Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kost—kostningr 281
så knst9n (Vens.); han fæk ti dåhr å
så æ kast; arbed o si æjdn k — (D.)?
haj arhecdr åpå hans ijn kast (Vens.);
vi fodr en rét^, hi grdm, én slaq kast
hejd; dawJd kast (Søvind s.); for do æ
hijdl kast hjæm ? — ja ! — hwa for så
di amr te æ fø? (vestj.), vittighed; een
ska tæj si kast, hur æn gor sn arhed
(vestj.) ; æ håh mi æjn kast (Agger) o
:
kost -ar kost kast (Agger);
kast -ar kast kast (Rævs) —
1) have en vis pris, „hwa kosts 9r^ ~ „de
kåstar pærf (Agger) ; de kåstd tréj mark
i ganidl j^c^U (Elsted); de kåstar mand
pæti (D.); skit, hwa de kåsta! o: lige-
meget, hvad det koster; de kåstdr il (Sø-
vind s.); de kdstdr mbj, miar (Lild s.);
„de må kast kæjl (kjedel) å spæjl å
a) sørger selv for min kost, — b) er i« spand å rywjæn, ka do skaf ed, skal a
betal ed", Kr. Ordspr. s. 173; i en skæmte-
historie sporger Harboøreboen dokloren:
„hwa de skul kåjst å fg en man hæl-
hræjm (ordspil mellem: hælvreden og:
helbredt), te boda årnwr å bejan tva slån
istøkar o, å æ tærmar slævt æbå’q atar
ham i æ sån, el. i en variant: om no
jæn fæk si arm brækdt å si bijan knækat,
å si how9t klowan i fir part, å si tarm
vur låwd (trolovede) i æ 20 rerikad ud ow si lyw, hwa ku de så kast
å kure’jr? Kr. Molbohist. s. 56. 177-80,
94. 307; manden tænker på sin kone:
Mgran skul håj prowar at, så ku æn
wal wær i hus we hen (Harboøre). —
2) forvolde omkostninger: de hår kast
ham moj (D.); gore omkostninger: han
hår kast moj o dæn knæjt (D.); gparan
æ så sæmpal, te dé ka slæt il batol sa
å kast mejar åpo an; dær æ kast fåméj
30 åpo an ålare (Søvind s.) ; a hd kast i nye
syg, kan ej spise; læreren får kosten på
omgang, Kr. Almueliv III. 76. 266; jfr.
Aasen kost, isl. kostr hak., htsk. kost,
ligeså mnt. ; madmål, madning; bonde-,
efter-, fro-, herregårds-, hov-, husmands-,
selv-, sær-.
2. kost, no. kast æn kast (Ang., Sunde-
ved, Vlb., Bradr., Fjolde) det alm. udtr.
for bryllup (s. d.) i Mellemslesvig: at gore
ens kost;
staj, mæn vi ga kast å æ Ian (Ang.);
, Alsingerne kalde brøllup kat’ exochen
kost, såsom at ,have kost" er at have
brøllup, hvoraf man seer de got folkes
sentimens i denne materie", C. F. Wad-
skiær, Forskiæl imellem . . . Brølluper
(Joh. Kragh og Jomfru Vibecke Endorph,
Marts 1743); jfr. mnt. kost, Sch. Lubb.,
„bewirthung, schmaus, festlichkeit, bez.
hochzeitsfest" ; se hojtid; guld-, 0I-.
3. -kost, no. -kost æn{S[ø\’v.)’, -kwast
æn (Søvinds., Vens.); -kwåst æn (vestj.);
-ktvost an -kvost (Sundv. ; Gram) = rgsm.
;
men kun i smsætn., ellers bruges lime
(s. d.); se Aasen kost, kvast, hak.; sv.
qvast; kvast; balber-, feje-, kalk-, ovn-,
skjæg-, stald-, støve-, trold-.
kostald, no. kostål æn -stål (Sunde-
ved) = rgsm.; jfr. nøds, øddel.
wuwn ijp’r (Vens.) o: anskaffet. — 3)
kast o kle jæn (D.) give en mad og
klæder; hwo møj ka du kast ham få?
(Søvind s.), for hvor stor betaling kan
du give ham kosten; han sku kast sa
sjél (Elsted). — Jfr. Aasen, isl. kosta;
henføres til ital. costare, lat. constare.
2. koste, uo. — 1) bearbejde med kost;
kwost æ rek owar (Gram) bestryge væggen
ko-stand, no. kustån æn = flt. «ived hjælp af kost (s. d.). — 2) kwost jæn
(vestj.) sted, hvor ko står i stalden.
kostbar, to. kåsbar (D.); kåstbar
(S. Sams); kåsba (Søvind s.); kåsbar el.
kåsbår (Vens.); kosbar (Agger) — rgsm.;
de blywar ham æn k — histåri (D.); se
kornhøst.
kostbeder, no. kåstbear æn — fit.
(Fjolde) ; æ k— ær ut, bydemændene til
bryllup er ude at byde; se kost 2.
kostdag, no. kåstdaw æ flt. (Sunde- so
ved) første og anden bryllupsdag.
1. koste, uo.
kast -ar kast kast (D. ; Søvind s., El-
sted, Vens., Mols);
(D.) magte, jage en; se kuste.
koster, no. kåstar flt. (D., Sønderj.)
bekostninger; dær æ mana kåstar ve at
(D.); jfr. htsk. kosten flt. ; mnt. koste Sch.
Liibb.
-koster, no. flt. isl. kostr, handels-
varer, Fritzn.2- II. 338 nr. 15; se tyve-.
kosteskaft, no, se limeskaft.
-kostet, tf. se små-.
kostforagter, no. kås’tfåra’wtar æn
(D.) = rgsm.; a ær ei^an k —
.
kostgave, no. kåstgqw æn -gawar
(Ang.) bryllupsgave.
kostning, no. kåstnari æn (Ang.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
