Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidtaglig—lig 409
int hol CC mi Itæsi æ le’i ? (Arig.) oii lille
lid ; hhjw hær æn let (Hmr.) en kort tid
;
han kotnar ve een let, om æn let (D.)
om kort lid ; han komdv ræmn hær hwær-
a’M let (Lindk.) hvert ojeblik; han satt’
sig en lidt derfra, Kr. I. 173.8; en bitte
lidt efter kom pigens fader, Sgr. VI. 135
D: kort tid efter; ccjaan håd a fat låiv
te å hlyw dær æn jæn let, Sgr. IV. 194
0: for det første; om let itnp’i (Søvind
s.) n : om et ojeblik ;
gyjar 9t få let o ’st
(D.) gore noget for en dårlig betaling;
„de æ’ let, mæn de æ så gråw gut!"
sagde konen, hun gav hver af sine folk
et halvt andenæb, Sgr. VI. 7. 46; let å (jåt
(Søvind s.); m ka nøuas mæ de let; de
let hår de moj o hdtyj (vestj.); a wel ene
hg 9 htcic9n få let heh mø; dæ^f, dær
em æ fånøud mæ let, for oh mø; de
ær ene så let o: det er meget; de ær
bh så let, de ær i hedr an ene; let, de
ær ene su (swg) mø (Vens.); let hår ås9
låd (Tved) o: lidt vejer også med; de
æ béJ9 å ha let mæ rotp en moj mæ urow
(Årh.); let atar let, såddu jawn te 9n (D.);
— Jfr. kro, lille, små; *Bi-, for-.
lidtagtig, to. Ieiajt9 (Hmr.); letawta
(D.) — lidt, noget lidet, altfor lidt: dær
æ kon letawta (D.); Ietac9 haqa (Vens.).
lidtelig, to. letdh (D., Hmr., Andst),
de æ I — nåk, æ hrø æ I— baqt (Andst
h.), altfor lidt; a hør I— (Lb.), er
tunghør.
lidtevitte, to. bio. Iet9vet9 (Ang.,
Valsb.) lillesmule; han sku ræk æ let9-
vet9 vidr in, J. M. 53, han skulde række
lidt længere ind; ,de bæster løtvøttens
magted ", Nyerup Udv. Dsk. Viser I. 242. 3
;
se lillevitte, vitte.
lidtgodt, i truende udtryk: kem do
mæ, måst9 Letgåt? Sgr. II. 27. 197 (Lisb.
Terp) o: du, som ingen gavn gor.
lidtladen, to. letlqrd (vestslesv.) lidt,
altfor lidt; hrøjd wa letlajan bqqa (Vens.).
lie, uo. no, se le; to. se led.
lied, uo. se lede,
lief, no. uo. se lev, leve, løbe.
lieg, no. uo. se leg, lege.
lier, no. se ler.
liev, uo. ft. se løbe.
liflig, to. = rgsm.; „bhjw fårhæqst
å djæ lifli sari", Grb. 125. 41, sagtens
fremmedord; jfr. htsk. liebhch, mnt. léflik,
Sch. Liibb.
liflig sang, no. glds. dans (Djursl.).
1. -lig, meget alm. afledningsendelse,
f. eks. baqdh, tærikah osv., tit med bi-
betydning af altfor —, f. eks. lihh, altfor
lille; i det ægte" gi. Vendelbomål -h, f. eks.
sårah, sørgelige; ejh, langt inde; trowh,
trolig; men i nyere ord og unges tale
ofte -li, f. eks. endali, inderlig; høfii,
\
høflig osv.; jfr. vinterlig; se Aasen -leg,
10 „kun brugt som endelse, oftest med be-
grebet: tilhørende, forhunden med, pas-
sende til", og viser hen til 2. lig og 3, hg,
sign. isl. -legr el. -ligr, eng. -ly, htsk. -lich
;
se bl. m. for-, hus-, lidte-, miste-, over-,
o. s. V.
2. lig, to. liq flt. liq (D., vestj.) som
har samme udseende el. egenskab: haj
æ sæ sil liq i ol tei^; hqj ær ham så liq
som dæ jæn drob ivoj dæ nqan (Vens.);
20 Je ær eridnteri liq atdrfji.) o: upassende;
di æ hwarqja så få liq, de dæ jæn icel
ene dæ nqn wiq (Vens.); jfr. Aasen lik,
isl. hkr; mnt. lik el. like, Sch. Liibb.;
htsk. gleich, u-.
3. lig, no. liq æn liq (vestj., sønderj.);
liq e hest. -3 flt. liq (Vens.); liq et best.
-dt flt. liq (Søvind s. ; Tved) ; Hak et =
flt. (Ang.) — rgsm.; et dødt mskelegeme;
di grawat de liq ui, som ska ha wåd prens
sf> Boris, Kr. IX. 249. 87 (Framlev h.); leq
liq; føld liq te jpr; så bleq som æn liq
(D.); haj leqa liq, å føU liq, å kle liq
hæn (Vens.); såsnart et mske er død,
ringes (s. d.) over den døde, en salme-
bog lægges under hagen for at støtte
underkæben, ojnene lukkes ved at lægge
sølv- el. kobberskillinger på dem, J. K.
386.31, jfr. Wigstr. Folkseder s. 91, W.
Gregor s. 207, Z. f. M. IV. 423 (Indien);
10 liget tvættes, lægges på strå, se Kr, Alm.
IV. 89.253,, lighalm; løftes over i ligkisten,
hvor det bliver liggende til begravelses-
dagen , se kistelæg, strålæg; den døde
indsyes i et lagen, Deecke s. 207 ; der
lægges tre små Andreaskors af halmstrå
på den døde, en salmebog og en op-
lukket saks (et kors af stål) på brystet
ovenpå lagenet og borttages først, når
kisten slås til, se J. K, 386.32 (Sæll.),
60 Kr. Alm. IV. 89. 255, jfr. Rochholz D. GI.
1. 189, Bruzel. s. 80; folk kom ind at ,se
liget, som skik er", Bergh Segner IV. 44
(vist alm.), Kr. Alm. IV. 96. 287, Sagn IV.
418.01; liget lå efter den gi. skik i åben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
