Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 legeæg—lejekorn
legeæg, no. æg, som born ved faste-
tider bragte læreren for at få lov til at
komme ud at lege, se Kr. Alm. VI. 250.
legs, no. Iij9qs (Malt, Andst); leqs
et, leqs el. leqS9r (Agersk.) ; leales it (Bra-
derup, Fjolde) = legehus; dansegilde,
legestue for tjenestefolk; „bal" (s. d.) er
fornemmere; i visen: a hå hør, dær sku
vær lijdqs , de sku vær i awtdn (vestj.),
se Berggr,3- nr. 196, J. M. s. 114.23; kom
a te lijaqdsdr, dMst a (Vejen); to gåfi
ledks {hraåv.); jfr. —s; se legestue; mik-
kels-, pintse-, stander-.
legskede, no. leqskid fit. (Thy) to
flade stykker i bagenden af vendingerne,
hvori langvognen blev indsat ved hjælp
af en nagle; forhen brugt ved arbejds-
vogne; se 1. flyde.
lehovte, to. se ledhæftet.
lei, no. se leder, :
lej, uo. se lede; no. se led.
lejderet, to. se lejret.
lejdet, to. i udtr. som: han æ gåt
læjddt mæ falk, er godt hjulpen, har
folk nok; de ka do it vær læjddt mæ,
være tjent med (S. Hald h.); kan det
sammenstilles med Aasen lita, være til-
freds, isl. hli’ta?
leje, to. se ledig, linnig.
1. leje, no. læj æn -dr (D., vestj., Bj.
h.); lej et -9r (Randers, Årdestr., Ars h..
Søvind s.) — 1) — rgsm., et sted, hvor
man ligger, le é best. -9 flt. -9r, også huk.
(Vens.) ; k gåt le i sæydn (sts.) ; æn gutm,
æn søb I —, ofo sæj læjøn te læj (Andst)
;
et gåt Uj, et bløi lej, jaw én hor bw lej
(Søvind s.) ; om korn der ligger langs
jorden: æ kuwdn gor i læj (D.); leqsr i
læj (Andst; Thy); kunt æ faUn te le
(Vens.) ; kondt leqdr i lej (Søvind s.) ; se
lund. — 2) le æn best. -9n flt. -9r (Vens.)
sted, hvor sæd ligger, lejesæd ;
„di høst9
glatwhk øw9r le9r å ståjkun", Grb. 27.r>0,
de høstede glatvæk over lejer (lejesæd)
og standkorn; wi kane få le9n åp te
awt9n, da de leqdr ol ivej (Vens.). — 3)
le (alm. i Vens.); Ikj æn best. -9n (Aj-
strup), svinets efterbyrd, æ leJ9n kom9n?
jfr. ham, rede. — Jfr. Aasen, isl. lega,
huk. ; borge-, hare-, hunde-, natte-, svine-,
syge-.
2. leje, uo.
læj -9r -9t læjdt (D., Andst, Lb., Ager-
skov, Aller, Skrystr.);
Uj -9 -9t léJ9t (Søvind s., Elsted);
lej -9r -9d lej9d (Tved);
Uj -9r Uj9r lij9r (Holstebro);
lej -9r -9 Uj9 el. ft. lej tf. lej, (Vens.);
li -9r -9d li9d (Heil. h.);
li -9r -9t -9t (Bradr.); ft. tf. lit (Valsb.);
li -9r li li (Ang.) —
1) leje af el. til (N. Jyll. alm.); han hår
liJ9r 9r, lejet det, de æ hænlijpr (Holsle-
i«bro); han hd lej9t hus å bo i; lej sk in,
tage en bolig til leje; han hd leJ9t hans
hus hæn (Søvinds.) bortlejet sit hus; for-
pagte (Ang.), jfr. hyre og smstn. ; wi ska
lej te å jhr arhec9; di lej no jor å sæt
paté’t9r i; haj lej hans øq uk (Vens.).
— 2) fæste tjenestefolk (Sønderj., alm.);
han hæ læt sæ li
få humr mark (Ang.),
jfr. fæste, stede. — Se Aasen isl. leiga
;
SV. lega.
3. leje, no. læj æn (D., vestj., Rand.)
;
Uj æn (Søvind s.) ; huk. best. UJ9n (Vens.)
= rgsm.; h9tål ti dåhr i I—; sed te
I — i æn husæ’n (D.); di ska ji mø i
lej å hukst; di hd lo åpå Uj9n (Vens.);
han éJ9r il hus9t sjél, mæn han hor 9t
te lej; han gi9r én stow9 Uj ow hans
boli (Søvind s.); „tyve års leje, evig eje",
Kr. IX. 42. 462; jfr. 2. leje; dag-, hus-,
vogn-.
lejebud, no. [Ujbdj et] (Silkeborg)
lejet bud; „dæ kam et lejbåj fræ Oes",
Jyd. I. 59. 1.
lejeflskende, no. i udtr. go te læj-
fesk9n (Rkb. egn) o: flynder-fiskeri med
brejle på is.
lejefolk, no. læjfålk (D., vestj., Ran-
ders, Agersk.) folk, som sidder tilleje hos
en; di hd léjfålk i ést9r æj å hukst
(Vens.).
lejehandel, no. léjhajd æn (Lild s.
;
Vens.) udleje; di gam9l djér stow ka
broqds te léjhapl o : til at leje ud.
lejehus, no. læjhus æn (D.), sed i
I — ve jæn, tilleje hos.
lejek, no. se læddike.
lejekorn, no. Iæjktiw9n de (vestj.,
D.); Iéjkuw9r de (Vejr., Hanh.); lekun de
best. -kunt (Vens.) ; léjkon de best. -kgn9t
(Søvind s.) — korn, som er gået i leje;
a hår ålti hør, te læjkotpr dryw9r eipn
man fræ æ ggr (Holstebro) ; lekun jaw9r
en maj, frå gor; de lekun leq9r ol wéj,
æ no li no å, kom i wæj mæ o: i færd
med (Vens.), se l.leje 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
