Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krusbærris —krybbe 311
krusbærris, no. krusbærris (vestj.)
= krusbær.
kruse, uo.
krus -dr -dt (Andst; Elsted);
krus -d, krust el. krusdt, krust ol. krus9t
(Søvind s.)
;
kruws -9r -i -t (Vens., Agger);
trs. og intr. ; om håret; om det gammel-
dags hovedtoj, hvor linet krusedes med
af eremitkrebsen til bolig; se ni. h. t.
formen kopikande; er den første del af
smsætn. et uo.? se kruskande.
kruskande, no. J. T. 154, frugten
af åkanden, nympliæa el. nuphar (Vester-
vig s.), se krukke.
krusning, no. krusn9ii æn (D.);
krøs9ri æn (vestslesv.) — skuren, der
skæres med krusejærnet af bødkeren i
en kniv; han gor ham æ hum, æ sa<2; lo staverne, hvor bunden skal sættes ind,
krusdt (D.) konfus, forviklet, jfr. krølle;
også: at sønderskære skorpen på et
stykke brød uden at skille den fra , krum-
men", for lettere at kunne tygge den
(Søvind s.); jfr. Aasen, krusa, pynte; mnt.
krusen, Sch. Liibb., krølle.
krusedoUe, no. krusddo’l æn -9r
(Vens., vestj.); krus9du’t æn -9 (Søvind s.)
— manchetter, halværmer (Vens.) ; tød-
delen på bogstaver (D.) ; dæi ka jør så 20
så mån9 krus9do’l9r åpå hans muj (Vens.)
rynker; dær tcå ggr såniam krusido’hr
ve 9t (D.) såmegen ophævelse, pynt, stads
;
se krusifiks.
krusejærn, no. krusjan æn (D.);
krøs9m-jar æn (Thy) — bødkerredskab til
at udskære fordybningerne i stavene, hvori
bunden isættes ;
jfr. Aasen kryssa, skære
med krydsjærn, mnt. krusemen uo., Sch.
Liibb. ,kraus machen".
se lug.
kruspersille, no. kruspasrli de (El-
sted) = rgsm., til forskel fra rodpersille,
petroselinum med krusede blade.
krutener, no. krod9ne’9 æn -n9r9
(Sundev.); krud9ne’r9r æn (Braderup) —
— høker på landet; jfr. htsk. kråutener,
mnt. krudenere, Sch. Liibb.; krudt.
kry, no. se krudt, kroje.
1. kry, to. A;ri/(Vor); /i;røj (Vens.) —
krusemynte, no. krus9mynt æn -9
(Elsted); krus9mynt (D.); kniS9mø’nc
(Vens.); kruS9t)iynt (Agevsk.); krus9mi’nt
(Valsb.) — en plante, menlha crispa L.,
alm. i glds. haver, hvor den dyrkedes
for sin vellugt (Vens.).
krusestok, no. krusståk æn (D.)
= krusejærn.
kruset, to. kruwst (Vens.) = rgsm.
krushank
en hovlspån
stærkt udad, betyder bryllup (hank på
et krus).
krusifiks, no. i udtr. som: hwa æ
de får æn sær9 krusife’qs? (yesi’].) o: en
underligt udseende genstand, se dings,
hiinphamp; dær æ så mdm krusife’ks9r
we dæj cowl (Vens.) kruseduller, stads,
vedhæng; dær æ h— tve 9 (sts.) o: det
[
rask, munter, om fugle: om mennesker:
j
overmodig, se krøjsk ;
„haj b9jøj9r å hlyw
no krøj æjæ’n", Grb. Saml., o: komme
I
sig efter sygdom ; hæsti æ så krøj (Vens.)
kåd; jfr. Aasen kry; se kryen, kråne.
2. kry, uo. — 1) de kryir a de, de
^
k(m9r å (D.) o: smager af roden; han
i wå ve å kryi om, te de arb9d wår et gor
I
gåt nåk (Lindk.) udlade sig med; grund-
30 betydningen er mig dunkel; se kyde;
Aasen har: krya, vrimle; kryda(?), skride
sagte frem. — 2) kryj sæ -9r kryJ9 kryJ9
(Vens.), kro sig, være overmodig; de ka
nåk tver, haj kryjdr sæ; kunt kryJ9 sæ
æt9 de he ren (Vens.) o: kommer sig,
trives godt.
kryb, no. kryjb é best. -9 (Vens.);
kri9v itk. best. -9t flt. kri9v (Mols); kryv
et de (Elsted) = rgsm.; et lille krybende
no. A^rwsArtJ^A: æ« (Viborg) 40 væsen, et barn, oldenborre; no kryv,
i lyset, som krummer sig |
samlingsnavn (Elsted); tus9r å ant kryv
(Søvind s.); se øre-.
krybbe, no. krøv æn krøv9r (D.,
vestj.); krøv et krøwr (Elbo h.); krøb æn
best. -9n flt. -9r (Vens. ; Thy, Agger, Mors
;
Sall.); krøv am krdv9 (Elsted); krøv æn
best. krøv9n flt. krøv9r (S. Hald); krév
æn -9 (Søvind s.) ; krøf æn krøv9r (Ager-
skov); flt. krøf9 (Sundv.); krev huk. flt.
er ikke til at finde ud af, måske med so -ar (Mols); krøp æn -9r (Bradr,); kryf
påvirkning af kruset to.; jfr. mlat. cruci-
fixum, billede af Kristus på korset.
krusikande, no. krusika’n æn (Ag-
ger) ol sneglehus, der stundom bruges
æn (Ang.) = rgsm.; røj krév9n (Søvind
s.) spise op, også om msker; væn æ
kryf æ tårn, så slæs æ hæst (Ang.) ; nær
æ krøv9r æ tårn, beps æ hæjst (Sall.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
