Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 knuse—knyst
de (li ka spel: „alene gud i liimmerig"
åpå hans sijhjémr (Vens.); se knasarm.
knuse, uo.
hmms -9r -t knuwst (Agger);
knuws, -9r ol. knuks9r, knuwstj knuwst
el. knukst (Vens.);
knus knus9 knust knust (Elsted s.)
;
knus, -9r el. knus, knust knu9st (Mols)
= rgsm. ; alm. siges måske støde; knus
tæ/J9r (Vens.) skære tænder i vrede; jfr.
isl. knosa.
knusende, bio. overmåde stærkt,
de tær så knus9nd9s o’ ham, han ka
snar et deridl astæ’j (Varde); knus9nd9
gal (Andst); knuwsi waqt (Vens.).
knuser, no. hørt i udtr. de wår
eti9n pons, de wår æn knus9r! (Malt s.)
om stærk drik.
knusgal, no. overmåde vred; „han
blew knuus gal", Jyd. I. 67. 1.
knusk, no. knusk æn (vestj.); knosk
et (Silkeb.) et klem med tænderne; fig.
slag, undertrykkelse; „te å gi wo mue
knosk han halt sæ it få gue", Tkjær II. 74.
knuske, uo.
knusk -9r -9t (D.);
knosk -9r -9t (vestj.) —
— 1) tygge på noget hårdt, brusk, ben,
endeskive, kn — p; ka do k — 9t? —
magte det med tænderne. — 2) tumle,
magte: den store hund knusker den lille,
karlen drengen ;
jfr. isl. knuska, mishandle,
se knaske, knøske.
knusterværk, no. knustsrwærk de
(Vens.) dårligt gods ;
jfr. nakkelværk, spi-
rantværk.
1. kny, uo.
knyc el. knyj,, knyc9r el. knyjr, knyj,
knyc el. knyj (Vens.);
kny knyr hitjj knyj (D. ; Randers), tf.
knyjd (Agger);
kni -9r kni9d knhd (Mols)
= rgsm., give et kny fra sig, mukke:
de kan et nøt, do knyr om de miJ9r
(Lindk.); haj knyc9r miteri om (Vens.);
hwis do knyjir, skal æ lemgrot deel (Ag-
ger); han kni9d eki 9t måk (Mols); se
knyge; jfr. Aasen, knya, kny, mukke;
knyste.
2. kny, no. knyc el. knyj e (Vens.);
kny et (Søvind s.) ; kny æn (Varde, Verst)
= rgsm. , lyd ; æn gi9r åUr æn kny
(Varde) ; ek æn knyi wel æ hør (Agger)
;
haj ga oh så mø som é knyc å’ sæ (Vens.).
knyde, no.
knyr knyr9r knør knøt (Agersk., Vals-
bøl) ; tf. knot (Bradr.)
;
knyt knyd9r kny9r knåt (Fjolde) —
rose sig af, prale af, knyr a sit kvorn
(Bradr.).
knyge, uo.
knyq knyq9r knøq knøqgn (D., Hvejsel,
Elbo h.), tf. ’kndq9n (Vejr., S. Hald
h.), tf. knåq9n (Tåning, Søvind s.),
nt. knyq9r (Mors);
knyjq -9r knoq knoq9n (Agger)
;
knyq -9r knøq knøq9n (Mogenstr.), tf.
knoqdn (Rævs)
;
knyjq -9r knøq knøq9 el.
knyj el. knyc el. knyk, -9r -9 -9 (Vens.);
knyk knyk9r knø9k kn6k9n el. knåk9n
(Bradr.) —
1) fyge, om sne el. sand i blæstvejr; de
knyq9r om ål fir hushjo’mr (Andst) ; de
stor å knyc9r å snc9r (Hjorring egn); de
knyq9r fra ål fir værd9ns hdwn9r o de
hawhr niJ9r i æ met (vestj.) kan siges
om et forrygende snevejr ; æ væj æ knøq9n
hiJ9l apr (D.) vejen er knøget til; han
hår hwærk9n får æhr mumr, han æ
knøq9n ud å æn såm diq (vestj.) om
den ubekendte, også til born, der sporger,
hvorfra de er kommet; om den snu kan
’
siges : han 9r et knøq9n te by i æn bynt
tar9halm (vestslesv.). — 2) knyq æste’
(Mors; Thy, Holstbr.) pile afsted, løbe i
en fart; hun knøq ud å æ dar; di knøq
aw in ad (vestj.); di knøq å åw9n x>o
hwæraJ9r U9r æ (ad) æ hwål, Kr. IX. 204
(Sall.); lidt efter kom faderen knygende
forbi dem igen, Sgr. VI. 134; se fyge,
knog.
knygebriller, no. knyqbrehr (D.)
I
støvbriller.
knygedag, no. se tågedag.
knygehætte, no. knyqhet æn -9r
(D.) glds. hatteslag til at trække over
hovedet i ondt vejr.
knygesand, no. knyqsån de (Biø-
rup, vestj.) løst sand, som knyger for
vejret ; i en stedremse : Tåstom knyqsån,
Kr. IX. 128. 83G (Tastum, Kobberup s.,
Fjends h.).
’
knyre, uo. se knyde.
knyst, no. knyst é best. -9 RL hest.
knyst9n (Vens.); knyst æn (Lild s.); knyst,
mam (Andst; Agersk., Bradr.); knyst flt.
(Randers) — hoste, isåfald mængdeord:
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
