Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 krumme—krusbær
krdni9 ce åsd brø^ tiæ de da it æ tvost-
kronw (Elsted); når den spisende taber
krummer ud af munden, er det døds-
varsel, Sgr. IX. 230. 759. — 3) en lille
del af noget; æn heU krom kumr
(Thy); åhr æn krom (Sall.) aldrig en
smule ; så æ di æn hbn krom lætar (Lild)
så er de en god smule lettere, o: en
god del ; han ka htvijl sæ æn betd krom
(sts.); di wed néj æn krom årn 9d (sts.)
de véd — noget en krumme — om det,
o: de véd det noget nær; se gran. —
Jfr. htsk. krume, mnt. krome, Sch. Liibb.,
det indre af brødet, se brød-, hver-,
nogen-.
2. krumme, uo.
krom -dr -dt (D., vestj.); ft. kromt tf.
kromt (Vens.); ft. tf. -då (Agger);
krom -9 -9t (Søvind s., Elsted) —
1) = rgsm. ; han ggr å krom9r sæ som
æn kat mæ æn sikluw (Løgst.) ; han
krom9r sæ som æn hun i æn skowdrdd
gryd (Mors) o : viser sin iver og begær-
lighed. — 2) krom sæ -9r -t -t (Vrå s.)
være kry, overmodig, se krum 2.
krummedram, no. = krummeskyl-
ler; „vi komme te å ha en bette krom-
dram te å skøl et nie mæ", Yuelb. s. 23.
krummekage (?) , no. „krommeg-
kager(?) flt., Jyll. 1. 395, en slags kager?
krummelhomet, to. krom9lhuwdn9t
(Hvejsel); kromdlhwomt (Søvind s.), med
krumme horn, jfr. krimmelhornet.
krumm.eskyller, no. kromskøhr æn
(Jælling); kromskøb æn (Elsted) — en,
som skyller krummerne ned, den sidste
snaps; se krummedram.
krummestodder, no. i udtr. : „re^-
stådn ka slo kråmstå9n åkbl" , Grb. 236.
137 , skorpestodderen kan slå krumme-
stodderen omkuld; sigter sagtens til fore-
stillingen om, at brødets bedste kraft
findes i skorpen, altså: den, der har
næret sig af skorpe, er stærkere end
den, der har spist krumme.
krump, no. kromp i (Vens.) bugtet
el. kroget træ el. gren; „men a tjænt i
Myjrtu, da stow der i stu kromp jiq9-
stålp i suwéjst hon å djæ W, Grb. 1 94.167
;
også: dær ær æn kromp i æ diq (Hol-
atebro), en krumning.
krumpen, to. kromp9n (vestj.) —
1) han slid9r, te han ær hod9 kr — o
krqqs, sammenbojet i kroppen ; lig. „i di
daw wa fat^majs ret så hwæh kromp9n"
,
Grb. 6G. 19, i de dage var fattigmands
ret så såre kort. — 2) æn kromp9n kål
(Holmsl ) en tvær, vanskelig person;
„Jens Sowrensen war æn krompen dowl",
Kr. VI. 351. 236. 37, i en nidvise. — Jfr.
isl. kreppa, trykke, sv. kryrapa, krympen.
krumprygget, to. kromp)røq9d (Thy),
-røq9 (Agger) pukkelryggel.
krumpuklet, to. kråmpokht (Bra-
derup) pukkelrygget.
krumryg, no. i tim.: do skal et
gør nar a kromrøk, do hå sjæl pok9l!
(D.) o: mærk bjælken i dit eget oje!
krumrygget, to. kromrøq9 (vestj.)
= rgsm.
krumsak, no. kromsak æn (Løgst.)
en stolt person, se kromsak.
krumslutning, no. krdmslutn9^ æn
(Søvind s.) = rgsm. , soldaterstraf; jfr.
æ hærdman hlow så wre, te han lo æ\
fesk9r spæn krom, Kr. Almuel. II. 118 ned.
krumspring, no. = rgsm.; i udtr.
som : hqj jø så måm kromspr9ri (Vens.).
krun, no. se krone.
1. krus, no. krus æn krus (D., vestj.)
;
itk. (Søvind s., Agersk., Bradr., Sundev.,
Ang.) ; kruws el. kruks é best. -t flt. kruws
(Vens.) ; krus et best. -dt flt. krus (Elsted)
— 1) = rgsm.; æn krus øl (D.); til
daglig brugtes ølkanden, til gæster fajance-
el. porcellænskrus ; en mand vilde altid,
når han kom i besøg, have et krus, han
vilde ikke „stek hans niJ9s i 9n lergraiv^’
O: i lerkrukken; de glds. krus var for-
synede med sølvlåg, hvori der kunde
være indsat én el. flere mønter; over
hanken en „løve" til at åbne låget med,
også tinkruse fandtes; nu bruges så godt
som altid flaske og glas (Elsted, vist alm.).
— 2) et mål på flydende varer: 1 kande
= 2 krus; 1 krus — 2 planker (Mellem-
slesvig). — Jfr. Aasen krus, isl. krus huk.;
plt. krus, holl. kroes ;
glar-, pind-, tin-, øl-.
2. krus, to. kros (Lild s., sjælden)
;
krus (Thy) — tvær, tavs, vranten ;
jfr. kruse.
krusbred, no. kruwshræj æn -hræJ9r
(Lild s.) rand på krus.
krusbær, no. krusb9 et best. -r9t
flt. best. -h9r9n (Ry s.); krushær = flt.
(Malt) ; krøsbær = flt. (Vejr., Braderup)
;
krysselbær, Sgr. III. 189. 114 (s. f. Holste-
bro) — tyttebær bølle, vaccinium vitis
Idæa, L. ; se krysling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
