Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 klæp—klø
(Vens.); klæp æn klæp (Agger, Salling);
klep æn -ar (Mors) — en slags al, slore,
med bred pande, måske uparrede hunner.
3. klæp, no. klæp æn (Malt) kælenavn
til dyr og aisker: mi Uh kl—, kællinge-
unge; hans mowars kl — (veslj.); jfr.
Aasen klebh^, smådreng, pog; dægge-.
klæpdrag, no. klæpdvaw æn (Mds.)
;
klépdraw æn -dniw (Lild s.) — et leskalt,
som nu bruges, forsk, fra arradrag og
buedrag (s. d.).
klæphoved, no. klæphol æn -hoi
(Agersk.); klæphom æn (Hmr.) — 1) en
opløben, klodset dreng (Agersk.); tykt,
fedt barn (Hmr. b.); i en stedrenise:
Kywbfi klæphuw9 (Lonb. s.), se klægrotte.
— 2) en art ål — 2. klæp.
klæpling, no. klæphri æn -9 (Århus,
Vor h.. Søvind s., Skanderb.) et aftærsket
knippe af halm, jfr. Kr. Alm. V. !227. 575,
se klapning, bredning, knippe; halm-.
klæpmund, no. klæpmon æn (Ager-
skov, Bradr.) person, som lader munden
løbe.
1. klæppe, uo. klæp -sr -9t (Malt, D.),
o kl— mæ jæn (Malt); æ rniiwdr klæpar
får 9n (D.) kæle for en; æn hltjwdr gåt
klæp9t å’p (D.) opfedt med overflødig
mad.
2 klæppe, uo.
klæp -9r -9t (vestj.)
;
klæ9p klæp9r klæp9t (Agersk.) —
1) sætte i klampe, forsyne med klampe;
æ liomdd)’ æ klæp9t. — 2) slå i, klappe
i, om en dor: æ klåk ti klæp9r æ æ dor
i, glt. bornerim (Valsb.), i en anden op-
skrift: ni, ti, knæp æ dor i, se Fcilb.
Fr. H. s. 1 06 ; æ dor stor o klæp9r (Malt)
klaprer; gå å klæp mæ æ dor (vest-
slesv.). — 3) bruge mund, klapre med
tungen: hon klæp9 gråwt å (Sundeved,
Agersk.); vi klæpd æt9 æ falk te on9n
mæ æn klæp9 (Sundev.); jfr. mnt. klep-
pen uo., Sch.Liibb., kime med en klokke,
lyde hojt; klepper no., person, som snak-
ker meget; 2. klæbbre.
klæppert, no. klæp9rt æn (D., Elbo)
om ethvert dyr, der er velholdt, stort
og fedt (alm.); en halvvoksen karl (Elbo);
æn årdnliq klép9rt (Elsted) en rigtig bjorn;
jfr. hlsk. klepper, „laufpferd geringer
art", Weig. ; mnt. klepper el. klopper, Sch.
Liibb., ,reitpferd nicht geringer art".
-klæppet, tf. se op-.
klæppind, no. klæpen æn (Støvring
h.) hildepind; sættes med indadvendt
spids i , klaptræernes" huller således, at
når koen trækket" i tojret, borer pinden
sig ind i huden og volder stor smerte;
det er et grusomt middel for at hindre
køerne i at bese; se besepind, klaptræ,
næsepind.
klæpsaks, no. klæpsaws æn (Bradr.)
10 =. klæpmund.
klæpsime, no. se l.klæp 3.
klæpstud, no. se klapstud.
klæptorsk, no. klæptåsk i best. -/
flt. -tåsk (Vens.) — en slags store torsk,
torsk med store hoveder.
klæptræer, no. se klaptræ.
klæpunge, no. kæledægge, Mb. unde^
klep.
klæpvorn, to. klæpwon (vestj.) o»
20 born, som hænger stærkt efter moderen.
klæpål, no. klæpgl (Thy, Vens.) —
klæp.
klær, uo. nt. se klø.
klærke, uo. se klørke.
klævver, no. se kløver.
1. klø, uo.
klø -r kloj kloj (D. , vestj., Agger;
Vens., Heil., Andst);
kle -9r, klæj el. kle9d, klæj (Mols)
;
klø -r klo klø (Agersk.; Valsb.);
klø -9 klor klor (Elsted s.);
klø -9r -klod klød (S. Hald);
klo klør kløj kloj (Bradr.);
klå9 klær klåi klåj (Angel) —
1) intr. ; a ja’, a ja’ ! de gør da så gåt,
de kloj jami (vestslesv.) ; how9r e 9t, de
klød? (Søvind s.), hvor er det, det klør;
fig. min færp klødr ater å fb fat i ham.
(sts.); di row klør nåk at9r nyj hætik
40 (vestj.) o: du længes efter forandring;
fig. de war mir en jet sté, de kløj, de war
ajst9r en i røw9n (Vens.), det var ikke
(blot) ét sted, det kløede, o: det var
galt mange steder; jfr. hage, hånd, næse,
oje, øre. — 2) trans,;, de ka han gøJ9
liså læt, som han ka klø se i hans hbwi
(Søvind s.) ; haj æ, så dowan, haj jir tnc
klø sæ (Vens.); klø mæ her, klø mæ der,
klø mæ eric met gamal fijsdhwbl få ner!
50 (sts.); „der vil noget til," sagde manden,
han kløede sig med en strigle, Kr. Ordspr.
s. 409; i ævent. sætter pigen, som skal
klø trolden i hovedet, honsene op i hans
hår, Kr.V. 126. 127; klø havmanden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
