Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagen—lak 367
hor æn foU legæ’j samdl (Røgen); vist-
nok samme ord som lageis Mb. ogV. S. O.
lagen, no. laqdn æn -ar (D., vestj.,
Mors, Davbj,); Iqqøn æn best. laqdn flt.
-9r (Vens.) — lærredslagen (alm.) ; laqan
æn, et pa laqna (Søvind s., Elsted); ble
til et barn (Vens., S. Sams); med 1
—
„drages" bryllupshuset, se 4. drage 6;
Fb. Bondel. s. 294, Bruzel. s. 21 ; se krans
lig; ær æ wan no lawh warm? (Lind-
knud) ; æ dæn icæp få 16*1 ^ — ^^h dæn
æ li lawU (Søvind s.), just tilpas; di ska
ha lawh, så9n gir di stakhr i Ørutn’^,
Kr. Ordspr. s. 505 (Sønderlyng h.); jfr.
Aasen, lagleg, isl. laglegr; havlig.
laglighed, no. latcbhipd (Vejle);
ironisk: han drekar te I —, sådan han
hwærkan ka hør æhr sip, til ordentligbed,
II. 289.38 b, jfr. Hofberg, Nerike s. 200; lo om hvad der passer sig.
tolder, krøller, på et 1
—,
glat udbredt i
loen juleaften, giver varsel, se Kr. Alm.
IV. 107.26; kær behængt med Iivide la-
gener, Kr. Sagn I. 184.666; hvidt 1
—
svæver over en stente, Sgr. VI. 46. 409;
syn af 1
—, flagrende i luften, varsler
død, Kr. IV. 147.213, Kr. Sagn II. 394.
i^34. 240. 260, 456. 41 ,
jfr. Mhoff s. 245.
336 (Sundev.); den, som vil narre gen-
iagn, to. laqn (Andst, Malt) — 1)
utæt, om et trækar; jfr. gjesten, rar,
læk. — 2) han æ laqn i 9t, æn laqn
hun (Hadersl., Frederits) doven; også:
magtesløs, syg, fuld.
lagsbroder, no. lawshror æn (vestj.)
i ond betydning, svirebroder; mæ o ham
vi wå lawsbrø9r ve dæn læjliqhijad (D.)
;
jfr. mnt. lachbroder, Sch. Liibb. zech-
færdet, nedgraver et 1— på kirkegården, 20 genosse.
dette tager den levende om sig, Sgr. IV.
228; et 1— fuldt af små born, se bjærg-
mand I. 82.44 a; i ævent. stjæler mester-
tyven 1 — af sengen, se Gr. GI. d. M. III.
70, Eftersl. s. 179, jfr. Arnås. II. 514, Gr.
Registr. nr. 1 10; jfr. Aasen, isl. lakan itk.;
mnt. laken, Sch. Liibb., ligeså htsk.; se
ble, hølsklæde, svøbestykke, tjald; bårne-,
*jorde-, over-, senge-, skageblårs-, spar-,
svøbe-, under-, vugge-.
laggerløs, to. laqarløs (Vind s., El-
sted, S.Hald, MeWerup) ; la q9løs (Søvind
s.); Iaq9ldjs (Agersk. ; Åbenrå); måske
også : laklojs (M. Slesvig) ; de he^ar laqar-
løs (vestj.) om dore, vinduer, der hænger
løst, usikkert; om hængsler, knive, der
er for løse (Åbenrå) ; om et kreatur, der
har strøget hilde el. hovedtqj af sig (Ager-
skov, S. Hald, Elsted); om en løs og
ledig person (Agersk.), se Gillsjow s. 8.40
laggervorn, to. Iaq9ivdn itk.; -tvbnt
(Søvind s.) lummer, kvalm, om vejr og
luft; de æ så laq9wdnt , vi ska ves ha
tåran.
laggie (?). han leqar o [lagiar] sæ
(vestj.) mest om born og dyr: befinde
<\^ vel; sign. lanke.
lagio, no. låsan (D.) „opgjæld" ved
ombytning af møntsorter; gir du låsan
lagpas, no. hon wa ren uw o hæ
lawpas (Vens.) o : rent af lave ; se lave-
pas. Kalk. 11.721 b.
lagsgilde, no. gilde, hvorved brud
og brudgom danses i de ældres lag, se
Kr. Almuel. IV. 77. 199 (Edslev, Koldt s.
ved Skanderb.).
lagt, tf, tillagt med is; åm went9r9n
nær fywr æ lad (Lild s.), lå (Agg.); se
ligge; af-, bund-, for-, jord-, op-.
lagvis, bio. lamvics el. lawwijs (Vens.)
=: rgsm.
lahær, no. lahæ’r æn (D., vestj.);
gi jæn æn I
—, slag af en pisk el. med
næver.
lai, uo. no. se lade.
laj, no. se lad, land, lande.
Laj, no. Laj (Lild, Agger) mands-
navn, forkortelse af Nikolaj, se Klavs,
lajed, uo. tf. se lade.
-lak, no. betydning? se lure-.
1. lak, no. lak de (D., vestj.); best.
Iak9t, nuj lak (Søvind s.); lakst, no lak
(Elsted); best. ?aÅ;9 (Vens.) ; røi, sort lak
(sts.) = rgsm. ; til at forsegle breve med
;
en slags fernis; „koster frimærker fire
skilling, så bruger a heller lak!" sagde
manden, han vilde have et brev bort-
sendt, se Kr. Ordspr. s. 406; jfr. htsk.
mæ 9n? (D.); jfr. ital. il agio el. aggio, so lack ; ital. lacca; mlat. lacca, lakskjoldlus,
med artikel. stammer fra et sanskrit ord; gylden-.
laglig, to. bio. lawh (D. ; Andst,
Elbo) de wå liq lawh (Malt) tilpas; ka
I et vær let lawh (Andst, vestj.) ordent-
2. lak, no. lak (Sall.) brøst, bræk
;
dær æ gaw9n I — 9po; dær æ hwærkan
lak hæj9r ly ve ham (vestj.) om et usæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
