Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liglagen—ligport 423
Wigstr. 11. 287, Wuttke nr. 285, Rochh.
D. GI. 1. 135.
liglagen, no. Uqlaqsn æn (D.) ; liq-
Igqan æn hQsi.-lqqdn flt.-9r(Vens.) = rgsm.
;
synet af et spøgelseagtigt 1 — varsler død,
Kr. VIII. 344.(501, jfr. Mhoff s. 245.336;
den døde kan ej komme i grav, når man
tager hans 1—, Kr. Sagn 1. 437, 11. 303. -m, \
Kr. Alniuel. VI. 108; det stjålne 1— skal |
bringes tilbage, Urquell IV. 69. lo
liglam, no. liqlam et (Ry, Søvind
s.) ; liqlådm et (Mols) — et spøgelse-lam,
hyppig på tre ben, der går på kirke-
gården og varsler død; han fåtå’l mæ
humn liqlam so ui (Ry) ; se Kr. VI. 217. 293,
VIII. 335. 579%., 354.621, IX. 242.81,
Sagn II. 34G nr. 1, 111. 167. 870, jfr. Afzel.
Sagoh. 111. 95 ; 1 — prædiker ved de dødes
gudstjeneste (s. d.), Sm. Medd. II. XVII, se
kirkelam.
liglinned, no. liqlent de (Vens.) =
h’gklædcr; a fék dn gdfi sådu no fin lendt,
å så tøt a, te a vil hruq dt te de (Elsted),
se ligskjorte.
liglugt, no. liqlåwt æn (D.); liqløc i
hest. -i (Vens.) — rgsm.; når døde kom-
mer tilstede, mærkes 1
—, se Kr. Anholt
s. 78. 178-79.
liglys, no. liqliis æn = flt. (Holmsl. kl.,
Vejr.) — 1) lys (s. d.), tændt ved en ligkiste, so
slukkes ved at vendes, må ej pustes ud (El-
sted) ; i spidsen af toget kørte en vogn med
4 karle, der holdt 4 liglys, hvoraf de to
blev tændte på alteret i Hjerm kirke, de
lo i lysekroner, som det forhen har været
brugeligt, når fornemme folk jordedes,
Sgr. I. 24. 58, jfr. Kr. IV. 248. 356; svides
lamt kreatur med 1
—, helbredes det,
Kr. VI. 377. 231. — 2) varsler død eller
ulykke ; ses stående på Ringkøbing fjord, 40
hvor en ulykke skal ske, jfr. J. K, 22.23;
1 — varsler lig, de skrider frem fra huset,
hvor et dødsfald skal indtræffe, ad kirke-
vejen; er lyset lille, klart og rødt, vars-
les et barns død; er det blåligt, en
voksens; jo tidligere på aftenen, det ses,
jo for indtræffer dødsfaldet, J.K. 383. 1220,
se Kr. IV. 248. 357, 388. 457, VIII. 337.
587. 88, Sagn 11.461.457, 515.122.23.30.35;
blå: 127.29.31.32.47; slukkes, når ulykken 6o
sker: 150.57; sét i 100 år: 147, Sgr. IX.
232.783; også for et kreatur, Kr. VI.
284.314; jfr. Aasen ligdarljos, naaljos;
fegljus, Gavall. Wårend 1.361.456, Strac-
kerjan I. 134. 160 flg., Wuttke nr. 320;
„corps candlo", Black Folk Medie. s. 110.
liglærred, no. Uqlat de (D.) ud-
hugget tyndt lærred, der bruges til døde.
lignap, no. liqnap æn (Lild s.) blå-
lige pletter på et levende mske, som om
en dødning havde knebet, varsler død;
jfr. dødningekneb, Thiele Overtro nr. 657,
Liebr. Volksk. s. 313.8 (Norge), Wigstr.
II. 338, ,Puka nyp" Gavall. War. I. 227,
Gervas. s. 142, Mannhardt, Germ. Myth,
s. 617, Black Folk Medie. s. 27; se trold-
kryst.
ligne, uo.
liqn -9r liqh liqn (D.)
;
liqn -dr -t -t (Vejr., Andst);
liqn -9 -dt -dt (Søvind s.);
liqdn liqna liqønt (Elsted)
;
liqdn liqnsr liqdnt liqønt (Vens., Ang.)
— 1) gore lige ; liqn æ æmr (Vejr.) gore
trådenderne lige; liqdn furd (Vens.) gore
foderet lige o : lægge halmen med enderne
hge i hakkelsekisten; ordne blomster i
rad (Andst) ; få f. eks. kort, papirer, korn-
strå til at Hgge ordentlig (Elst.) ; se 2. lige.
— 2) = rgsm., være lig, sammenligne;
liqn hodd i sin o i skin (Malt, alm.); di
liqndr hwærandr som tåw drepdv tvan
(vestj.); han liqnd rompdu ow æn hærds-
fodd, Kr. IX. 248. 27 ; han lignei- døden
fra Lybæk, el. manden fra Langemark,
el. Hælles jordemoder på Tunø el. Ege-
bjærg degn, el. præsten fra Vejrø, kan siges
om en, der er forskellig fra alle andre
mskcr, Sgr. 11. 89. 425, V. 22. 20 (Sams);
han liqnd udskit ehdlgrød, Sgr. V. 35. 263
(Ning h.), om en, som ser usel ud;
liqndr de noj o gyjd sån æn spitakdl
åm nætdtijdr ? (Agger) ; do vel da et liqn
mæ ve ham ? (D.) sammenligne mig med
ham; se lejte, stork 2, jfr. Aasen likjast,
være lig. — 3) liqdn -dr -t -t (Vens.),
påligne, f. eks. en afgift, vist alm. — Jfr.
Aasen, likna, sammenligne, påligne; mnt.
likenen, Sch. Liibb., udlige, sammenligne,
forlige.
lignelse, no. liqndls æn (Søvind s.,
vestj.); huk. best. liqndsdn (Vens.) —
rgsm. ; se menneske-.
ligning, no. liqndti i best. -/ (Vens.
;
alm.) påligning til skat; di æ we å leq
liqndfii; liqndti leqd te æ’tdsyn i sktcol;
se kirke-.
ligport, no. liqpumt æn (vesfj.) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
