Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kube-ende—kukke 323
kube-ende, no. se koveende.
kubeskarv, no. kovskarø æn (D.)
et stykke, som „skarves" (s. d.) ved bi-
kuben, for at give bierne storre plads at
hygge i.
kuble, uo. de kobhr el. kohhr (Vens.)
danner en ophojet, konveks bue; o kovd
æn stak aw (vestj.) gore den rund for-
oven.
kudde, no. kuj el. ku æn (Vens.);
kuj æn -9r (Lild s.) — en fisk ; se kvabbe
;
kloge-, åle-.
kude, no. kuwd æn -ar (Agger);
kuw (Vens.) — vulva.
ku -9r -9t kudt (D.) —
kuga, SV. kufva; se ned-
kue, uo.
rg.sm. ;
jfr. isl.
under-.
kued, no.
kueg, uo.
se kode.
se kage.
kuel, uo. ft. se kvæle.
kuen, no. se kone, korn.
kuer, no. se kor, kore, korn.
kuertar, no. se korntorre.
-kuet, tf. se for-.
kuf, no. æn hollansk kof (Lild s.,
Agger) rundgattet galease; holl. kof.
kuffert, no. kofart æn -9r (D.,
vestj., Agger, Braderup); best. kofartdn
(Vens.) ; kdf9rt æn -d best. -9r9n (Elsted)
;
kofar æn -9r (Fjolde) — en kiste med
rundt låg (Sønderjyll.); deraf kof9k9n et
(Fjolde) en lille kiste; jfr. htsk. koffer,
eng. coffer, fr. coffre, af gr. kofinos, kurv
;
penge-.
kuge, uo. se kage.
kugl, to. se kubbel.
kugle, no. kuwl, best. -9n el. kul,
flt. -9r (Vens. ; Agger, Sønderl. h.) ; kul æn
kuhr (D. , Thy, vestj.. Vejr.); kul æn
kub (Sundeved, Søvind s., Elsted, Mols)
1) = rgsm. ; do st^hd kuwhrn, mæn haj
sku dæm uk (Vens.) ; do støv9r æ kuhr,
han skyr9r 9m ur (vestslesv.) ; vise kugler
af o: gore sig hård, se Sgr. IV. 121; ^en
kuwl, der olti ramt", Grb. 220. 14; når
der skydes på en genganger, træffer
kuglen skytten, Thiele Overtro nr. 711,
jfr. Werlauffs Antegn, s. 492, Asbj. III.
347, Folkl. Journ. I. 359, Mélus. V. 253
ned., Jahn Zauber s. 18, Scheible Kloster,
II. 128, sign. Kr.VIII. 215.309, Gering II.
41. 141, se sølvkugle; karlen tror, at
tojrestagen, der rykkes op og træffer
liam, er en kugle fra fjenden, Molbohisl.
s. 46. 150-51, Gr. GI. d. M. II. 127. ~ 2)
lampekuppel (Agger). — Jfr. Aasen kula
huk. ; htsk. kugel ; bly-, bøsse-, ild-, kridt-,
lyse-, lænke-, løbe-, rende-, riffel-, sen-
neps-, sot-, spids-, vand-.
kugleblåelse, no. kulhlgals de (Sø-
vind s.) blåelse i kugleform til at blåne
linned med.
kugleform, no. kulfårm æn (D.)
— rgsm.
kuglerund, to. kulron (D.) = rgsm.
kuj, no. se kudde.
kujon, no. = rgsm.; de æ sdnid’j
æn kujo’n, dæn kål (D., alm.); jfr. fr.
coVon el. coyon, ital. coglione, slyngel,
fejg person; ordet betyder opr. testikel.
kujonere, uo. kons9m’J9r el. kus9-
ni’jr = rgsm. ; han wel jan kons9ni’jr
falk (Vens.).
-kuk, no. jfr. htsk. kuchen, mnt.
koke; kage; se sak-; krøllekok.
kuk, no. kuk i best. -i flt. -9r el,
kuk (Vens., Øland); kuk æn best. -9r9n
(Røgen) ; kuk æn best. -9n, flt. kuk9 best.
-r9n (Elsted) — 1) gøgen , en fugl ; se
kukkemand. — 2) kuk et (Elsted) gøgens
lyd; han æ så ré^, te han ka hwærk9n
sej pip en kuk (Søvind s.) gi 9t kuk (El-
sted), se trillings-. — 3) å fij9l kuk
(Mds.), fjel kuk (Elsted), lege skjul;
mulig kommer udtykket af, at den, som
søger, råber: kuk æn gofi i hu do æ!
(Hads, alm.), den, der har skjult sig, kan
så råbe: kuk! se 3 fjæle; „kukkuk, bitte
får!« Kr. Æv. 95; hører Arn. II. 463:
kukk, kukk, og ric^um vic’i sem hardast!
herhen? — 4) kuk, leg (Vens.): „at lege
enke", den, som står forrest, råber: kuk
kuk! de to bagerste springer ud. — 5)
æn kuk (S. Sams) en enkelt storre kegle,
der bruges til at: slo kuk o: slå kok
(se II. 251.7 a) af hone. — Q) ta æ kuk
fræ jæn (vestj.) tage overmodet fra en,
om msker og dyr, jfr. pip. — 7) kuk i
best. -i (Vens.) en lille dreng; i gal kuk,
om en vælig hest.
kukhul, no. kukhwol æn -hwbhr
(D.) et kikhul; se kukke.
1. kukke, uo.
kuk -9r -9t (D., vestj.);
kuk -9r -9t (Agersk., alm.) —
om gøgens lyd; se kuk 2; fiskerne kukker,
når de har noget i garnet, Kr. Alm. V.
38. 106; ænt9n han pip9t heh kuk9t o;
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
