Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klædning—klæp 201
varsler død, Sgr. III. 104. 400, jl’r. Wårend
II. XXXI, Wigstr. I. 207, 11. 274, Sundbl.’-
s. 197, - 2-
174; klcc wilt, Urquell I. 74
(Ditm.); kirkeugle; se klavit.
klædning, no. klæjtidri æn -dr (Elbo
h.; Valsb., Sundev.); klemti æn -»r (S.
Hald, Hads); Memri æn -9 (Søvind s.);
liak. hest. klénsrii flt. -9/’ (Vens.); Menij i
best. -i Ilt. -d)’ (S. Sams); klæmri æn -9
(Åbenrå) — rgsm. ; i ævent. klædning
som aflenstjæinen, månen, solen, se
f. eks. Sgr. III. 209 flg., klæder; se bag-,
guld-, sølv-.
klædningsstykke, no. klæmtisstøk
[(i’\ (Fjolde) ^ rgsm.
-klædt, tf. se hvid-, kjole-, kjøbsted-.
klæffer, no. se kløver.
1. klæg, no. kleq i best. -i flt. kleq
(Vens., Heil. h.) — 1) bræmse, tabanus
bovinus. — 2) gerrig, begærlig person.
— Jfr. Aasen, klegg; isl. kleggi hak.
2. klæg, no. kleq de (D., s. f. Ribe), i
Agersk. også klik; klek (/t’ (Bradr.); klek
de (Lb.); klæq de (Vejr., Hmr.); kleq de
(Mors, Thy); itkj. (Vens.) — fedt, sejgt
ler, som afsættes af havet; fugtig, ler-
blandet sandjord ; æ dæ mærq9l her ? —
nej, de ær ene onc en no kleq (Vens.);
jfr. mnt. klei, Sch. Liibb. ; se binde-,
sand-.
klæg, to. se klæget.
klæget, to. kleq9d(^\\y); /r/e^a (Mors)
;
klæq9 (Veje); kleq9 (D.); kl€9q (Elsted);
kle9q9 (Mols); kleq9 el. kleq ilk. -t flt.
kleq (Vens.) — klæget af fedt ler, som
afsættes af havet; fugtig, klæbrig, om
jord (Vejr., Vens.); kleq kort, fedtede
kort; dej_i æ kleq, dejen er klæg; så^i9n æ
kleqt, defår æ gu9lt b9skU (Vens.); jprsn
æ så kl€9q (Elsted), også om brød, der
ikke er løftet nok.
klægfod, no. i en stedremse: Klit-
bo9r klæqfær9r flt. (Lonb. s.).
klæghest, no, i en stedremse: Får-
halom kleqhæst (vestsl.), Kr, IX. 130. 34i.
klæghul, no. kleqhwål æn -hwåljr
(D,) et sted, hvor der er gravet klæg.
klæghæl, no. „ klæghæle " kaldes
folkene i N. Nissum af Harboøreboerne,
fordi deres ejendomme ere lerede, Kr.
IX. 101.82.
klægrotte, no. i en stedremse : Kyw-
hri klæqråpr (Lonborg s., V. Horne h.);
Kr. Ordspr. s. 520 har „klækotter".
klægsten, no. kleqstiian (D.) mur-
sten, brændte af klæg.
klæj, no. uo., klæjt, uo. tf. se klæde.
klæk, no. klæk æn (vestj.); han
kan efi9n kl— gøj9r p 9t, kan ikke for-
tære maden, ikke få skik på sagerne;
se for-.
1. klække, uo. ,kl— ved", hænge
ved. Kok med henvisn, t. klæg (Mellem-
slesvig).
2. klække, uo.
klæk -9r -dt (vestj.
klæk -9r -9 -9 (Vens.) —
forslå til mæltelse, de ka et kl~, dær
ka eri9nteri klæk te’ hin (Lb.); de klæk9r
nåw9t (Ølgod); de klæk9r et te’ få dæm
(D.); de æ no, dæ ka klæk (Vens.); jfr.
Aasen, klekka, forslå, blive nok; htsk.
klecken.
klækkelig, to. =^ rgsm.; haj sput
klæk9li i bøs9n (Vons.) o: måtte punge
dygtig ud.
klækkes, uo. æ wårm klæk9s ud
(vestj.) udruges, udvikler sig; jfr. Aasen
klekkja, isl. klekja.
klækotter, no. se klægrolte,
klæmog, no. se klemog.
klæp, no. se klap.
1. klæp, no. klæp i best, -i flt. -ar el.
klæp (Vens.). — 1) knebel i en kirke-
klokke (Vens.); jfr. klæbber, — 2) klæj)
æn /r/æ^ (Lonb., Vejr.) klampe, der bindes
på kreaturer, for at hilde dem ; om en for-
ført pige, der har et barn, kan siges : hun
hår fåt æn klæp o’ sæj (vestj.), se holde-
krog, hæft, lænke. — 3) „klæp", et stykke
grantømmer, fire, fem alen langt, af tyk-
kelse som en smal bjælke el. et spænd-
træ, og som fastgores 36 favne fra sildc-
våddet til hver ende af det, mellem stav-
rebet og slagrebene, ved hjælp af en „klæp-
sime", et omtr. 4 al. langt bånd, som
dannes af to sammensnoede stykker reb.
Disse klæp tjener til at bære rebene el.
enderne op fra bunden og vise, hvor
våddet er og hvordan det føres af strdm-
men, når garnet er lagt ud, J. Saml. VIII.
170 (Sall.). — 4) „klæp" (Vens.) klode-
sky i synskredsen. — 5) stor, næsvis
dreng (Løgstør). — 6) krog, kejs, hæg,
hvormed fiskerne griber fisken (Vens.).
— Jfr. Aasen, klepp, hak., klump, fiske-
krog.
2. klæp, no. klæj) i best. -i flt. klæ2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
