Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Lortebæk—lot
få så ka wi sic, hons dær æ Igt, å hons
dær æ smor; de bléw te i lot å somn
tu 9, jfr. Grb.198. 3; haj tu we 9, li$9m
de ku ha wat i klat lu9t, o: med væm-
melse (Vens.); æn lot i 9n lawn9ri, de
ka sæj Stawn9fi (vestj.); i lot åpå i
fåtyii, de ka sej Hjør9ri; jæn tow trej
fijr fæm, maj ski låfi lot, ta do dæj!
tælleremse; de æ nåk fåsejlt mæ i lot!
udtryk for skuffelse (Vens.); Molboer lo
siger, når der kommer en kræmmer
:
„Doti, hent loti, kræmmeren skal have
noget at æde!" de fyrer nemlig med
kokasser (s. d.), Kr. Alm. III. 83. 293; å,
do 9r 9n lot på prins Færdinan! (D.),
foragteligt; i en byremse fra Bjestrup
(Dover v. Skanderb.) hedder det: de stoj
dn lot ujdn få Mas Wohs9ns pot. „De
wa gåt gg9 !" sø Krestjan Hawgo9; „gi
9n jén po ni9S9n!" sø Krestjan Pi9S9n; 20
„de ær 9n skam!" sø Jæns Dam; „læ
mæ fo 9n i mi hu9s!" sø RaskÆlmu9s;
a 9 lgt9ns fm (fader), vel du bi (bide)
hdici9t bw mi son? (Søvind s.); i et
skæmteæventyr , hvor den ene ved et
uheld havde fået et svins tarme istedet-
for sine egne, „havde han ondt ved at
lade det være i fred, der står ved hus-
hjornerne", Sgr.V. 4, o: lorte; „dærleq9r
æ lp9t!" så æ dræri, han tavt hans mæl- sq
mad (Andst) o: der ligger det skidt!
narre hverandre til at gribe i en lort,
jfr. Ndl. Volksk. II. 188 flg., er også jysk
drengemorskab, se kolort; mand narrer
anden ved at sætte et lys i en 1 —, som
var det over skat, Kr. Alm. VI. 144. 312;
1 — fra dem, der sidder i træet, i røver-
nes gryde, se Eftersl. s. 57 ; ko byttes i
ævent. mod væder, flojte, 1 —, se Gr.
Registr. nr. 104c; 1— af hare indgivet 40
kalve for durkløb , Kr. VI. 380. 259 , se
Modin Husk. 20, Perseus 11.156; hunde-,
honse-, katte-; tyv offrer 1— for at
undgå opdagelse, se tyv; formildende
udtr. om 1 — gam9l hrø, se lugte; „noget
andet", se Eftersl. s. 211.167, jfr. binde-
hund, husmand, skildvagt; i gådesporgs-
mål kaldes lorten æn vræjm vril el.
„bitte Per i hulvejen", Sgr. IX. 137. 432;
om lignende udtryk se kolort, Lavst, so
loppe, pandekage, Peder, pølse, sigte-
kage, skolelam, smor, snot, solbagt, trille,
trimle, tyr, vrille, ørenring; sign. N.Vadsbo
nr. 47. 48. 49, Runa VII. 45. 46, Ehlers
Rathselb. nr. 40, Urquell IV. 222. 5, Sé-
billot, Litt. orale I. 324. 86 (Bretagne),;
dær gek jæn åp o 9n hyw o dæn blow
te træj; dæn jæn ræn nijpr (urin), dæn
nqn gek nijdr (personen), dæn trid9 bloio
ståmn (lort) (vestj.), el. hons tvet do helst
ha: ænc9n de, dæ stor åpå baki, hkh
de, dæ løbd nir 9 baki (Vens.), jfr. N.
Vadsbo nr. 144. — 2) skældsord; din
lot! (D.). — Jfr. Aasen lort hak., smuds,
urenhed; ordet smstilles af nogle med
ital. lordo to., smudsig ; se pisse, skid, skide
;
fåre-, gase-, heste-, hjap-i-, ko-, muse-,
nappe-, pjat-i, prik-i-, svine-, vægter-.
Lortebæk, no. i tim. di wask9r i
Lu9tbæk å tør åpå Skijbak (Vens.) om
svinske msker; se Ludbæk.
lortefald, no. i udtr. hon æ stak9n
åpå ludtfalc (Vens.) o: lavbenet, Hlle.
lortenbider, no. se Peder-.
lortensparker, no. Igrt9nspark9r æn
(Andst); lot9nspark9r i hest. -i (Vens.)
— skældsord af ubestemt betydn. , en
dreng siger til en anden: hons æ do får
i lot9nsp)ark9r ? (Vens.).
lortet, to. lowdtd (Søvind s.) = rgsm.,
mest som skæo.; de æ da så moj lot9,
de sku såd9n træf sæ! o: fortrædehgt;
de lot9 skit! om dyr f. eks., der ej vil
trives; de æ nåtv9 loU kal, dær et æ te
o pas! (vestj.); haj æ lowt9r9 (Vens.)
tilsmurt af lort.
losk, no. se lurregjedde; uo. se
luske.
losse, uo. i ordspr. „ålt må låsds!"
soi han æ skip9r, da smer han hans
kun dw9rbgr (Søndevj.) ;
jfr. Aasen, lossa;
holl. lossen, af los, løs.
loste, to. se lystig.
lostilk, no. J. T. 314, en plante, løv-
stikke, levisticum officinale, Koch (Thy);
nævnes også lovstilk; en visk blade deraf
gives køerne, når de første gang går på
græs om foråret, Sgr. IV. 52.38, samt
Valborg aften, se J.K. 168.44, jfr. Modin,
Husk. s. 17, er god mod hugormeslag,
Kr. Sagn IV. 614. 10 ; stum, som drikker
mælk gennem dens stilk, får mæle, Kr.
Sagn IV. 620.58; fandtes som lægeplante
i bondens have, se Kr. Alm. I. 38. 124;
jfr. levestok.
lot, no. se lort; uo. se lutte; lukke ft.
lot, no. låt æn (Tåning) hue til
småborn; kalot?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
