Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 lejret—lemmegrotte
wand des wagens"; htsk. leiter; se lær-
ring, leder, leiter; gulv-, hjald-, hus-,
hø-, lang-, tremme-.
lejret, to. lejådrdt (S. Hald); lejdrdt
(Elsted) — i udtr. æn I— wpn, en vogn
med Ujd9r o: ramme til at lægge korn
på, se lejre, skrave, skravl; vogn med
løse sidestykker (Elsted).
lejrevogn, no. lejwgn æn (Støvring)
en vogn med tremmesider til høstbrug.
lejring, no. Iæjr9fi æn -dr (Andst)
— 1) æn I— øl = en bimpel med øl,
jt’r. læger, lejle. — 2) dær vel snar kom
æn I
—, et regnskyl.
lejrvold, no. se lægervold.
1. lejte, no. læjt æn -dr (Bradr.; Fjolde)
= leder, tømmerstykket, fodremmen i
bindingsværkshuse; jfr. htsk. leiter; leder,
lejre; under-.
2. lejte, uo. lejt -s lejt lefl (Søvind s.)
;
tf. lejt (Elsted) ; nf. lit (S. Sams) — ligne
;
hun lejt hen moicd, hun lignede sin moder;
di ska ænt9n Ujt en slejt, som ska ha
hino’n (Søvind s.), de skal enten ligne
hinanden eller slægte hinanden på, som
skal have hinanden, jfr. Sgr. 1. 1 90. 1 126,
Kr. IX. 51.558; m. h. t. formen se vin-
terlig.
lejter, no. lejddr æn (Vens.); læjdsr
(Agger) tovstige med træramme til at:
borde skibe ved; jfr. htsk. leiter, stige.
lekat, no. se lækat.
lekjøb, no. se lidkjøb.
leknag, no. leknaq æn -knqq (Ager-
skov) ; leknak æn -knadk (Bradr) — hånd-
taget på leens skaft, jfr. kneb.
leknippe, no. lipknepø itk. (N.Sams)
leknage, hvori karlen lager, når han
bruger leen; er det en form af kneb
(s. d.)?
lektie, no. lejsæn best.-3w flt.-3r(Vens.;
Elsted, vestj., Andst) = rgsm.; ka do di
læjs? (D.); bon løsdr åpå dje lejs {\ens.);
også: irettesættelse, skænd: han fæk æn
gråw I — (Andst); fig. haj ka’ héls hans
lejs O: leder ikke om ord, også: gor ene
9 sto i léjs9n; de war 9n låri Ujs (Vens.)
lang, kedsommelig forhandling; jfr. lat.
lectio, læsning; legere uo. læse; finger-,
indenads-, til-, luse-, præste-, udenads-. ’•
lekuen, no. se lejekorn.
1. lem, no. læm i best. -i flt. læm
(Vens.; Thy, Mors); læm best. -9n flt.
læm el. læmar best. -n (Tved) ; lem æn
Um (Søvind s.) ; lasm læm (Elsted) — lem
el. luge, jfr. Aasen, lem, isl. hlemmer hak.,
SV. lam; arkensgab, gjæblinghul; kjælder-,
lofts-, svale-.
2. lem, no. lem æn -9r (D., Sall.) ; lem
æn -9r (Thy, Mors) ; lem e best. -9 flt.
lemer (Vens.); lem best. Iem9d flt. Iem9r
best. -n (Tved); lem et lem9 (Søvind s.);
lem et lem9r (Agerskov); lim et lim9r
(Ang.) — ’1) et lem på kroppen; ha
uM i ål si letmr (D.); de værk9 i ål
min lém9 (Søvind s.); de jør unc i dl
lem9rn el. i dl lem9r å le9r (Vens.). —
2) medlem, et lem bw famrli9n (Søvind ’
s.); se almisse-, fattig-, med-. — 3) en
fåh støk lem (D.) en farlig lang og
klodset person , se lemster ;
jfr. Aasen,
lim; isl. limr hak.
lemen, no. se ledemod.
lemfældig, to. Iæmfæld9 (D.); læm-
fé’ldi (Vens.) ; læmpfæh (Bradr.) = rgsm.
;
jfr. htsk. glimpflich, se lempe.
lemlæste, uo.
lemlæst -9r -læst -læst (D.);
lemlæst -9r -læst -læst (Agersk.)
;
lémlest -9 -9t -Vest (Søvind s.);
læmlæst -9r -9 -9 (Vens.)
= rgsm. ; sidste del af smsætn. jfr. isl.
lesta, volde skade.
1. lemme, uo. lem -9r -9t (D., vestj.)
— 1) lem æn kal frå æ ku (D.) skære
den stykkevis, lem for lem, fra koen. —
2) upers. tage på kræfterne, volde an-
strengelse; de lem9r et såd9n o plåw o
har9 som o sto i æn mærgdlgraw (Lind-
knud); jfr. Aasen, isl. lemja, lamslå.
2. lemme, forstærkende partikel i
smsætn., som følger.
lemmebegjort, to. lemb9Jor (Vens.)
snavset over det hele.
lemmebeskidt, to. Iem9rb9skit (vestj.,
Vejr.); Ietnb9skit {\ens.) skiden fra øverst
til nederst.
lemmeboge, uo. lembok (Åbenrå
egn) gennemprygle; jfr. Fischer s. 335.
lemmebred, to. i udtr. a ska båtik
dæ lembre el. -bref(Sens.) o: aldeles flad.
lemmegrotte, uo.
lemgrøt -9r -9d (Mors);
lem9rgrot -9r -9t (vestj.) —
mørbanke, om msker; også om ting:
de æ hijdl lem9rgrot (vestj.) slået i
stumper og stykker; a ska lemgrot dæ
(Agger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
