Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loppeskidt—lorl 449
Handelmann Spiele s. 51 ; mælken af
planlen fordriver vorter, er god at komme
i fløden, når man ikke kan få smor;
kommer den i berusende drikke, mister
de deres kraft; hvad der er smfirt med
den kan ikke forhekses; blomsterne sat
på øl, hindrer det i at blive surt; de
trækker gigt ud, når de er torrede;
roden beskærmer mod smitsomme syg-
domme, Sgr. V. 107. 12 (Fredericiaegn),
VIII. 44. IQO (Hors.); også navn til føl-
fod, tussilago farfara L., J.T.250 (Varde);
se troldrose.
loppeskidt, no. lapskit de (Hmr.)
loppesnavs.
loppestik, no. låpstek æn = flt. (D.)
;
låpstek et (Søvind s.); låpstek é best. -&
flt. -stek (Vens.) = rgsm. ; de æ hord som
9 låpstek (Vens.) o: det gor ikke ondt.
loppeurt, no. Iapdwt9r flt. (Fanø);
lopøwtdr (Mors); låpowtd (Tåning) — en
plante: alm. mælkebøtte, taraxacum offi-
cinale Web. (Tåning) ; strand malurt, ar-
limisia maritima L. (Fanø) ; når den læg-
ges i en seng, vil lopperne sværme som
bier om den, der ligger der, Sgr. V. 75.591
(Sams); en skræppeart (Mors); se loppe-
rose.
lor, no. se lår.
lo-rane, no. loroj æn best. -råJ9n
(Vens.) loft af stænger over loen; ^ej
da, di ar jik ej, hlyw9 stalkoli uw å
krawhr åp åpå loråjdn" , Grb. 56. 10.
lorda, no. se lordag.
-loren, tf. se for-; jfr. forlis, lise.
Lorens, no. Lprsns (vestj.) alm.
mandsnavn; Loræ’nsdn, stammenavn, for-
kortelse af Laurentius ; i ævent. Kr. V.
:274, er Lorens, en hund, så stor som
en jævn kørehest.
lorgej, no. se lurregjedde.
loring, no. „anføres hos Terpager,
efter hvis mening det betyder: ro, sovn,
stilhed; han anfører følg. almuesang, når
born skal vugges i sovn: „a dysser i lu
og loring, a vugger for en koring (se kav-
ring), kan a ej den koring få, da skal a
lade den liden barn stå og græde!" Mb.
lo-rive, no. lowryw æn best. -9n flt.
-rymr (Vens.); lonjw æn -9 (Sundev.);
loryw9 æn (Agersk.) — riven, som bruges
i loen, en almindelig rive med længere
tænder, sædvanlig med kort skaft, bruges
til at jør å’p med o: skille strå fra det
Feilberg: Jysk Ordbog II.
tærskede korn (Vens., alm.); et træstykke
med tænder, der gores fast i en bjælke
i loen og bruges til at slå de sidste
kærner af langhalmen på. Mb.; se tag-
kam,
lorm, no. se lurme.
lorning, no. se lodning,
lorre, no. se lurre.
lorrer, no. se lodder.
lorriset, to. loris9 (Mors) for løst
vævet, om toj, jfr, lodderi.
lort, no. lot el. lort æn flt. lot el, lgrt9r
(D., vestj.); lumt cew (Mors, Agg.) ; lu9t el.
lot i best. -i flt. Iu9t el. lot (Vens.) ; lot æn
low9t (Søvind), lot (Elsted) — 1) = rgsm.
;
så blød som æn lot (D.); de æ lisåmoj
som æ lot i Wåh (Andst) så godt som
slet intet, forslår intet; de foslo’9r liså
let, som i lot i Wrænsté din, Sgr. XII.
20 138.339; vi ka leq æ lo9t o djæ huw9
o gør dæm liq yum (D.); de ær æ lumt
dæ ska hol æ kåq i æ bætikkrdq (Mors)
O: gødningen skaffer korn; brødet plejer
mellem måltiderne at stå i bænkkrogen;
æ lot o æ jornr sæt9r æ kåq o æ
bomr (vestj.); han gor et fræ æn lumt,
de stån æn røq9r (Mors) om den begær-
lige; lur ham 9po æn lumt, han hår
æt jæn far (sts.); de ær et wær å teq
30 æn ståd9r fur æn lumt, dæn ka di fo
å æ hærman fur å tål om 9n (sts.);
di gyr ræn mæ æn lumt i æ aj9n håå
(sts.) om skidenfærdige mennesker; „æn
lumt!" så Lato, han ga hans mumr
sælgaw (sts.) afvisende svar, kort besked
;
sluq æn lumt å drek woj te, så hår do
tdw rætør! (sis.), jfr. Sgr. X. 232. 548; å,
ve do il ha æn lort å (på), de ka sæj
smor? (vestsl.) afvisende svar; jfr. de’ æ
ionåk l-o-r-t smor! (vestj.), se Kr. Alm.V.
225. 569; de jæn æ skit o de ant æ lot;
å, skit o lort! de ær et æn lot var!
(D.); å, ve do et ha æn lort o prek ve
di tæn mæj? (vestj.); vkl du ii ha én
gam9l lot å hwei din tæn g? (Søvind);
el. når A, er misfornojet, kan B. sige
:
„wet do ene ha / lu9t, dæj æ dær i9n
bin i!" (Vens.); jo mij9r æn 2}er9r ve
æn lort, jo mijar æn låwt9r (vestj.); de
50 æ jæn a dæm, dær ka su o æn lort, te
æn blød9r (vestj.) om en gerrig person;
„de æ lot de’, å de æ dej de’ ; a hdr
olt9 bæst lic, de hwa wa få sæ!" sd
kwon; de æ bæst å. hol 9 uw fro hdtoåc,
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
