Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konebarsel—konebesøgelse 263
ottende og niende dag over. Niels Hju-
lers kone sagde: ,å, gud, hvor a fik
tit hug af Niels, ilav han levede, men
hvad, a fortjente det jo og, Kr. Almuel.
III. 121.428flg.;
å ja, såmænd, tu hvad skal en sige,
en kan ikke altid være pige,
og kone kan en heller ikke blive,
Kr. Alm. III. 117.8;
den utro kones vise til bejleren udenfor
vinduet: gak fra vinduet min ven, se
Kr. Alm. 111. 117. 11%., jfr. Afzel. Sago-
håfder II. 147, Baring Gould Str. Survi-
vals s. 204 ; koner drikker ponse til gilder
ligesom mændene, Kr. Alm. V. 41. 113,
har vist været alm., i alt fald i Vestjyll.,
den unge kone skulde drikke den første
pons ved bryllupsbordet ; — bjærgmandens
datter er bondens kone, Kr. Sagn 1. 268.
921-25, se hestesko I. 604. 44; bondekone
i barselseng slæbes i hoj af bjærgfolk,
Kr. Sagn 1.255.889-95; bjærgfolks koner
se Kr. Sagn I. 7 nr. 4 ; trolden jager om
natten sin kone ud ligesom den fulde
bonde s. 8. 28; — småborn tiltaler små-
piger , kone" (N.Sams), se farlil, morlil; i
borneremsen kaldes konen : sladder-i-task,
tærsk-i-by, fojt-i-by, løb-i-by, Gr. GI. d. M.
II. 147.287, III. 190; løv-i-by, Sladder-Else,
sladdertaske, sid-ved-rok, Sgr. V. 150 flg.,
Kr.Anholt 121.317; rend-i-by (vestsl), jfr.
UrquellV. 108; i den mørke tale: Male"n
(Vens.), Marmele’n (vestj.), Lakle’n (vest-
slesv.); Magdalin, Sgr.VI. 48.436; Sparlej,
Sgr. VI. 63.594; Nedertat (vestj.); Danne-
frej, Gr. GI. d. M. II. 132. 12; i de ,sære
navne« (s.d.) ,fruMynker% Sgr. VII. 108;
^Landsfrue", J. K.Ævent. 1. 155; i ævent.
er opgaven at bringe den konneste kone
hjem, Sgr. VI. 105, VIII. 30, Kr. Æv. 211.
294; en tåbelig kone, Kr. IX.213.51; en
gammel kone smedes ung i essen, Sgr.X. 2,
se hest I. 599. fja; bondens kone trækker
baglængs ploven, Kr. IV. 281, se pige; en
mand rejser om og giver et æg bort, hvor
konen regerer, en hest, hvor manden
råder, Gr. GL d, M. II. 125; hvor konen
råder, trækker røgen med vejret af køk-
kenskorstenen, hvor manden råder, mod
(vestj.); konen skal råde en dag om
ugen, men hun skal ikke vide hvilken
(vestj., alm.); karlen får det råd, aldrig
at blive natten over, hvor der er en
gammel mand og en ung kone, Kr. VII.
185. 196, Sgr. XII. 174; vise om den
onde kone, Sgr. II. 226. 821, IV. 101. 276;
den kærlige kone, Gr. Registr. nr. 102;
de lystige koner, Gr. Æv. I. 221, Registr.
nr. 103, Sgr. XI. 110. 219, Kr. VII. 232,
jfr. Liebr. V.olksk. s. 1 24, Clouston Fictions
II. 3 1 4 ; den fromme kone , Gr. Registr.
nr. 104; den gale kone, Gr. Registr. nr.
105, J. K. s. 137, Ævent. I. 56; Kr. Æv.
10 s. 47, jfr. Grimm K. M. nr. 59 „der Frieder
u. das Katherlieschen"; den sladderagtige
kone, Gr. Æv. I. 226, Registr. nr. 106,
Kr. VII. 306, jfr. Jacobs Fables of Bidpaj
s. 185 med henvisn, s. LXXVII, Gråne
Ital. Pop. Tales s. 167; den dumme kone,
Gr. GI. d. M. I. 28, Registr. nr. 107, Kr.
1 63, jfr. Asbj. I. 43 ; den stridige kone, se
klippe, skjære. — 2) æn klgq kiiwdn (vestj.,
alm.) kvinde, kyndig i sympathiråd og
20 trolddom, se klog kone. — 3) en ler-
krukke med vid mund, som bruges af
fattige til at hente mælk i (Sall.), en
stenkrukke til mælk og vand i høsten
(Andst); æn gamsl Tcuwdn (vestj.) en
krukke med to ører; vand og mælk
sammenblandet: ve do ha kuwdn æUr
ol? (Andst); jfr. abraham, gammelmand,
skjæggemand. — 4) Awshy kwomr (Malt)
tykke regnskyer i vest; se kjælling 6. —
30 Jfr. Aasen, isl. kona; kakelovn, kjælling,
ko, kvinde, pige; aftægts-, arbejds-, bar-
sel-, bede-, bjærg-, bonde-, broder-, brude-,
degne-, eng-, enke-, fattig-, fugle-, føre-,
giv-, grande-, gryde-, gård- hede-, hus-,
hyrde-, hølle-, høst-, Jorgen Hattemagers-,
kage-, kirke-, kirkegangs-, kjeltringe-, kjæl-
der-, kjær-, klog-, koge-, kokke-, kro-,
kurve-, luge-, lød-, mose-, møller-, nabo-,
nælde-, omgangs-, patte-, potte-, præste-,
40 rakker-, rede-, sankt-Hans-, Skag-, skole-,
smede-, spinde-, spindel-, suder-, sy-, sys-
sel-, sonne-, sørge, trold-, torre-, vaske-,
væve-, våge-, æble-, åle-, åller-.
konebarsel, no. kumrhasd æn (Malt,
D., Agersk.) et gilde efter bornefødsel,
hvor konerne i laget samles, drikker og
driver alskens kådhed, endnu i brug i
Valsb. 1862, se Feilb. Fra Heden s. 98,
Gr. GI. d. M. III. 170. 5, Sgr. VI. 155. 754
60 (Falster), smlgn. Wille Optegn, s. 202,
„kindsfoot", Schiitze II. 256; jfr. kone-
gilde; god tidende, pas.
konebesøgelse , no. kwdnshdsbqds
et hest. -t fil. -9 (Elsted) konegilde ; besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
