Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 lag—lageje
(Søvind s.) aftale noget; Ih ær å law;
hqj æ så o law ætar hér ol. får hér
(Vens.) ude af lave o: længselsfuld; hon
wa ren o law o: ude af sig selv; gijr i
law (Agersk.) gore i stand; di æ hlowen
tal i law ijæ’n (vestj.) forligte, om folk,
der har været uens; a ka et kom te
laws mæ 9t (vestj.) få skik på; no e 9t
li te laws te 9n ka bruq 9t (Søvind s.)
nu er det lige til rede til at bruges; om
koen kan siges : hun ær i dt skit law
(sts.) i en dårlig orden med kælvningen,
O: kælver i urette tid; no få wi å sic,
hwant do æ te laws imq9n (Vens.) o:
hvordan du er tilsinds; de ho9r erpn
law med arbejdet (Søvind s.) o: det
går trevent, dårlig; ironisk; ja, de ho9r
9 gåt law! (sts.) det samme. — 6)
grad, mål, måde; om sted, afstand: hwa
law wår 9t omdntræ’nt? (vestj.) hvor på
lag; dær o law (sts.) på det sted; we
law ti mil (Vens.) omtrent i ti mils af-
stand ; hur om law faå do dæn fåwlre ?
(Andst) hvor omtrent . . . ; how9 po law
ho du 109 9t ? (Søvind) hvor omtrent har du
lagt det; di tår 9r nyw dær o law (Agger)
dersteds; han giver ham ved lag det
halve af den, Kr. V. 90, omtrent; om
tiden: „haj hløw swijri, som de héj9r
ham mjæst é law" , Grb. 6. 24, som det
hænder ham den meste tid; „de ær it
o æ law ino’ !" så æ piq, hun sku åp o
dons (Tåning), det er ikke på tiden
endnu; ve de law æ klåk sæjs (vestj.),
omtrent på den tid, da klokken er seks;
han korn9r æn nå9n or ve de hær law,
omtrent ved denne tid; ilaw han kåm
el. i de law han kåm (vestj.) mens, da;
æla’w han kam (Agersk.) ; we d9 law di
so ham (Lild s.) ; ila’mntij (D.) imens
;
liq i de law a wår en o spis (Andst),
i de law (Thy) mens; i de law el. ve
de law el. law æ suw9l gik nijdr (Vejr.)
mens; we de law; i de sam law; we de
sød9 law, så ho Ph wel9ri9n i’ sæ å æ
far9 å ta’ åpå såp9r9n, tim. (Vens.) mens,
ved den tid; på law tg or (sts.) omtrent
en tid af to år; åpå law méja (sts.) om-
trent ved middagstid ; i æ mæjdås law, i æ
sow9l9st law (Mors) omtrent ved solned-
gang; han kgm vé law klåk9n ti, om-
trent kl. 10; ... / de law vi saj å snak9t
(Søvind s.) mens; pd de høw law (sts.)
på den hoje tid; de vår om law el. om
æ law æ klåk tre (vestslesv.) ; han kar
i sam go law, liq i ål go law (vestj.
lige i det samme; i ål go law fri hat
te æ jnq (vestslesv.) imidlertid; i åhm-
golaw (Søvind s.) ; i åhngolaw (Elbo h.)
;j
han kam i ål wå law (vestslesv.), lige
det samme; imæ’lgolaw (Elbo h.) imid-^
lertid ; imehgolaw (Årh. egn) ;
ja, ve de
law! (vestj.) kan siges spottende, f. eks^
10 når der forsikkres noget, man betvivler.!
— 7) grund, årsag: hwa law hår de^
do kom9r så sil? (D.); a hwa law kom9t
do ? (vestslesv.). — Jfr. Aasen lag, mec
grundbetydning: leje, li vilepunkt mec
mange betydninger; vejrlig; se *aften-
ben-, binde-, bjærge, blege-, bod-, bojle-,j
broder-, bro-, byde-, by-, bynt-, flad-
for-, gilde-, god-, grande-, greb-, grund-
hjærte-, hoved-, hånde-, i-, imidlergod-
20 is-, kåbe-, karle-, kind-, kløve-, kop-^
I
lodde-, middags-, nabo-, pige-, pulsvåd-,’
rejse-, ru-, skage-, skovle-, skrædder-,
stok-, stræk-, svire-, svoger-, til-, trok-,
under-, veder-, vogn-, vorren-, vrang-,
vændre-, våd-.
2. lag, bindeo. law (D., alm. vestj.,
Sønderj., Fjolde) da; law di so ham
(Andst) da de så ham; law han no skul
te å plåw; law han kam ur a æ særi
30(1 lut æ dor op; æn ska så, law 9t æ
tot, man skal så, mens det er tort; æ
træ ska hy9s (bojes), law de æ orit
(Ang.); se lag no. 6.
lagdere, uo. se lædere.
1. lage, uo. låq -9r laqt laqt (Andst)
frembringe lage , om kød , som saltes
;
de lqq9s (Vens.), Iåq9s (Agg.) om sukker,
salt: smelter, opløses i vand; jfr. sølke.
2. lage, no. låq dæm (D.^ vestj., Mors)
;
i^loq di (Søvind s., Elsted s.); laq hest. -i
(Vens. ; Sønderj.) = rgsm. ; fig. no læv9r
æ låq fræ æ kød, om et pissende barn;
hæl æ låq fræ æ kød (vestj.); hel lqq9n
frå cøt (Vens.) lade vandet, el. læ Iqqi
(el. Iqq9n) léb frå cøt; så sole som il å
laq; så ddw9n som luk å laq (Vens.);
jfr. Aasen lake 3; mnt. lake, ligeså htsk.,
ordet sættes i forb. med lække (s. d.);
løbe-, salt-, smor-.
lageje, no. lagæj et (Hovlbj. h.)
samkvem, det at ligge i med en person
af det andet kon; „den hie gremm Kje-
sten Såhlmagges, dæ ålti ha moj lagej
mæ Ann Zakows", Gillsjov", s. 48; di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
