Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 kålbed—kålrabi
han bliver helt fortumlet; se øllebrød. —
Jfr. Aasen, kål, isl. kål itk.; kas, palle-
gunte, øbe; ager-, annis-, fattig-, frø-,
gaffel-, gron-, herre-, hugorme-, hvid-,
hække-, Jeppes-, kabus-, kjæreste-. Kjø-
benhavns-, kort-, kukkemands-, lang-, leve-,
lig-, moderløs-, nælde-, rod-, roe-, rød-,
Sankt Hans-, skvalder-, slet-, snoge-, so-,
sodde-, sommer-, spad-, spring-, stakket-,
stor-, suram-, sur-, svalder-, svine-, syge-,
søbe-, tudse-, ærtevælling-.
kålbed, no. kålbæj æn -ør (D.) =
rgsm.
kålblad, no. kålshlaj et -Mai (Bra-
derup); kålhlaj et (Randers); kålblår et
(Elsted) = rgsm.; haj Idmr åpå nd å
kolhlo (Vens.) på nåde og kålblade o:
spiser nådsensbrød; folk swdtt æn kdlblå
en 19 æn wulstøk å gratvad 9n nisr Sæn
Katrijns daw (25 Novbr.) en i huws dpo
æn tar ste, såm ei^dn kam, å grawdd æn
dp ijé’n dæn daw, dær står fd Grego’rius
(12. Marts) i alhonak, så ku bl rebørn
wæ ful o kolfre, å dæ gik erpn wbrm i
kgl, dæ wa awlt ætdr di fre (Lild s.),
jfr. Kr. VI. 375.21.5; samme fremgangs-
måde Strackerj. I. 106.147, sign. Urdsbr.
11.11 ; stort kålsblad, Kr.VlI. 245, se kål 1
;
kager bagtes på kålblade i ovn, Kr. Alm.
III. 68. 236, se skræppeblad.
kald, no. uo. se kald, kalde ; no. se
kuld.
kalde, to. se kullet.
kåldsæjl, uo. se kuldsejle.
kål-es, no. kål-æs æn (D.) en S-formet
kniv til at skære kål og kartofler istykker
med til foder, jfr. hakke-es.
kålfrø, no. kålfrø de (D.); kolfre
de (Lild s.) = rgsm. ; skal sås frue aften
(D.); se kålblad, Urbanus.
kålgryde, no. kålgryd æn (D.) =
rgsm.; „de ska smgq a nåwøt!" soi hun
æ kæhri, da fes hun i æ kålgryr (N.
Slesv.).
kålgron, to. kolgron itk. -gront flt.
-gron (Vens.); kålgron (Andst); kålgron
(vestslesv., M. Slesv.) — en stærk gron
farve : gron som kål ; kunt æ ren kblgront
ino’ (Vens.).
kålgård, no. kalgor æn (D.); kal-
gor æn -gor (Mors ; Agger, Thy, Sall.,
vestj.); kalgår æn -går (Agersk., Bradr.,
Sundev.); kblgor æn -gor (Lild s.); hak.
(S. Sams) — have; han spretiør et i mam
djær kalgor el. lævør et i syw kalgor
jæn gåri (vestj.) om den langsomme; de
wa kusnøns bdstehri- å pas dje kblgor, so
å plant, luq å tvbn, mæn æn héh daw
ku hon nåk fo kåhn te å graw jowdVdQ
fbr sæ we å gi ham kafø å sejtd mel-
madør å kaski hwærkøn (hvergarn) te æn
wæst (Lild s.); ved gården var en kring-
gård og en kålgård, Kr. Alm. I. 38. 124.
kålgårddige, no. kalgodiq æn (Malt|
havedige.
kålgårddor, no. kalgardar æn (Lyne)
doren fra køkkenet ud til haven.
kålgårdflage, no. kalgorflak æn
(Åbenrå) havelåge.
kålgårdgjærde , no. = rgsm.;
en tot græs bag kalgugjaret", Jyd. I. i\
kålgårdlåge, no. kalgorloq æn
(D.) lågen, som fører ind til haven.
kålhave, no. kblhaw i -9r (Vens.);
kålhqw æn (Søvind s.) = kålgård.
kålhoved, no. kålhowi et (Søvind
s.) ; kblhu é best. -hwbt flt. -hwbør (Vens.)
= rgsm.; i en stedrerase: „Søby kål-
hoveder" (Gjern h.) Kr. IX. 127.330.
kålorm, no. kålwårm æn -wårni
(D., Søvind s.); kbUvbrm æn -wbrm (Thy);
kblwbrm i best. -i flt. -wbrm (Vens.) ; kål-
wbrm æn -wbrm (Elsted) = rgsm., kål-
so sommerfuglens larve ; fig. æn dæmls kål-
wårm (Agger), en slem person; gåde,
se regnorm.
kålpe, uo. en måde at fiske på;
„han trækket en åbårre åp igjæmmel
iset, neh han kålpet om vinteren", Jyd.
I. 62. 2.
kålplante, no. kålplaM æn — flt.
(D.); kålplant flt. (Agger); kblplånc el.
-plbnc flt. (Vens.) = rgsm. ; se kål, plante.
kålra’bi, no, kblrqb æn best. -øn
flt. -dr (Vens.); kolrqU (Thy); kblrqvi
(Elsted); kolrobi æn -9r (Brader.) — en
bekendt foder- og køkkenurt; stammer
fra lat. brassica rapa L, ;
„I skal ta te 9,
sont de ka wb no!" so Tåstøn, haj ga
hans bibn kblrqb9r, tim.; hqj mat wé så
gu å træk ej åpå kblrab9n (Vens.) o: tie
stille til hvad der blev budt ham; en
udhulet kålrabi skåret i form af et menne-
60 skehoved med lys i sættes jule- el. ny-
årsaften på møddingen, se Kr. Almueliv
IV. 132. 368-9. 372 (Skanderborg —Skive
egn); deraf: å sæt kblrabplånc e\. -plbnc
(Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
