Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klasbær—klat 17;
(vestj.); Mas (Agersk.) — om hvad der er
blødt og klæbrigt, om smor; brød, som
slår fejl; wå hrø æ faldn samdl o hlowdn
te Mas (Agger); de fil i Mas (vestj.); de
æ néj Mas (Vejr.) om ting, der klæber
sammen; de leqdr i jæn Mas (vestj.) i en
vælling; jfr. grås, hvædsten, kjas, klavse,
klise ; se Aasen klessa, trs. og intr., være
klæbrig, tilsøle.
klasbær, no. se klajsbær.
klase, no. Mas æn (Agersk.; Sun-
deved) ; Mas et Mqsdr (Randers) ; Maws
æn -9 (Vor h.); Mbws et Mowssr (Elbo
h.) = rgsm.; di hcerid i Mas (Sundv.),
om ribs f. eks.; hæti * Mqsdr (Støvr.);
æn Maws rebs, nøjd (Gjedved); et Mas
Mshd, et hylMas (Elsted) ;
jfr. Aasen, klase
hak., klavse, klosme, klyster, kløssen.
klasime, no. hålmi sojt (sank) båd
mæ sM]}9rdn, kejdl å hib Masi’mdn, Kr. 20
IX. 255. 94 (S. Sams) holmen sank både
med skipperne, kedel og hele historien.
klask, no. Mask e best. -a (Vens.,
vestj.), itk. (Søvind s.) — et dask, slag;
lyden, som et slag frembringer; æn Mask
ve æ huw9 (vestj.); haU fæk klask (Ag-
ger) o : prygl ; de ga æn klask (Malt,
Agger); se knæ-.
klaske, 110.
klask -dr -9t (D., vestj., Nordslesv.);
Mask -9r -9d -9d (Agger);
klaski klask9 -t -t (Elsted s.);
klask -9r -9 -9 (Vens.) —
slå således, at det giver en klaskende
lyd, gore noget i en fart; å, klask da
te dæn støk dræy! (D.); hon klask9 bon
(Vens.); Mask et læp å, få et læp åkla-
sk9t (Agersk.) få en lap sat på i en fart,
som det bedst kan ske; de æ nåw9t dær
klask9r (Malt), noget, som forslår, klodser 40
noget; dæn æ gåt klask9t (D.) om en
kalv f.eks. o: smækfed; de ærene skontå
kom å har9 ku9n ni9r i spnt é renwer,
de wo så li9t Mask9 sam9l (Vens.); han
ga ham jkn vé s’mi å hdwi9t li te de
klask9t; dej[n9n Mask9t år9nli di slem
dretii (Søvind s.) ; de ka nåk vær, hun
Mask9t t9sij i 9t (vestj.) o: fik ryddet
op, gjort arbejdet færdigt i en fart; jfr,
Aasen kleska und. klessa; htsk. klatschen, 50
eng. clash; mnt. klaske no., Sch. Liibb.
lap ; kliske.
klaskebånd, no. klashåh et (Ringe-
næs, Mellemslesv.) piskesnor.
klasker, no. klqsk9r æn -9r (Bradr.)
smeld på pisk; se skrald, skralder.
1. klasse, uo. Mas -9r -t -t (Agger)
løbe ud, blive klæbrig, falde sammen til
klas (s. d.), om hvad der i bagning el.
på anden måde« mislykkes; æ kåq æ
klas9t u’d (vestj.) o: sigtebrødet er i
bagningen ikke løftet, men løbet fladt
ud og blevet dejget; di Mast så niqj
sam9l , te de wa swær, mæn dæ war
eipn, dæ ku ed dr (Agger); i en slags
fig. betydn. : han tager leen af huset
(hylsteret), og nu klaser han på dem,
Sgr. IX. 67 o: klistrer løs på dem, hug-
ger løs.
2. klasse, no. Mas æn -9r (D., vestj.);
Mas æn -9r (Agger, Vens.); klasi æn -9
(Silkeborg) ; klas et -9 best. -9r9n (Eisted)
= rgsm., klasse i skolen, på jærnvejen;
æ stuw9 Mas, æ bet9 Mas (Agger); haj
ær i dæ bet9 Mas el. klasi (Vens.) ; dæn
smp Mas (vestj.) den lille klasse o: små-
folk; jfr. fr, classe, lat. classis, afdeling.
-klasse, uo. se om-.
klasser! , no. klas9rrj de (Mors)
snavs, kludreri, dårligt arbejde.
klasset, to. Mas9 (vestj.. Malt, Norv.
Torrild, Sall., Vens.); klgs9 (Lild s.) —
klæget, klæbrigt, om brød, boller; våd,
om toj ; de brø æ så Mqs9, såm de tvår
ejt ud9n halbaq9d; dæn tér9 æ så wud
å så Mas9 (Lild s.); di he parikaqsr é
så klas9 (Vens.); klas9 gåfi (vestj.) sølet
føre; „klasset vejlig ", Kr. Alm.VI. 1G1.346,
tåget? jfr. kjasset.
klasværk, no. klaswærk (Mors;
Vejr.); klaswærk de (Agger) — noget,
som klæber sammen; uordentligt og slet
gjort arbejde; de hlow te klaswærk (Ag-
ger) om dårlig bagt brød, f. eks., se klas.
klasvåd, to. klasumd (Lb.); klas-
wår (Holstbr.) — dyngvåd, se kvasvåd.
klat, no. klat i best. -i flt. -sr (Vens.,
S. Sams, Mols, alm.); flt. klat9r (vestj.,
Agger); klat (Agersk., Bradr.); klat æn
(Ang.) — en lille del af noget, især blødt,
ler, grød, smor; sig i klat (Vens.) en
blækklat; klat9r i hans ywn (Vens.); dk
ræQ7i9 han il meJ9r en én klat skit; æn
klat stcælerie 0: en sum penge; hej9l9
klat9n (Søvind s.) o: det altsammen;
„bréhpd wa falc i klat få’ dém", Grb.
1 1 9. 66 o : var bleven til intet , mislyk-
kedes; klat ldh9 te som (Agger) o: små
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
