Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 koniælk— kone
uden at tage det i bunden; plantenavn,
tue-kogleaks, scirpus cæspitosus L. (Malt,
vestj.); rundbælle, anthyllis vulnerariaL.,
J. T. 284 (Thy).
komælk, no. kwnjælk de (D.) =;
rgsm. ; i en stedremse : Mård Immjælli,
Kr. IX. 133. 352 (Måde iJærne s. v.Esbjærg).
konderdons, no. se kontradans.
kondeviter, no. flt. se konduite.
konditor, no. de ær æn fin kon-
di’tor, ofte tilfojes: han skiddr i haqdriat
(Rand., alm.) spottende om en, som er
simpel i klæder el. manerer (alm.); jfr.
lat. conditor, sukkerbager.
kondru, to. se korndroj.
konduite, no. i forskellige udtryk:
dær ær et man9 kontrdvi’tdr (flt.) i æ
huw9 O" ham (D.) o: han har liden for-
stand, er lidet snarrådig; a samht mi
konddvi’tdr samdl (Vejen) o : jeg samlede
mine tanker; go frå’ æ kondsvi’tdr (Lind-
knud) o: miste sin fatning; „de som så
manne mangle, de ær konnevitter te å
regti sneløev (snedløbe) di stue", Yuelb.
s, 52; „da han sjel engen konnervitter
hae i pannen, bløu han balbieret tem-
meli gåt", Jæger, Ferien s. 23, o: for-
stand; Mads var der ikke mange konde-
vitter i, Sgr. VIII. 66, o: forstand; jfr, fr.
conduite, klog opførsel.
kone, no. kun æn kumr (D., Sem,
Forhall., Agersk., Braderup, Fjolde); flt.
kwdmr (Lild s., Agger) ; kuw9n æn kwomr
(Lyne, Grindst., Andst, Vejrum, Randers);
kwon el. kwon æn -9r, kuwdn de yngre
(Mors, Thy) ; kun el. kudn æn, best. kivon
el. kbn flt. kwejar hest. -n (Vens.); flt.
kwemr best. -n (Alstrup, Jetsmark) ; kmn
æn kom (Bjerre h.; Heil. h., Falslev, Has-
lund); kuw9n æn best. kwon flt. kwomr
best. -n el. kivemr best. -n (Tved) ; kumn
æn best. kuwdudn, flt. kwomr el. kwemr
(Ålsø); \kon’] æn best. komn flt. [komr’]
(S. Sams) ; kowdn æn best. -dn flt. kwdm
(Søvind s.); kmn æn kwbnd best. -raw
(Elsted) ; æ kun hinss, æ kumr djæs (D.)
;
æ kums, æ kumrs (Bradr.) konens, ko-
nernes ;
— 1) en gift kvinde el. en kvinde,
som har været gift; æn kun ka gør æn
man gal æhr goi (V. Vedsted); æ vel
nåk ha niæ æn kun (Ang.) o: jeg vil
gifte mig; tvd kuwsn (Støvr.) om hus-
moderen af tjenestefolkene, ligeså Søvind
s. ; æ kun rådr te æ framgol el. æ fumrlo
dar(D.) i et velordnet hus, men ikke videre;
var æ kun tjæn de vimr æ man (Nordsl.)
;
hwær man tøqds hans kuwan æ dæh komst
(vcstj.); jæn kun ka hær mer væk i sit
fårklæ som fir hæst ka træk (vestslesv.);
el. bære mere ud i forklædet end manden
’
kan køre ind på en fragtvogn, jfr. so;
I
hwæm dær gir æn nåqsn synol (uden
I
trådende) for æn nåqsn kuwdn (vestj.)
10 en kone uden ejendom; ja, du ka sajt
fo dæ æn kmn ijæ’n, mæn de æ pindds
et så læt å fo dn hæjst, Kr. IX. 42. 465;
die koma kududn viæ hens man, Sgr. II.
59. 323 (Lisb. T.) kan siges , når konen
er storre end manden; om flere ægte-
skaber: niam kwomr gi riq el. mam
sæti, "^^^ ^^ ^V^ (vestj.); værn. dær hær
et par vir hæst å æn f,9n kun, ær åUr
sårs fåru’n (Vlb.) ; æ kun, æ kat å æ klæm
20 (ildtangen) skal ålti ve æ huds hlyw jæm
(Ang.); æ kun å æ kakalon hør æ huds
te, væn æ man gær u (Ang.); vor æ kun
lekdr, æ dornsk rykar å æ klåk stædr,
dær æ int gåt å vær (Ang.); el. hur dær
ær æn fåha’t kumn, æn mawdr kat o æn
beskit kakøhn, dær ær et gåt o vær (vestj.)
;
de ær et gåt, hur æ kiiwdn æ man (sts.)
;
æ gowd korndr, hwar æ kwon wel (Mors);
når man roser horn for deres arbejde,
30 kan siges: så ska do å ha 9n kun ål-
jæn (vestslesv.), ligeså vestj.; æ kowdn
ska stap de sist hyjp i æ lågav, så hlyiv9r
dær mam ållam føj te næst or (Her-
ning); hans kuwdn hiar Basmus (vestj.)
O: er rådende; spøgende: ræt nåk, Ma-
ti’s, di kuw9n hi9r Kriståf9r! (vestj.);
hon æ kun i het huks (Vens.) o : er myn-
dig, se bukser; de ær æn waq kun, dæ
ka efic nar9 æn skip mdq i he ma.j om
40 pr9 (sts.) ; alle godo koner og onde piger
kan kjøre på én vogn (vestj.); æn kun,
dær æ mæ høn, ma ene ha Idiv te å ta
é bé brøj åp frå gudlt; heller ikke ma
mæ ha low te å hyt no hæn til en frugt-
sommelig (Vens.); — man må være godt
kendt med den kone, hvis pølser man
spiser (vestj.); debitor og kreditor skal
hver omtale pengelånet for sin kone, det
er bevis nok, Kr.Alm.VL91. 19G (alm.); en
50 mand i Ølgod sagde, at hans kone skulde
da i det mindste have prygl hver tiende
dag. Bedst var det, når hun fik hver
ottende, og det var næsten ikke til at
være ved hende, når det drev både den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
