Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kort 279
IV. 152.425; klørknægt kaldte kromanden
stedse „ hamselv ", spaderknægt „forval-
teren", hjærterknægt , slikmund" og ruder-
knægt „klatæbag", Blich. Nov. IV. 486;
kortene kaldes „bogen med de 36 blade",
„fandens salmebog", „Holmblads kate-
kismus", „sjette Mosebog", jfr. Jylland
s. 375; man spillede om æg, brød, flæsk
i pundevis, brændevin i pæglevis, kort
skal være bleven alm. brugte i købstæ-
derne i Danmark ved år 1600, Stolts
Optegn, s. 118; der blev spillet brus,
mariage, femkort, kasino, hundrede-og-ét,
langdreng, botlind, Kr. Anholt s. 96.235 ; der
spilledes trekort, 3 skill. en bét; femkort,
sidste slik en mark; femten streger i
særegen form: „sætte fingre" o: man
spillede på ubesete kort; hundrede-og-ét
mest om spisevarer: stegemad, flæske-
pandekage, stegte ål, og spillerne var så
ivrige, at de blev siddende en aften til
trods for, at skorstenspiben faldt ned
(Tåsinge fra begynd, af årh.); der spilles
om karle og piger, se J. Saml. X. 76
(Vens.); jfr. brudeseng 2; der spilles om
Vinderslev kirke, Kr. Sagn III. 72. 379,
kortene, hvorpå den vandtes, er afmalede
i korets hvælving; jfr. Wlgstr. Folkseder
s. 45 : man lod andre kort gælde for de
manglende; når kortene er blandede,
skal der tages fra; den, der er bleven
noget i et kommersspil (tåsi, nar, swat-
pjer el. lign.), skal samle og blande
kortene; rører en anden ved dem, skal
han dele med „tossen" osv. (Vens., vist
alm.); til kortspil om penge knytter sig
hos almuen tit forestilling om noget meget
slet; han var grov slem til at bande,
spille kort og drikke brændevin, Kr. VIII.
311. 530 ; kortspil med fanden el. hvor
fanden er tilstede, Sgr. IV. 186. 550, XII.
140.352, Kr. IV. 230. ,326, 233. 3.30 flg.,
VI. 203. 279, VIII. 22. 44, 315. 533 flg., An-
holt 7. 11, Thiele II. 79, jfr. I. 230, Grb.
181. 10 flg., Gr. GI. d. M. I. 128. ia5, jfr.
Nicolaiss. Nordl. 111. 26 flg., Tvedten 133
flg., Haukenæs IV. 513. 516, Wigstr. II.
118, Renvall s. 18, Harl. & Wilkins. Lan-
cassh. Folkl. s. 81, Strackerj. I. 262.200,
Urdsbr. VI. 108, Veckenst. Volksk. II. 17,
Kuhn W. S. 1. 232. 206, Wolf N. S. 565. 468,
sign, Grimm Mylh.^ s. 958 ; se hestefod,
klør, kors; en væder kyser kortspillerne,
Kr. Alm. V. 63. 173; somme folk forstår
at „blæse ojne" på kort ved hjælp af
rav og kirkegårdsmuld, J, K. 406. 1342;
for at vinde skal makkerne, for spillet
begynder, sætte tommelfingrene mod hin-
anden, hojre mod venstre og omvendt,
J. K. 1. c. ; el. makkerne skal sætte tom-
melfingrene sammen, J. K. 406. 142, el.
lade vandet over den lille finger på ven-
stre hånd, J. K. 355.58; for at vinde
10 skal man sy venstre vinge af en flagger-
mus med hampetråd under venstre arm-
hul i sin skjorte, men synålen skal
have været brugt til at sy ligtoj med
og modparten uafvidende sættes i hans
ærme, Kr. IV. 403. 597, jfr. VI. 366. 121,
IX. 18. 165; el. en anden skal i spille-
rens klæder sætte en ojeløs stoppenål,
uden at han véd det, Kr.VI. 289.358; en
besværgelse med løst hosebånd, J. Saml.
2oIV. 129. 50; jfr. Arnås. 1.625: ved tunge
af vipstjært og messevin; det er ikke
godt at sidde under en bjælke; men har
man uheld, kan man vende sig omkring
en gang med sin stol, eller rejse sig,
spytte i sædet og sige: her er nok en
hund begravet! Kr.IV.40 1.586, VI. 293.399,
jfr.Wuttke nr.636, Strackerj. 1.53.95.130,
Urquell V. 257 ; et spil kort, man altid vin-
der med, og som altid holder sig rent,
3oKr. V. 217, jfr. Gurtin Myths s. 179; held
i kortspil giver uheld med kjærester, Kr.
VI.278.246 (alm.), jfr. Folkl. Journ.V.219
(Cornwall) ; hojt spil i ævent. Kr. V. 1 80
;
også nisserne spiller kort, Kr.VIII. 52.96;
præsten (s. d.), som nævner kortene på
prædikestolen, se hjærter, klør; historier
om kort og kortspil: den fromme tjener,
som udlægger kortene, se Gr. GI. d. M.
11.309.448, Weinhold, Volksk. IV. 253,
40 Dania II. 199, jfr. Folkl. Journ. VII. 315,
Folkl. I. 133, Skemtanir s. 340, P. Volks.
III. 53; andre: Sgr. IX. 183, XI. 118.239;
disciplene, som spiUer kort bag hojalteret
under gudstjenesten, slås ihjel af en
faldende mursten, Thiele I. 230 ; somme
gor sig en næringsvej af at „spå i kort",
se Fb. Fr. H. s. 52, jfr. Sundbl.^’ s. 178;
Strackerj. I. 359 c. 367 b, Wuttke nr. 344,
Garnett Women I. 143, se spå; om kort
50 og deres forskellige afarter, se Arner.
Folkl. VI. 220. 223; Tylor, Anf. I. 82. -
Jfr. Aasen, kort itk., lat. charta, papir;
se pakke uo. ; hjærter, klør, ruder, spader
;
1 . Ane, brus, femkort, firkort, fus, Grete,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
