Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 klæbbresten —kladde
klæbbresten, no. i bofiierimel:
stårk, stårk, latidhcdn,
vor hær do lat din klæfdrstcan ’^
uri Køfdnhawn, osv. (Valsb.);
se Fb. Fra Heden s. 104.
klæbbreværk, no. klæbdrwærk de
(Vens.) ; de æ jæm kl—, usselt redskab
på en gård.
klæbe, uo.
klow -9r -dt klomt (D., Agersk. ; Bra-
derup, Ang.);
klew -9r (?) -dr (Fjolde) —
1) hænge fast ved, klæbe; æ ler klowdr,
de klow9r ve æ feipr (Agersk.); klew o"
(Fjolde) ; de ær int gåt å klin, væn de int
vel klow (Døstrup) ordspr. — 2) smitte,
om sygdom, de klowdr å’ ham (Bradr.,
Agersk.), dæn syqpn klomr (Agersk.);
æ kratikhejt klewdr (Fjolde). — 3) hænge
fast i arbejde, stræbe, han klowsr gåt ve’
’
(Bradr.); kliJw kon ve’! (vestslesv.) spø-
gende opfordring til at spise mere: hæng
i! — Jfr. kløve, klyve; htsk. kleben, mnt.
kleven, Sch. Liibb. ; eng. cleave.
klæbelus, no. J. T. 96. \klowlus\
(Ang.) frugterne af en snerreart, galium
aparine L., på grund af deres krogede
hår, der hager sig fast allevegne; jfr.
mnt. klevelus, Sch. Liibb., „filzlaus".
-klæbende, tf. se på-.
klæbesot, no. klowsot æn (Ang.)
smitsot.
klæbesyge, no. klowsyq æn (Ager-
skov) — tiere klowsyqdn {k^^ivsk.) smitsot.
klæbre, no. [Jclævdr æn klævrørl
(vestj.) møgklatter; han havde klævrer
på lårene, Kr. 111. 69. 89.
klæbsom, to. klowsom (Lindk.) som
klæber ved, smitsom.
1. klæde, no. klæj el. kUj el. klei é
best. kléjd fit. kléJ9r best. -ri, som stof: kleø,
no gåt kled (Vens.); kle æn -dr (Lild s.,
Agger, vestj., D., Fur) ; klæ de (S. Hald,
Davbj., aIsø, Hasl., Sporup); klæ best. -9(3
(Tved) ; klæj de (Øland) ; klea de (Sams)
;
kle et flt. klerd best. -n (Tåning- Røgen)
;
kle et klerd (Søvind s.); klæ et best. -dt
(Elsted s.); kle æn -dr (Thy, Sall.); klæ
æn de (Sem, Sønderj.) — 1) et klæde,
et tørklæde (alm.); ,tow kierre sku di
nøøs te å ha", Jyd. 1. 11. 2; a tu e klej
øwd met hu, om mej hals (Vens.); flt.
klæd el. klærd (Elsted); ituskåret klæde
ved skilsmisse, se torklæde. — 2) klæde
soin slof; de kle (Vens.); kledsklæjdr
(vestj.); æn kleøs frak (Agger); kled- el
kledscowl, -wæst, -howsdr, -trøj (Vens.);
no gåt kled (Vens.); ti al klæ (Vor,
Hads); å stekd kled (Sams); kleds ibw
(Kogen). — 3) klæder, fo fø o kle
(Andst, Vor h.); få fø å A/e (Vens.)
;
føn å Men (Elsted s.). — Jfr. Aasen,
klæde; isl. klæ5i ilk., htsk. kleid, mnt.
klet no., kleden uo., Sch. Liibb., gfris.
klåth, eng. cloth; dug, klud; klæder;
bårne-, for-, hals-, halv-, hej-, hoved-,
hviv-, hyls-, hæd-, hoj-, hørgarns-, hånd-,
karle-, kors-, lomme-, mund-, overslag-,
pande-, puf-, regn-, salop-, silke-, snyde-,
strikke-, svøbe-, tor-, uder-, uderslå-,
ulden-, uld-, vifte-, ojen-.
2. klæde, uo.
kle -dr el. kledr kléj klcj (Vens, Fur);
kle -dr klæl klæj, (D., Andst; Agger,
Rævs, N. Sall., Mogenstr.)
;
kle -d klej klej (Vor, Søvind s.. Røgen,
Tåning)
;
klæ -dr klæj klæj (Mols);
klæi klæjdr klæj klæj (Havbro s.);
klæj klæjdr klæjd klæjd (N. Sams)
;
kle -d kléd kled (Hads, S. Hald);
kle kle kler klér (Elsted s.);
klæ -dr klæjt klæjt (Agersk., Bradr.);
klæd klærd klajt klajt (Åbenrå);
klæj -d -d -d (Sundev.) —
1) give klæder, iføre klæder; gåt klej, sæld-
wont (dårlig) klej (Søvind s.), tyn klæj (D.),
di gamdl kled drærii (Vens.) ; hans fåre’ld
må hård fø å kle ham (Søvind s.); kle
sæj fin (Andst); kle liq (N. Slesv., D.,
Andst) iføre den døde gravklæderne, jfr.
Urquell 1. 10, ligklæden; hon wa så mø
pent kléj hæ’n (Vens.) o: flyet til jorde;
I
„vi sa å so åpå Ajes å snakke om, så
pænt som haj va klej hen". To Nov.
s. 22 O: iført ligklæder; wi hå huwddd
foj o klæj ham (Agger); dæn, dær kledr
sæ po fransk, konidr te o fryjs po dansk
(sts.) ; å klæj æ lod (Sundev.) drage loen
med lagener til bryllup; fig. han klæj
mæ a’w (veslj.) tog pengene fra mig i
handel el. spil; kle se ui (Søvind) for-
klæde sig; di kléj de fræmd bon åp
’
(Vens.) ; den, som først klæder gærde i
det nye år, skal klæde lig til faste, Kr.
Almuel. IV. 141. 11. 14. — 2) anstå, klæde
godt el. ilde ; æ luw kledr dæ hijdl swær
(Agger); de kledr ham gåt (Vens.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
