem, som vil løbe over; o ska\
kon dæj! (Elbo h.) prygle; ,Mads grevs
føst Annes Phillep i brøstet, ... så kjønnet]
han den tyk Ras mæ albouern", Yuelb.
s. 27, o: puffede; jfr. Aasen, kyrna, sv.’
korna ; hase, kjærne no. ; lemme-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
