Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læderstSvle —lægervold 493
læderstovle, no. Iej9stbw9l æn (Sø-
vind s.) = rgsin., til forskel fra træsko-
stovle.
lædertouger, no. (Mb.) garver (Ribe
egn), jfr. mnt. leddertouwer, Sch. Liibb.,
plt. leddertauer, Schiitze, det samme.
lædertræsko, no. léjdtræsku æn
(Søvind s.) et stykke fodtoj med træbund
og læder overstykke.
lædertroje, no. læjdHroj æn -»r
(D.) = rgsm.
lædertoj, no. lertøw best. -9 (Vens.)
;
læ9tdj et (Sundev.); lærtdj de (Agersk.)
— seleltij (Sønderj., Vens.), jfr. dragetoj
;
fodtoj af læder, til forskel fra træsko
(Vens.).
-lædres, uo. se barke-,
læf, no. se lef.
læffer, no. se livver.
1. -læg, no. jfr. htsk. laich, fiskeæg;
frø-, padde-.
2. -læg, no. se dejne-, knæde-; måske
folkeetymologi af at lægge; jfr. løg.
3. læg, no. læd æn = flt. (Mors) på
benet, sura, jfr. 2. kalv; se 4. læg 5, Aasen
legg, isl. leggr hak.; eng. leg.
4. læg, no. leq, æn (D., vestj.); itk.
(Tåning, Agersk.); læq et (Søvind s.);
leq e best. Ieq9 flt. leq, leq9r (Vens.) — 1)
et kuld, om grise (D.), fjerkreaturer
(Vejr.); de fjq leq (Vens.) fjerde kuld
ij^rise. — 2) et æselsøre i bog; de V9l
ri leq 9n leq ve (D.) o: -huske på; leq
æn leq ve’ (D.) boje et blad om (vist
alm.); fold på klæder: å leq 9 leq åpå
i cowl; stryq leq9r uk (Vens.) stryge
lolder ud ; leq9r o røyk9r (D.). — 3) så-
meget korn, som der på engang lægges
ud til tærskning; tæsk 9n leq kuican aw
(D.); herhen hører vel: „wi ho fåt de,
wi ha gåt å hvajej, å såm enda e læq
le" , Grb. 4. 3, somme endda et læg til,
O: ud derover. — 4) e het9 leq i 9n
f^ask (Vens.) en lille dråbe; om herhen?
— 5) æn leq (Holmsl. kl.) det lige stykke,
som forbinder stok og flener på et anker
;
til 3. læg? — se 1. lag; ligge B; jfr.
mnt. legge, Sch. Liibb. bølge, fold; se
an-, Ijord-, fugle-, græs-, hav-, kiste-,
mage-, over-, på-, sne-, strå-, til-, ud-.
lægd, no. Uq é best. Iéq9 flt. Uq
(Vens.); leq æn -9r (Vejr.); leq et leq
(Agersk.) = rgsm.; rode i den militære
inddeling; jfr. Aasen legd.
lægdsmand, no. leqsman æn -min
(Agersk.); flt. -mae« (D.) ; léqsmaj i best.
-niqj (Vens.) = rgsm.
1. læge, no. Ieq9r æn -9r (D.) ; leq æn
-9r (Fanø) = rgsm.; de wår æ Ieq9r9r
djær mjæmri (D.) lægernes mening; i
visen: der var hentet de lægere to, Kr.
I. 152. 20, jfr. m. h. t. formen, svend; al-
mindelig bruges doktor (s. d.); til 1
—
10 har almuen haft liden tro, han hentedes
vel kun, når alt håb var ude, se Kr.
Almuel. V. 71 nr. 8, jfr. Wigstr. Folksed.
s. 63flg., Sundbl.2- s. 289; når hestene
kastede hovederne ned ad, når man tu
hol med lægen i gården, var det døds-
varsel, men det sker i regelen, når der
standses efter rask kørsel (Vens.); se
Aasen, lækjar, isl. læknir hak.; dyr-, liv-.
2. læge, uo.
leq -9r -9t (Fanø);
leq -9 -t leqt (Søvind s.);
leq -9r léqt leqt (Vens.)
— rgsm., o leq æn sor (Fanø) helbrede;
„de sto ene te å læq" , Grb. 222. 10 ; iior9
æ leqt (Vens.); bruges vist mest i passiv;
se hele.
lægeblad, no. J.T. 174.326, plante-
navn, vejbred, plantago major L. (Rkb.).
lægebog, no. leqahoq æn best. -9n
30 (Vens.) = rgsm., fremmedord.
lægefinger, no. ringfingeren kaldtes
forhen lægefingeren, fordi den ansås for
den heldigste finger at smore med på
sår og dårlige steder, dog navnlig, når
man havde dårlige ojne, der skulde vædes
med ojenvand, Kr. IV. 382. 3U3.
lægen, no. Iæq9n e^ (Ry s., Gjern ii.,
Elsted) en lejle til øl, ølbimpel; lille
brændevinstræ, se legeme 2.
læger, no. et sømandsudtryk, den
stilling, at .skibet med pålandsvind har land
i læ: han ær i leq9r mæ hin (Holmsl.
klit), nær ved grund i læ; han ær om
leq9r (sts.) gået om kuld, om fulde folk;
mulig hører her hen; ve do læ mæ få
et las hø, så ær æ em læq9r i (Agersk.)
forlegenhed; „æ hær æn goi arikdtåw
jæm!" soj han, æ skiper, da vår han i
lælc9 (Sundev.); „vi er ingen læger i!"
50 sagde manden, da red han på kølen af
båden, Kok Ordspr. 75. 854 (Als); jfr.
lægervold.
lægervold, no. i fiskerudtryk: å vær
i læjdvwål mæ di Sjælhår? hymr (Holmsl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
