Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lysemoder—lysing 487
lysemoder, no. liwsmdmr æn (N.
Sams) — lysebræt, stor lysestage.
lysepind, no. lyspin æn -pin (Søn-
derj., Agerskov, Malt) — 1) pinde, ud-
kløvede af mosefyr, der brugtes som
spædelys i den glds. husholdning; de
kaldes i Gram s. : Æmropskåivs pråssr,
i Spandet: Mølby lys; alm. i Sverige og
Finland, se Sundbl.^- s. 6. 109, Stolt Opt.
-9r (Støvr.); lywsstgq el. hjwsstdq æn
-staqd (Søvind s.); lysståq æn -staqar
(Mors, Thy, Varde); ly9sstadk æn -stakd
(Sundev.) = rgsm.; i mæsari lyjsstaq
(Vens.) ; lysestage af brændt ler i middel-
alderen, se Nyrop Pottemageri s. 2, sign.
Stolt Opt. s. 94; to lysestager gave til
kirke, Kr. Sagn III. 147.7GO; i ævent. en
1 —, der ser ud som purt guld, men
s. 92, Retzius Finland s. 74flg. ;
jfr. kar- lo kun er et potteskår, Kr. V. 232; jfr.
lummerlys, lysesplind; 1. fimpe, tyripog
— 2) lyspen æn -pen (Fanø) en fyrrestang,
hvormed man rodede i den brændende
lyng i ovnen for at få den til at blusse.
— 3) lywspin (Elsted) fyrrepind i lys-
brødet (s. d.), jfr. lysmand.
lyseprege, no. lyspreq æn -9n (Ager-
skov) = en profit (s. d.) til lysestumper.
lysepræst, no. lywspræjst (østjysk)
et lille firkantet bord med opstående 20
kant på pladen, der omtrent var ^/2 al.
i kvadrat, det hele lidt hojere end et
sa^dvanligt bord, med plads til lyseklove,
-saks, garnnøgler osv., Kr. Alm. III. 37.103.
lyserød, to. se lyseblå.
lysesaks, no. lyjssaivs æn best. -an
i\\.. -saws (Vens.; Ager.sk.); lywssaws æn
-saws (Støvr., Søvind s.); lydssaws æn
(Sundev.) = rgsm. ; hang i ældre tider
til stads ; man pudsede lyset med fingrene, 30
Fb. Bondeliv s. 48, S. Kjær Stavnsb. s. 129;
de Visborg koner tager deres 1 — med i
graven, Kr. Ordspr. s. 504 (Hadsund) ;
jfr.
brandesaks.
lysesiv, no. J. T. 117, en sivart,
juncus conglomeratus L. (Ålborg), har
navn af, at dens marv brugtes til væger
i tranlamper, jfr. Fb. Bondeliv s. 47.
lysespid, no. lyssped æn -spedør
(Malt) = lysspile ; spotnavn til toldvæ- 40 Mos wøqdr (Vens.).
Grimm K. M. nr. 125, lyseblyne; lampe,
lyseklyne, -pind.
lysestander, no. lysstgmr æn -»r
(Branderup) = lysekjælling.
lysestol, no. stod om aftenen midt
på gulvet, derom sad folkene og arbej-
dede, Kr. Almuel. III. 37. 102.
lysestøber, no. lyjsstøbdr æn -ar
(Agger) = rgsm.
lysetalg, no. lystah de (vestj.) tælle
til at støbe lys af; navn til dunhamme-
ren, typha L., J. T. 348 (Ringkøbing),
sagtens fordi dens blomsterstand dyppe-
des i tælle og brugtes til at sætte i lys-
brødet (s. d.).
lysetande, no. lyståh æn (Thy);
lywston æn (Søvind s.) = rgsm.; se l.lys.
lysevæge, no. lysvøq æn -dr (Elbo
h.) væge.
lysform, no. lysfårm æn (D.) til
at støbe formlys i.
lysgarn, no. lyjsgon de best. -gpnt
(Vens.) garn til lysvæger; spen lyjsgår
o hlgr (Lild s.); skageblår blev spundet
løst, garnet kogtes, bankedes, blev rystet
el. stødt, så lavedes der væger deraf til
lys, senere købtes 1 — , men til wøqar og
til tynde lys å ræj mæ bruges endnu
(1895) ofte, måske oftest, de gamle skgq-
sencts søger; jfr. smørstikker.
lysespile, no. lyjsspijl æn best. -dn
nt. -9r (Vens.); lysspil æn -spihr (Vejr.,
Thy) — de tynde kæppe, hvorpå lysene
hænges, når de støbes; haj ggr så rårik
som æn lyjsspijl (Vens.) ; drengen i æven-
tyret stikker en 1— ud til heksen, der
vil føle, om han er fed nok, Kr. V. 147.
lysesplind, no. lyssplin æn -splin
lysglimt, no. lyjsglemt e best. -9 Ilt.
-glemt (Vens.) — rgsm.
Lysholt, no. i tlmåder: han æ æn
skå9n i æ gron lisom Lyshålt9s dræfi;
han leq9r niJ9r o slpr åp lisom L—s
hæhn9S9r (Andst); det skal have været
en hestehandler, som bar navnet.
lyshåret, to. lyshorø (D.) = rgsm.
lysing, no. Iys9ri (Vens.) — I) lys-
(Andst) — lysepind 1 ; hornene skulde so æmne, det, som bruges til belysning, olie,
holde dem og skifte dem, se Kr. Alm.
111. 98. 34.7.
lysestage, no. lyjsstaq i best. -i flt.
-3/- (Vens. ; Havbro, Års h.); lywsstgq æn
tran o. lign.; ^de er 9kwdn lys9ri, å de
treri9 wi te", Grb. 140. 27; tvb fåse-qt9
mæ il å lys9ii! (Vens.). — 2) hc^j rest sæ
i lysap (Vens.) i dagningen, se lysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
