Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 krageast—krajeke
hoved hugges af, Gr. Æv. I. 39. 44 ,
jfr.
Wigstr. Sagor s. 32 ; tolv krager forgives
i æventyret, Kr. V. 292, Æv. 339, jfr.
Grimm, K. M. nr. 22 ; kragen er på rejse,
Gr.Gl.d.M. 1.223: vise om kragen, der
bliver skudt, J. M. 100. 14, Kr. II. 330,
Efterslæt s. 97, Sgr. IV. 97. 162, V. 210.
Vil. 17, XII. 59, jfr. s. 98, Runa I. 39;
et bornevers, Sgr. XII. 182. 710; den er
gæst hos ørnen, Sgr. VI. 227. 12. 13, jfr. lo
endnu Strackerj. II. 102. 393, W. Gregor
s. 135, Folkl. Journ. I. 166, Roll. F. II.
106 fig.; i lognehistorien kom en
krage flyvende med brækket ryg, så
satte Jeppe en jærnstang igennem kragen,
så var den god hest, Gr. GI. d. M.
I. 185 ned.; sanglegen om kragen,
Gr. GI. d. M. II. 143. 3 lindes måske ikke
i Jylland; skudte krager hænges i stald
som råd mod kalvekastning, Kr. Almue- 20
liv I. 82. 305, se rævebælg. — 2) lege;
a) hwyst el. kyst kråq (D., Andst); hyst
æn kråq (Elsted); vyst een krgq el. blot
kraq uo. (Agersk.); hyt ^•rgÆ (Vlb., Ang.);
skyr krak (Bradr.) ; sjyt krak (Fjolde) slå
en kolbøtte ;
jfr. bagkurv, kragehop, kram-
kurv. — b) sku æn kraq (Vens.); skydjæn
æn kraq (Bj. h.) ; sky jen en kraq (Søvind
s.) = hviste (s. d.) til Fanø. — c) wan
jen en kraq (Søvind s.); træk jæn æn
kråq tdwans (D. , Andst) klemme det
yderste fingerled ind mod det inderste,
så det smærter, jfr. Sgr. VI. 237, 853. —
3) sæt kraqør (vestslesv.) siges om ploven,
når furerne efter den bliver stående på
kant pletvis. — Jfr. Aasen kråka; isl.
kråka huk. ; se ravn ;
grå-, morgen-, vand-.
krageast, no. kråqajst æn -ajst (El-
sted, Lisbj. Terp, Gjern h.) kærnehuset
i æbler og pærer; måske også skældso. : 40
„han kalt hin en gjæv kråhghhais". Jæger
Gillsjow s. 56; se 1. ast.
kragebær, no. krqkhær (Fjolde) for-
modentlig blåbær, vaccinium myrfillus L.
;
rævlinger (’?), empetrum L., J. T. 77 (Ang.).
kragefjer, no. er der kragefjer i
dynen, ryster den i uroligt vejr, Sgr. III.
93.372, VIII. 156.659.
kragefod, no. J. T. 61, plantenavn,
comarum palustre L. (Ålborg).
kragehop, no. i udtr. håp kråqhdp
(Andst) hoppe siddende på hug tre gange
frem, fjerde gang slå kolbøtte; el. sætte
sig på hug, holde med hænderne i hæ-
lene, siddende gore to trin frem, så to
hop, så to trin osv. (D.).
kragehus, no. krgkhus et -7/ m.9 (Sunde-
ved); krahus (?) et (Åbenrå) — kærne-
hus i æbler og pærer.
kragemål, no. o snak kråqmgl
(Andst) : at tale således, at alle ordene
ender på -rbc; se mål.
kragenæb, no. pigen forlanger i
ævent. en kjole af kragenæb, Kr. V. 40.
krageost, no. kråqwost æn (D.)
rygskjoldet af en blækspruttearl ; til visse
årstider driver det massevis i land med
vestlige storme; jfr. marskjæl.
kragerede, no. krgqn’j æn -dr (S.
Sams); kråqre et de ældre; krgqre et -d
hest. -rer9)i de yngre (Elsted) = rgsm.
kragerod, no. kråqrodør flt. (Andst)
en plante, krageklo, ononis L.
kragespring, no. kraqspreti é (Vens.)
en leg = at skyde en en krage (s. d.).
kragestol, no. krgqstol æn (N. Sles-
vig) et legetoj: en lille stol, sivstol (s. d.).
kragetorn, no. kraqtuwdn (S. Sams)
plantenavn, ononis L., også Saxild, J. T.
321.
kragetræ, no. kråqtræ æn -dr (Kol-
ding) korstræer, som lægges over møn-
ningen, hvor der mønnes med tang;
se krage; gåde: de ridr å ridr å strå,
de ridr å ridr å komar int vidr? (M.
Slesv.).
kragetå, no. kråqtædr flt. (Thy, Mors,
N. Slesv.); krgqtædr flt. (Lild s.) — 1)
bruges som navn til forsk, planter, kær-
kragefod, comarum palustre L.(a]m.); alm.
kællingtand, lotus corniculatus L., måske
på gr. af blomsterstandens eller frugt-
standens udseende (Mors, Thy) ; se røde-.
— 2) utydelig skrift med krogede bog-
staver (alm.); krgqth flt. (Søvind s.); de
æ da no gruwU krgqthr do lamr (Vens.);
også om tegnet 4t > ^f %^- charakter,
skrifttegn? jfr. Lehmann II. 151.
krageæg, no. = rgsm., i tim.: „o
kråhgegg komme kråhgong", se Jæger,
Gillsj. s. 52.
krai, uo. ft. se kræve.
kraj, no. kraj de (Agger) utoj; om
msker: pak; også, men sj., om fjerkræ,
se vand-.
krajeke, no. i en stedremse: „Sund
krajeker", Sgr. V. 23. 42 (Sebber s.. Slet
h.); betydning? se krallik, krannik..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
