Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knyste—kna- ^3!
iiKim Å" — (vestj.), wo li knyst (Vens.);
ellers en enkelt hosten: hwæm dær wel
ha mijsr, di skal gi æn bet9 k — (Lild
s.); haj ga dhr é knyst frå’ sæ (Vens.)
o : aldrig en lyd ; se brændevins-, fåre-, i
små-, storheds-.
knyste, uo.
’
knyst -9r, -9 el. knyst, -9 el. kmjst (Vens.) ;
j
knyjst -9r knyjst knyst (Agger); |
knyst -dr knyst knyst (D., Lild s.); «"
knyst -9r knyst knyst (Randers); |
knyst -dr -9r knyst (Vejr.); !
knyst -9r knyst knyst9t (Bradr.) —
småhoste (alm.); han knyjst9r o knøk9r
(Agger); småle, fnise (Vens., Thy, Mors);
knyst9 do ? (Agger) mukker du ? jfr. Aa- ^
sen, SV. knysta, kny, mukke.
knystehoste, no. knyjsthost (Agger) i
= knyst. j
knystre, uo. knyst9r -str9r -str9d^^
(Thy, Mors) småhoste, småle ; om små- i
horn, der giver en sagte lyd fra sig; jfr. i
knistre.
j
-knyt, to. se for-. !
knytknude, no. knøtknud æn -kmid9r ]
(D.) ; bin æn k —, en knude, som ikke
lader sig trække op, mods. horknude,
j
drageknude.
knytnæve, no. knøtnow i (Vens.); j
knotnow æn (Randers); knøtnow æn -srso
(D.); knotnow æn -9 (Søvind s.); knbt- j
nøw æn (Elsted), knøtnæw (Agger) — en \
knyttet næve. i
1. knytte, no. knø9t æn (Valsb.) — 1) [
i tim. de æ jawn æ. k — a’ 9t, del er
knuden derved; kalven står i , knytte"
(Angel), er forknyt i væksten. — 2) knøt i \
best. -?’ flt. Åv<ø< (Vens.) 1) knold på mark; i
2) årsgammel studekalv; — se helgen, j
helmisse, Sgr. XI. 198. 175, knort. 4o
2. knytte, uo.
|
knøt -9r knøt knøt (Andst, Agger); I
knøt -9r, -9 el. knøt, -9 el. knøt (Vens. ; \
Randers)
;
^
knbt -9 -9t -dt (Søvind);
knet -9r -9d knet (Mols) —
— 1) binde i knude el. ved knude; sam-
mentrække, så det danner en knude;
knøt æn knud, æ now (Andst); „køt 9%
kur po!" siger pigen, der ej taler rent so
(Elsted), Gr.Ævent. III.47; o knøt9s now
(Andst) = knubbes 3; hc^j knøt hans
now få min nis (Vens.); haj sat hans
knøt now i bowr9 (sts.); o knøt æn pisk-
smæk (Andst) flette: knét mæ. trej, fi
tot9 (strænge); én knøt9t pisk siges til for-
skel fra én sløipt el. -flet (Søvind s.) til
betegning af forskellige måder at flette
en piskesnor på; når det er nær ved
den tid, at fisk lægger æg, siges, at
rognen er knøt (Sall.); knøt 9n kow åp
el. knøt tyir9 åp, får héls ka hon no i
kunt (Vens.) gore tojret kortere ved en
knude. — 2) strikke (Ang.); jfr. Aasen,
knyta, isl. knyta; mnt. knutten, Sch.
Liibb. ;
plt. knutten , Schiitze ; knude,
binde.
knyttegræs, no. J. T. 234, knude-
græs, spergula L., „knytgræs" (Sønderj.).
knyttehose, no. knytos æn (Ang.)
strikkestrømpe.
knyttevol, no. knøtivol i best. -wol
flt. -wol (Vens.) navnet på den stok, vol,
hvortil vævens rending er knyttet ved
den forreste ende; se afbinder, trommevol.
knyw, no. se kniv og smstn.
1. knæ, no. knæ et -9 best. knærøn
(Elsted); kne el. knæ é best. -9 flt. -9r
el. kne (Vens.); knæ best. -9d flt. -9r
(Tved); knæ æn -9r (D., Agger, Mors);
itk. (østj., Randers); kne best. -9t flt. -9
best. -9r9n (Søvind s.) ; knæ et knæ9 (Sun-
deved) — 1) = rgsm., om knæleddet på
benet hos msker; altid om leddet på
hestens forben (Mors); mi knæ9r æ kål;
æ knædr ær å mi båws9r o: tojet over
knæerne er istykker; æ gik ii te æ knæ,
o fat o knæ (Agger); hon æ jywt te
knhn (Vens.) o: har et el. flere uægte
horn; te æ knær, de æ får ænhwær,
læri9r å kom, de æ fiskæhri få hwæ tom
(Ølgod s.); dær æ græjs te min kne,
dær æ wdj te min te, bornerim (Vens.);
de ær r te knhn (sts.) om dyb sne; æ
fe’ri9r kryrnr o æ knæ9r (Andst), når de
er valne, og man ej kan række dem ud;
han æ sorik9n i knæ (D.); han gor snar
9po æ knædr (Sall.) om en, der går i
armod; i det 17de årh. var det skik at
knæle, når man drak en skal, følgelig
endte drikkelagene med, at gæsterne blev
liggende, derfra stammer tim. „at komme
på knæerne", Stolts Opt. s. 147; i mod-
sætning til at ligge ned betyder: komme
på knæerne, fremgang: „ku a blåt kom
å mi knæ å sed, så mo armumd køs
mi rewF så æ man, dæ wa fat9, Sgr.
Xf. 124. 3U o: så kan jeg hjælpe mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
