Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 kukke —kukkemand
kage.
en plante, en art
Sgr. XII. 159. 662
-9t (Sø-
koeke-
om han vilde el. ej; de hjelpd it, æntan
do 2)ip9 heh kukd o: i hvad du så end
gor (Elsted).
2. kukke, uo. kuk -9r -9 -9 (Vens.)
at se, kige; h(yns ær 9, do ser å kuk9r
æt9r? se kige, kikke
kukkekam, no.
gøgeurt , orchis L.
,
(Sams).
kukkelbær, no,
anamiita cocculus (G. & D.).
kukkelure, uo. kuk9lu’r -9
vind s. ; Agg.) = rgsm. ;
jfr. holl
loeren, lure, kikke.
kukkeluris, no. kukglu’ris i (Vens.
;
D., Hmr., Fanø, vestsies v.) en kryster, I
en, som er meget forsigtig, æn sær k — :
(vestj.) en, hos hvem fiffighed er parret
med ondskab (Fanø). j
kukkemad, no. J. T. 322, kukmamzo
de (Elsted) plantenavn: skovsyre, oxalis j
acetocella L., „kukma" (Als); kukkuks-
|
mad, J. T. 159 (Ang.).
’
kukkemand, no. kukman æn -mæn
(Mors, Thy); kukgmah æn (D., vestj.);
kukman æn -9r (Agersk.) ; kukman æn
hest. -9n (Søvind s.) — 1) bekendt fugl,
gøgen, cuculus canorus; mest best. æ
kuk9man (D.); a tråwr et, a siJ9r æ
fugl, der ledsager ham), når han kom>|
mer, bliver året frugtbart, men den førstej
han fortærer som høg, er fuglen, dei
følger ham, Sgr. III. 104. 407, VIII. 157*
672.673, jfr. Z.f.M. III.277; han æder sir
moder, der har ruget ham ud, Kr. IXJ
8.58; k — siger: kuk kuk, so hyk, si
tyk! (D.), jfr. Sgr. III. 104.408, el. kuK
kuk, so hyk, gråw tyk, hahaha ! Kr. IV^
semen coccuh af lo 352. ,57, el. ,kuk kuk, så byg, så havn
imellem!" (Tim), el. ,så byg, så tykJ
harv det godt!" (Henne), Sgr. V. 77. 613J
jfr. Urquell V. 55 ; vrænger man ad den]
kommer man til at bide sig tungen til^
blods, Kr. Sagn II. 222. 179 (Bornh.); der
er varselsfugl; man sporger k-
kuk9mnn klow,
humam or skal a low? (D.);
el. „kukkemand grå,
kan du mig spå,
hvorlænge jeg her på jorden skal
gå!" (D.);
el. „kukkemand under ø,
sig mig, hvormange år skal jeg være
mø!" Kr. IV. 354. 79
;
el. „kukmand på kvist, sig mig for vist,
hvormange år skal det vare, for jeg
bliver gift!"
Sgr. III. 103. 404, IV. 159. 500, jfr. Kr. IX.
kuk9man (Malt) o: lever til næste som- so 5. 33. 34^ Sgr. III. 126.597, VIII. 86. 235. 36,
mer; do hår nåk æt æ kuk9man (Malt,
N. Slesv.), do hår æn k— i æ hals o:
du er hæs; jfr. tudse; k — kommer, når
han kan få et bygblad at kukke i, Sgr.
V. 38. 314 (Sir); når han ser den første
tørveskrue (Herning); skal hentes på Ry
marked, Sgr. IV. 157.468, HI. 157.876, og
kommer hjem derfra i æ baqkår9 (Hern.)
;
„de er it sommer, for æ kukmand kom-
Thiele Overtro nr. 608. 609, Mhoflf s. 509,
Z. f. M. III. 31. 26, 399, den svarer da med
kuk på sporsmålet; såmange kuk, så-
mange friere (Horsens), såmange år til
ægteskab (vestj., alm.), såmange leveår
(S. Omme), Sgr. VII. 64. 345, jfr. W^igstr.
1. 122, Strackerj. I. 91. 121, Urdsbr. II. 163.
198, Ndl.Volksk. I. 78. 6, 160, Rivista II.
43. 228, Meyer Abergl. s. 77, Ralston
mer". Kok Ordspr.1 48.1671 (Sønderj.), jfr. 40 Songs s. 218, Magyar T. LX; den om-
Grimm, Myth.2-640. 723; k— rejser, nær
han svpr dæn føst råwskåk (D.) el. den
første høstak (vestj.), Sgr. IV. 160. .501,
Kr. IV. 352. 69, J. K. 186.53; k- kukker,
til han har sét den første høstak; rejser,
når han har set 9 høstakke, Thiele
Overtro nr. 35-6; får han syvstjærnen
(s. d.) at se, skal verden forgå, Kr. IV,
352. 60; når han har set ni tørveskruer.
tales hyppig i Kalevala, se f. eks. 1.361,
18. 604, 25. 33, 29. 1.58, 44. 188, 46. 117,
50. 61 ; hører man den fastende, skider
den på en (D.), Kr. VI. 259. 62, el. spyt-
ter på en, Sgr. III. 157.76, skal man
græde inden aften, Kr. Anholt s. 113. 282,
jfr. Folkl. Journ. VII. 43 (Skotl), så gæk-
ker den en, og man bliver syg, Kr. IX.
10.89, Sgr. VII. 64. 346. 47 ;
gækker den
bliver han til høg, Sgr. V. 38.315 (Sir), 50 en karl, får han ej held med kreaturer,
Kr. IV. 352. .58, J. K. 186. .52, jfr. Sundbl.’’- I med mindre han bider i barken på et
197, W^årend I. 321. 345, Kenders. 93, træ, som så går ud, J. K. 186.56; gæk-
Folkl.Record 1. 17, Nichols. Yorksh. s.131 ; ker den en kone, bliver hendes oste dår-
har han råd til at holde tjener (den lille \
lige, Kr. IX. 11. 92, Kr. IV. 354. 77, Sgr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
