Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lak-segl—lam 369
I
I
dem, med ansigtet vendt til samme side
som A.; så giver G. et godt kast fremad,
der skal være så stærkt, at han river
B. med sig i faldet, så er laksen hugget;
jfr. Aasen, laks ; isl. lax hak.
lak-segl, no. laksæjl æn (vestj.) et
segl med lak, scel æn I — får, jfr, L. S.
laksegårde, no. lawsgor æn flt.
-gofdr (D.); laqsgor flt. (Randers) — en
dæmning over en å, med indretning til
at fange laks.
lakse-net, no. laksned æn (Lb.) =
rgsm.; et garn til at fange laks i.
laksere, uo. laksi’jr ubojel. (Vens.,
alm.) = rgsm. ;
jfr. lat. laxare, gore løs.
lakstang, no. lakstofi æn (Søvind
s.) — rgsm.
lakoj, no. se levkoj.
lala, i udtr. å, de æ sådm lala’ (D.,
vist alm.) o: nogenledes.
1. lalle, uo. om små’borns nynnende
sang. når de synger sig selv i sovn,
haj leqar å lahr (Vens.).
2. lalle, no. lal æn -9r (Vens.) om et
mskes ben, nok mest kælenavn om born:
ka do kom mæ din hetd lahr? (Vens.);
sek9 lahr han hår (Sall.); skow mæ dæn
lal! pus mæ dæn lal, Kr. III. 70. 72;
,labs", Grb. 226. 44; ,pusselank«, Thiele
11.273; se fod-.
lalleke, no. lahksr flt. (Vens.) korte
stromper; se pæsse-.
1. lam, no.
I. låm æn låm (D., N. Farup, Jannerup,
Lyne, Gjørding, Strelluf, Hoven,
Skodborg, Rødding (S.), Bjært, 0.
Linnet), flt. låm (Vonsbæk);
låiu best. -9d flt. låtn best. lånwn (Tved
;
Ålsø).
II. lam é best. lamt flt. lam best. -an
(Vens.).
III. lam æn flt. lam (Grindsted, Ølgod,
Husby, Bur, Lem, Davbjerg, Al-
mind v. Viborg, Hvejsel, Torrild,
Norup, Mors, Thy, Agg., Lilds.);
flt. låm (Rkb.).
IV. lam é best. -9 flt. lam best. -9n (Åby,
Vens.)
;
lam flt. lam (Rårup, Vor, Søvind s.,
Hads, Gjern, Silkeborg, Århus,
Nimtofte, Støvr. h., Års, V. Hor-
num; Randers, S. Hald); best.
lamt (Heil. h.); Iam9t (S. Hald
h.); Iam9d (Årdestrup).
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
V. lam lam (Sem, Arrild, vestslesv.. Nu-
strup, Bjerning, Hammelev, Ager-
skov, Skrystrup);
lg9m itk. best. -9 flt. lam best. ~9n (S.
Sams ; best. flt. Iam9n (N. Sams)
;
la9m et lam (Åbenrå, Sundeved, Ege-
bæk, Hjoldelund, Bradr.);
latn et lam (Fjolde) —
1) = rgsm.; fårets unge; huj jam mæ
10 lam9n; é for fo jet, såm tip tow lam,
de æ sjahn de fo trej å gå^ (Vens.);
di smg låm hræq9r, som di hør æ muw9r
gor (Fredericia egn); no ær æ låm nåk
snar dø får i or (vestj.), no 9r 9t fåhi’
mæ lam9n i o’r (Randers) nu er den
gunstige tid borte; skal a’ ha skyl får
ål dæm swåt låm, dær hlyw9r ggr?
(vestj.) o: for alle ulykker; do ær é gus
lam, mæn fan9n sku klep dæ! (Hjorring
20 egn); hyrden får betaling for de om for-
året fødte lam, 2 el. 3 æg for et væder-
lam og 3 el. 4 for et ålam, se Kr. Alm.
1.18.46.47.49.51, hyrde I. 719. 24 a, Fb.
Bondeliv s. 319; haj ka huic9n breq
heh få lam (Vens.) o: dur til intet;
han æ ve’ o lok hans låm ud (Andst)
o: han fiser, jfr. due, flæsk; som kalde-
navn til lam bruges : kom lambæ’! (vestj.)
;
kom Iams9n9! Iamsdn9 da! (Sundev.); i
30 mørke taler og remser: fimmerhale, Sgr.
V. 1 50 øverst ; Gejlben, Lahejlerne (vest-
slesv.); jomfru Hejben, Sgr. VI. 63.594;
Lette vette (lillebitte), Fb. Fr. H. 145.22;
Swæklæjer (Randers egn) ; Jomfru Tot, se
toldfår ; et 1 e v e n d e lam er begravet under
kirkens alter, Thiele II. 295 flg., Kr. IV.
68.92, Sagn IL 346.1, Fischer s. 256,
jfr. Wigstr. II. 351, Afz. Sagoh. III. 94 flg.,
Grimm Myth.^- 1095, se liglam; hanskul
•40 ta 9d lam å b9graw de ldw9n, å lisom
lam9d rdd9nt i jån (jorden), såd9n skul
heqsniæjst9r9n swen hæn, Kr. IX. 261. 102
(N. Hald h.) ; spøgelselam Kr. VI. 52. 72,
127. 182, jfr. Pomm. Volksk. II. 33. 3; på
tre ben, Sgr. X. 106. 278 (Fyn), Kr. Sagn
11.390.216; når et kvindfolk sidst river
op ved gjæblinghullet i høsten, fødes der
lutter hunlam om foråret, Kr. IX. 17. 147;
uheld med lam rettes ved, at grave
50 [levende] kattekillinger ned i stalden,
Kr. IX. 1 7. 152 ;
jfr. Gr. GI. d. M. II. 1 10. 91
;
1 — med søndret ben viser kirkeplads,
Kr.SagnllL 171. 892; 1— tages af bjærg-
mand i hoj, Kr. Sagn I. 241. 854; brændt
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
