Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 krævebrev—krøg
han ger o krøw9 péti åp ; a hm krøwdt
ham, men han vil ii bdtol; a ær åh
hløw9n krøwdt får dt (Søvind s.); krhw
ol. krÉiw jæn få pæti; kréw in; kréw
sæ sjel (Elsted), især om småborn: sige
til, når de skal forrette noget; haj kraws
mir ej, en haj ka bdtol (Vens.); é krawi
(sts.), de krawin (Agger) en kræven; se
Aasen krevja, isl. kretja; krav.
krævebrev, no. krawhrøw e (Vens.,
D.) et brev indeholdende en regning.
kræver, no. kraw9r i best. -i flt. -9r
(Vens., Malt h.); krawstør een (N. Slesv.)
— en som kræver penge; a vel et sed
får æ huræ’n, dær ku kom æn krawdr
(Lindk.), den, som sidder for bordenden,
er manden i huset (alm.), herpå svares
så : jow, skatørøn æ’ hdtal (Vens.) ; a ska
nåk hål æ kramrdr frå æ dar (D.).
kræveseddel, no. krawsædl æn
(Vens.) regning.
krævle, uo. se kravle.
1. krobbel, no. krød et (Søvind s.)
en sammentrængt myldrende hob i en
krog, om kyllinger, killinger; ål høndn
lo i jet krøyl owdn å hwæra’m haq daarøn
(Søvind s.) ; de leqdr i »n krøbøl (Vens.)
i uorden; i udtr. æn krevdl håk (vestj.);
æn guw9 krøvd hak (Hvejsel); et gåt
krøvdl hoq (S. Hald; ligeså Søvind s.),
en god dragt prygl, se 2. hug 6; jfr.
1. krøgle.
2. krøbbel, no. krepøl æn (Thy) ; krøvl
æn (D., Andst, Randers); flt. -d (Søvind
s.); itk. flt. krøvhr (Agersk.); krøfdl et
(Bradr.); krøhdl æn (Fjolde) — 1) en
lam person (Thy, alm.) ; et dyr, som har
taget skade (Fjolde, Agersk.) ;
„no hær vi
æ spel gådn!" soi æ krøfdl, da fålt han
a æ har (Vlb.); han ær æfå’r å æ væj,
lisom æ krøvl te mærksn (vestslesv.).
3. krøbbel, to. krevl flt. krevl (vestj.,
Sall.); krep9l el. krøhdl flt. -hdl (Vens.);
krøvdl flt. krøvdl (Andst) — 1) halt, om-
benet, om dyr og msker; krevdl i æ hijøn
(Hvirring; Vens.); wor nyj hæjst æ hløivøn
krehdl (Lild s.); æ krevdl skræjar {we’&{].);
æn søb krepdl ståkdl (Mors). ^2) æ væst æ
få krevdl i æ årmgavdr (Lb.) for snæver;
de æ så krevdl te wås inan dar (vestj.),
pladsen er knap. — 3) mi fei^ør æ krøvd
(Andst); mi feipr æ. så krevdl, te a ka
slæt et ta mæ mn (Vejr.); krehdl feyør
(Lild s.), valne, uskikkede af kulde til at
tage med ; si krevdl uc (S. Sams), usel,
dårlig, jfr. mnt. krepel, kreppel, Sch.
Liibb. ; Aasen krypel el. krypling no. ; isl.
krypill, kryplingr hak., kryppa, pukkel,
se krøglet.
krøbbelboge, uo. i udtr. å bh/w
krøvdlboqt (vestslesv.), at blive slået til
krøbling.
krøbbelgade, no. i tim. æ hær boi
to så læti ’ ^ krøvdlgqr. te æ nåk ver, va’\
di lam liør (N. Slesv.), også Fredericia]
egn.
krøbbelslå, uo. krevalslg (vestj.) atj
slå en til krøbling.
krøbbelstol, no. krøvdlstol æfi (Em-
merlev. Daler) en stol, som hænger i
lænker på en vogn, fuld af tørv f. eks.,
helt nede foran ved hestene.
krøbbelstunt, no. krevdlstont{\e?i\^].)
20 navn til en lam ko, også spøgende, om
en halt pcison; se stunte uo., støde.
krøbbeltærske, uo. krøbdltæsk (Hor-
sens) slå til skamme, jfr. Kr. IV. 343:
han vinder op og krevveltærsker hende;
i mån skal a krevaltæsk dæ, te do ska
skid å leq få mi fæåar, i en remse, se
Kr. Alm. 111. 123. 43G.’
krøbbel-ægt, no. krømlæjt æn (Ager-
skov) ;
kremlæjt æn (vestj.) — en køre-
so tur, ægt, for folk, der intet har at
køre med (Agersk.); et arbejde, som at
følge en fuld mand hjem (vestj.).
krøbe, no. se krybbe.
-kroben, tf. se for-.
krøble, uo.
krevdl krevhr krevdl (Lb.); ft. krehdlt
(Thy, Han h.);
krebdl e]. krøbøl, krøbhr krøbdt (Vens.)
— 1) halte; æ hæjst krebbr imél stån
*o (Lild s.) ; haren krevlede af sønderpå,
Kr. IV.197, haren humpede afsted; krevUn
(vestj.) haltende gang; se hjålte, lamme.
— 2) krølle i hænderne; do nia ene
krøbd de j)aprjr (Vens.); se krøbbel.
krøblet, to. krøvht (Randers), et
krøvht træ, forkrøblet; se for-.
krøbling, no. krevhri æn -or (Lb.);
krøbhri æn -dr (Mors, Thy); krøbhri el.
krøbhf] i best. -i flt. -dr (Vens.) ; krøhhtf
60 æn -9 (Søvind s.) = rgsm.
krøf, no. se krybbe.
krøg, no. krøq æn (D.) — 1) krogen
i næsen på et svin (D.). — 2) krøqøt
best. (Røgen s.), vinkelen mell. to sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
