Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 ligkjøf—ligkål
Segn. JV. 137, Asbj. III. 321, Vernal. Mytli.
s. 51, Mélus. IV. U (Bretagne), Folkl.
Journ. VI. 1 2G (Wales) ;
(djævelen sidder
på frimurerens, Pomm. Volksk. IV. 37)
Strackerj. I. 289. 205; Aubrey Remains
s. 91, Garnett, Women 11.496; i kisten
er en kalv, Kr. IV. 85. 125; en stud, Kr.
Alm. II. 120.293, 123.300.308, Sagn IV.
144.28; hund, Arnås. II. 354.59; en fisk
i’or at prøve præstens klogskab, Arnås.
I. 530. 580 ; den er tom , Arnås. I. 605,
Bergh Segn. IV. 137 ; fuld af bornehoveder,
Kr. Sagn III. 434. 27 ; skal stå åben en
nat, for at den døde kan prøve, om den
passer, Wigstr. II. 114, Cavall. Wårend I.
476; af den endnu levende tages mål,
Sundbl.2- s. 258, Wigstr. Kardegille s. 57
;
levende bytter plads med den døde i
1 —, Kr. Alm. IV. 88. 248; låg på I— kan
ej sommes fast, Kr. Sagn 111.282.90; på-
sømmet låg sparker lig af, Kr. Sagn IV.
164.71, 170. <)0-93; væddemål om at slå
som, gaffel i 1 — på kirkegård, Kr.Alm.VI.
172.373.380; sætte stok i grav s. 1 70. 369,
se kirke II. 125. 37 b Ug. ; i æ vent. fire
sorte katte bærer en ligkiste, Gr. Æv. III.
13; seks el. otte karle, Sgr. VII.215.217,
Kr.Æv. 132, jfr.Eftersl. s. 132, Gr.Registr.
nr. 11, Thiele II. 154, Grimm K. M. nr. 4;
stå vagt ved prinsessen i ligkisten, Kr.Æv.
s. 220, Gr. Æv. I. 142, Kr.Æv. III. 265,
jfr. Z. f. Volkskunde I. 25 (Galizien), Pomm.
Volksk. II. 25; pigen stjæler dække af
Marsk Stigs 1
—, Thiele 1.39; gåde: den,
der har det, vil gærne af med det; den,
der køber det, vil ikke selv bruge det;
den, der får det, véd ikke selv af det,
Sgr. IX. 109.346 (Fyn), 16. 59; kendes
vistnok også i Jylland, jfr. Svcrig: N.Vadsbo
nr. 93 ; Tyskl. : Simrock Råthselb. s. 82,
Z. f. M. III. 1 1 ; Holland : Ndl. Volksk. I.
207. 26 a b ; England , Skotland : Cham-
bers s. 108, Halliwell, Nursery Rhymes
GXXIV ; Frankrig : Rolland, Devinettes nr.
278. 79 med italienske varianter, Revue
d. Tr. Pop. I. 20 ; Spanien : Briz Ende-
vinallas nr. 64 ;
jfr. Jonas. — 2) en fold
på det slagtede svins milt, som varsler
død (Randers), jfr. „ ligsprække " i brød,
Sgr. IX. 231.769 (Fyn); bhi næsestribe
på et nyfødt barn, Sgr. VII. 38. 83.
ligkistesom, no. liqkistsgm æn (D.)
— rgsm. ; som, hvormed en ligkiste (s. d.)
blev slået til, brugtes til fingerringe mod
gigt hgesom andet gravstål og kirkegårds-
jærn (s. d.), men de måtte dannes uden!
at komme i ilden, Kr. IV. 396. 539, Sagn!
IV. 591. 96.01, jfr. Busch 168, Wuttkej
nr. 1 86 ; hvor et som el. hank af enj
ligkiste er slået op over doren, kommer!
intet spøgelse ind, J, K. 400. 1318; nårj
et 1 — sammen med tre som af en gam-
mel hestesko slås i en hests spor i fan-
10 dens navn, bliver denne lam, J. Saml.
IV. 160. 135, Sgr. III. 71. 245; standser tyv,|
Am. Folkl. VII. 113; man vinker med er
tand af et dødningehoved, en splint og
et som af en ligkiste ad et par løbske
heste og siger: „gud styrer manden,|
manden styrer hesten; og kan han ikke,
så kan fanden !
* Sgr. 111. 7 1 . 246 ; tand-
pine standses ved at stange tand tilblods
med 1—, Thiele Overtro nr. 450; øre-
20 pine, Arnås. II. 552, jfr. Bartsch II. 104,
sign. Folkl. IV. 454.
ligkjøf, no. se hdkjøb.
ligklæden, no. Uqklmi (D.); a ska
te I — ida’w: et selskab den sidste el.
næstsidste dag inden begravelsen, jfr.
„kistegilde", Kr.Alm. IV. 88.249 (Marstal),
se Urquell I. 10 (Ditm.), se ligvagt.
ligklæder, no. liqklhr flt. hest. -klhn
(Vens.) — 1) klæde, som lagdes over
30 kisten, gemtes på oldermandens loft; til
helbredelse hentes det i kirken og syg
svøbes ind i det, Kr. Sagn II. 386. 199.
— 2) „hgklæder" flt., toj, hvori den
døde klædes; levende (II. 402. 36b) spil-
ler død og ifører sig 1
—, Eftersl. s. 62.
ligko, no. kirkevare (s. d.), Kr. Sagn
II. 347. 6.
ligkrans, no. Uqkråns æn -kram
(D.) — 1) ~ rgsm.; skal først være ind-
40 ført i D. imell. 1850 —60, som smykke
på afdødes kiste; synet af en spøgelse-
agtig 1— varsler død, Kr. VIII. 351. 640.
— 2) kranse med mindevers over af-
døde, indfattede af kunstige blomster el.
fjer, som ophænges i kirke el. hjem, se
Fb. Bondeliv s. 54 ; , sier bekrone ", Pomm.
Volksk. III. 135, IV. 47.
ligkål, no. liqkpl æn hest. -kbl (Vens.)
;
liqkgl æn = flt. (Mors—Sønderj.) — en
60 hvid kåjplante, hvor det hvide trænger
helt ind til hjærtet, blandt andre planter
varsler død, Kr. iV. 390.481, VI. 286.335,
Thiele Overtro nr. 655, Sgr. IX. 234.811.12,
J. K. 166.31, J. M. s. 7, Fischer s. 138, jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
