Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 ligprædiken—ligskare
don store port pd kirkegårdsdiget, hvor-
igennem de døde føres; den åbnedes
3 gange: for barnet, der døbtes, for
brudefolk , for den døde (vestslesv.). —
2) en tilmuret rundbue på husets gavl-
væg i øst eller vest, således indrettet, at
stenene kan bankes ud under buen for
derigennem at skyde ligkisten ud; når
forsamlingen vendte tilbage fra kirken,
var så ligporten el. ligdoren atter til- lo
muret, den findes afbildet Feilb. Bondel.
s. 41, Mejborg s. 120 nr. 142, jfr. J. Saml.
IV. 246, J.K. 389.42; dens brug har sik-
kert stået i forbindelse med ønsket om
at hindre den dødes genkomst (se gjen-
ganger), idet åbningen, hvorigennem liget
blev ført ud, blev tilmuret; Arnkel førte
Thorolf Bøgifod ud gennem et hul, der
blev brudt i væggen, Eyrbyggjasaga s.
skréwdii, å hdhr æn Uqjjrekdn (Lild s.);
1— over druknede for den katholske
sjælemesse, Daae Bygdes. I. 108; se lig-
tale.
-ligs, se ligge; senge-.
ligs, to. i udtr. som: ve liqs mæ
bømrdfi (Søvind s.) o: være ligemand
med bønderne.
ligsalme, no. liqsalm æn -ar (D.)
— rgsm.; hører man i nattens stilhed
tonerne af en ligsalme, varsles der død,
Kr. VI. 217.294, VIII. 342.597, Sagn II.
427 nr. 16.
ligsang, no. %sa^ æn (Lild s.)
salme, som degnen digter til en ligfærd;
på væggene hænger’ sfcéhrijsr, fdddmjést
liqsari, di hå fot præntad å kost ram
åm å glar øwdr.
ligskammel, no. Uqskmnal æn-skamsl
60. 176, Petersen Isl. Færd IV. 186; i2o(D.); liqskamal i hesL -skamsl {Wens.)
Meklenborg kan dørtærskelen løftes op,
således at liget føres under den ud,
Bartsch Sagen 11.100.358; selvmordere
og uærlige førles gennem et hul under
dortrinnet, se Grimm R. A. 726. 12, Ca-
vallius Wårend I. 473, Liebr. Volkskunde
s. 414.1, 371.31, 426.7, 508. -JTS, Z. f. M.
IV. 280 ; N. M. Petersen, Danmarks Hist.
i Hedenold III. 361, Weinhold, Altnordi-
skamlerne, hvorpå kisten sættes i kirken,
ligskare , no. liqskår æn -9r (D.
;
vestj.; Thy, Mors); liqskor æn best. -dn
flt. -sÆora/" (Vens.) ; liqskar æn -ar (Ager-
skov) — 1) følget, der ledsager den døde
til graven; kører en ligskare raskere end
sædvanlig, kommer der snart et nyt lig,
Kr.VI.284.2J7; tager det usædvanlig lang
tid inden ligskaren kan komme afsted
sches Leben s. 476, sign. Liebr. Gervas. 3o efter at liget er sat på vognen, „venter
224. 61, Rochholz D. GI. I. 197, II. 170,
Andree Parall. I. 86 (Hannover), Ralston
Songs s. 318 (Rusl.), Tylor Anfånge II.
26 (Gronland), Kohl, Kitschigami I. 149
anm. Rink Supplem. s. 197. I gi. huse
i D. var en løs post i et af vinduerne,
hvorigennem liget sattes ud; jfr. man
flytter dørene, hvorigennem en genganger
får indpas, Thiele Overtro nr. 7 1 ; legemet,
de efter et andet lig" i samme hus, J. K.
389.1243; har 1— medvind, vil den døde
ej gå igen, Sgr. VIII. 189.794, jfr. dog S.
Kjær, Stavnsb. s. 373; møder frugtsom-
melig kvinde 1-— , må hun stå stille og
bede fadervor, J.K. 369.40; går 1— forbi,
kan man slippe vorter ved at råbe: ,tag
mine vorter med!" Kr. VI. 280. 270, jfr.
Mélus. III. 43. 13 (slavisk) ; 1— må ej standse
som sjælen har forladt for at gå på van-40på vejen, så går den døde tilbage (Sæll.);
dring, må ikke flyttes, se f. eks. P. Bjerge
Aarbog 1894 s. 98; selvmorderes (s. d.)
lig føres ud gennem vindue, jfr. endnu
Kr. Sagn IV; 316, hr. Ole føres ud gen-
nem hul i væggen; Wigstr. 11.338, Grimm
Myth.^- Abergl. nr. 843, Folkl.V. 348.425
(Indien).
ligprædiken, no. liqpredakdn (D.);
liqpræjkdn æn -ar (vestj.) ; Uqprekdn æn -9
1 —, som syn ved skattegravning, Kr.
Sagn I. 384. 51 (Bornh.). — 2) et døds-
varsel, spøgelse-skygger af msker, heste,
vogne, som følger lig til jorde; kan vel
kun ses af synske (s. d.) msker, se f. eks.
Kr. m. 323.439, Sagn U. 406.271, Dania
II. 82; ses især nyårsaften, Kr. Sagn II.
405.268.282, dog også ellers; ligner et
lys, der skrider; kommer som et lagen
(Søvind s.) = rgsni.; si ud i æ hum som »o op af skorsten, Kr. Sagn 11.456.441; som
æn kåqt liqpreddkdn, flov og elendig;
a ska håws dæ, om et fa, så i di Uq-
prekdn (Årh.); præjstøn gor dpo prek-
stul å løsdT æn tæstdmæ’nt, dæjmn hå
en sky, Kr. Sagn II. 464.467; man hører
intet, Kr, Sagn 11.464.469; møder man
en sådan, bliver man skubbet tilside, Kr.
Sagn II. 463. 465. 476. 491 ; hestene går i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
