- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
492

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492 læderager—lædersko
bunden , hugge græsset tæl ved jorden
;
såm læpr ska ha så9n smords (vestj.)
el. fjæt (Vejle) o: en person af den
beskaffenhed må behandles således; gi
læjdr o (Malt) lægge kraft på; do skul
ha no åpå det Ipr o: prygl; de æ fan^n
te Udr! (Vens.) om et meget dygtigt el.
excentrisk kvindfolk ;
pigen har : tåw læjdr,
Kr. Almuel. III. 109.378 o: to læder liv-
stykker; næ dæ koma grø i vejdrd, så
konid dæ klø i léjdrdt (Tåning) o: krop-
pen; „banke grå læder ud" (vestj.), en
leg: hornene står i kreds med ryggen
udad, A. løber rundt bagved og banker
B. ud; kommer A. først i B.s plads, må
B. banke ud; således fortsættes ; se 1. lund,
2. banke ud, Kr. Borner. 225. 7.8. 12. 13;
jfr.Aasen, leder; isl. lec^r itk. ; mnt. ledder
Sch.Liibb., eng.leather; bindesåle-, blank-,
bese-, fedt-, fissi-, for-, heste-, hilde-, hvid-,
hvæde-, knarke-, knirke-, mund-, over-, plat-,
pund-, række-, sems-, strække-, sale-, viske-.
læderager, no. i den mørke tale:
di harsr mæ 9n hivon hard (negle) åp å
nir æ i leraqar (huden) å so9r håndti å
høstd pepdr (Vens.) o: efter den søde
klø den sure svie ,
jfr. Sgr. VI. 50. 457
:
, lædergade ".
læderbukser, no. læjdrhows di flt.
(D.); Ujdhowsd flt. (Søvind s.); læarhåws
flt. (Gram) — rgsm.; det var den tid, da
karlfolkene brugte korte 1 —, som ikke
gik længere ned end til knæerne, Kr. III.
71.05; de siger: ,fort, fort!" når man
går med dem, Sgr. XII. 222. 805, ,ta’
ham", Kr. Molboh. s. 46. 149.
læderbælte, no. kan helten spænde
omkring sig og ønske sig bort, så sker
det, Eftersl. s. 37. 22.
læderbøsse, no. lerhøs æn hest. -9n
(Vens.), i udtr. å sku mæ lerhøsdn o:
fjærte, se grynbøsse.
lædere, uo. ladi’pr -dr -a -d el.
laqdi’jr uden bojning (Vens., S. Sams)
omtale ilde, volde fortræd; di laqdi’jr
dlt9r aJ9 falk; hon æ slem te å ladi’J9r
falk (Vens.); ,men, hille den røe lue!
hvo den kjælling sa å skjældt ud, å som
den sølle Stjån hun ladieret", Jyd. I. 46.2;
sagtens lat. lædere, gore skade.
læderfritte, no. Iæj9rfret æn (vestj.)
fritbor til at bore i læder med, born
narres i byen for at låne en sådan, se
méssingståltråd.
lædergade, no., Sgr. VI. 50. 157, se
læderager.
læderhandske, no. læJ9rhansk æn
-9r (D.) skindhandske.
læderhoseøl, no. Iæj9rwås9l æn -9r
(vestslesv.) læderrem; „va dær ska’ te,
de ska te!" soi han, æ ka9l, da hon
han æn læjdrhos9l i sit U9r (M. Slesv.).
læderlap , no. léjalæp æn -læp9r
— rgsm.
læderlue, no. Iæj9rlu æn -9r (vestj.)
— rgsm.; den gang havde de 1— med
to ører, der hang og viftede, Kr. Alm.
VI. 161.346; i skæmtehist. ta jær læjdr-
low dw, se Nyrop V.Sk. s. 25, Kr. Molboh.
s. 98. 315, misforståelse af salmens om-
kvæd: Halleluja.
læderovre, to. med overstykke af
læder; ,no ska jo åil ha di her lerovvere",
20 To Nov. s. 19, nu skal jo alle have disse
træsko med læderoverstykker på; haj gor
dlt9r i lerdwr9; og to. : a cøbt e par
lerdwr9 treskdr i da’.
læderpenge, no. Iæj9rp)æri flt. (vestj.)
— rgsm. ; skatten er gravet ned i en
slor kobberkjedel og beslår af 1 — med
sølvnagler i, Sgr. IV. 235. 727, jfr. Kr.VUI.
1 16. 223, Almuel. II. 140. 338, Kr. Sagn
III. 429. 4, 434. 30, 466. 73, IV. 132. 97;
30 kister, der fandtes fulde af små runde
stykker læder, thi bedre penge havde
de ikke i kong Volmers tid, Thiele II.
115, jfr. Liebr. Voiksk. 93. 3 (Sicilien);
læderpenge med sølvnagler er ofte fundne,
se Friises Efterreln. om Skjelskør s. 71,
Dsk. Atlas V. 825, Dr. Nielsen Mali h.
s. 178; ved naturforskermødet i Kbhvn.
9. Juli 1873 holdt prof. S. Nilsson fore-
drag om disse penge, som henføres til
40 broncealderen, se Dagbladet nr. 1 56 for
1873.
læderpose, no. Iæj9rpuw9s æn -dr
(D.) — rgsm.; i ævent. siger kalvebenet:
jeg sidder i pigens 1 — ,
Kr. VII. 331, det
forstås om hendes mave; jfr. grød I.
502.50 a.
læderrem, no. lejdrem æn -remd
(Søvind s.); lerrem i JdcsI. -i flt. -rem
(Vens.) — rgsm.; se læderhoseøl.
læderskinkel, no. skindkjole af
læder; en 1
—, der var lådden indvendig,
Kr. V. 254.
lædersko, no. Iej9sku æn = flt. (Sø-
vind s.) = rgsm. ; til forskel fra træsko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free