Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 lægge—lægte
kl.) siges når bakkerne driver sammen,
jfr. linerift; ligeså: o kom il — mæ æn
støk arhdd (D.) , således i forlegenhed
med det, at man ej kan rede sig ud af
det; hård do’nt komsr i læjsrwdl uij d
(S. Sams) bare du ikke kommer i for-
træd ved det; jfr. Aasen lægervall; plt.
legerwall o: med landet på læsiden; „at
have en læger", „lægervall" V. S. O.
lægge, uo. se ligge.
læggefure, no. i tim.: „ven æ [i<un]
først kunde komme for lægfure!" sa’ æ
mand , da havde han plojet i tre dage,
O: få den første fure lagt. Kok Ordspr.
131. 1460, kan siges, når man vil und-
skylde sin udygtighed med vanskeligheden
ved at få begyndt.
læggekniv, no. hos Mb., er vel led-
kniv (s. d.).
-læggen, no. se øde-.
læggepind, no. leqpen æn (Mors,
Thy) et redskab, hvorpå rebets enkelte
strenge vindes op, når der snos lojr på
selevinderen (s. d.) ; vistnok en pind med
3 skurer til hver af rebets tre totter,
som, når rebet snos, langsomt føres
foran snoningen, for at hindre, at det
løber i kurrer; „c. 6" lang pind med
split i enden, derom vikles den tvundne
snor, så tvindes påny".
læggeplads, no. leqplas æn (vest-
slesv.) en jævnet plads på mosen, hvor
arbejderen lægger de skårne el. æltede
tørv fra sig; dn gu leqplas (Vens.).
-lægger, no. -leqdr (D.), se af-, bro-,
honse-.
lægi, no. se 2. lægn.
lægl, to. læql (vestslesv.) løs i sam-
menføjning , f. eks. om en kniv på et
skaft, se 2. lægn.
1. -lægn, to. se ligge B., ny-.
2. lægn, to. leq^n itk. -t flt. leqdn (Vens.
;
Mors, Thy, Sall., Vejr., Røgen s.); læqin
flt. læqin (Agger) — slap, bojelig; om
lintoj, reb, modsat stiv og stram; løs i
skaftet, om kniv (Mors); vøg, svag: æn
I — kål (Mors) svag og kraftløs til sit
arbejde; om, om tænderne, når man har
spist surt (Mors); de sæs (sirts) hlywdr
så leqan, nær de hhjivar tow9d; dæn kép so
ær for leqdn (Lild s.); se lægl.
3. lægn, no. læqn æn (Thy, Lild s.
Salling) slangestykket på en pibe; jfr
smedden.
4, lægn, no. leqan æn -sr (D.) ; læqdfi
æn -9r (Holstebro, vestj.. Mors, Thy);
léqdn æn -dv (Lild s.); læqin (Agger);
Ijeqdl é best. -c flt. -sr el. jéqdl é jeqhr
el. Ijeq é -ar el. Ijéqi é -9r el. leqdn e -ar
(Vens.); læq;l itk. [-3r] (N.Sams); leqn e
best. -9 lu. -9r (Løgst.); læqn [op;<] -9r
(Davbjerg); itk. (Støvring); leqdn et -d
(Ry s.. Søvind s.); Iæq9n et læqnd (El-
sted); læqin best. -9d -ar (Tved); læq9n
[et] læqdn9 (Bj. h.) ; læqdh et -9r (vest-
slesv.); leqdn et -dr (Agersk.); lekdn et -9
(Sundv.); lækdns et -dr (Bradr., Lade-
lund); lækdn et -dr (Bylderup); lægom et
(Fjolde) — en ring eller et vinkelbojet
stykke, nutildags mest jærn, tidligere af
træ med en el. flere omdrejende knappe,
som indsættes i et tojr, for at det ikke
skal sno sig ; fig. dær blotv æn nån læq9n
o æ tytvr (vestj.) det fik en anden skik;
han hår æn guwd læqdn o æ tym (sts.)
O: har stor frihed til at råde sig selv;
spøgende: a hår unt i æ leqdn (D.) o:
i hoften: å, ve do et stek di niJ9s i di
row; så æ dær et måq te læq9n i koifi9-
riqat Danmark (vestj.) ;
jfr. Aasen, leikinde,
isl. leikandi huk.; se låne no., kobbelstok;
fåre-, ko-, kobbel-, sime-, tre-.
lægnknap, no. Ijeqdlknap i -knap
(Vens.) sommet el. knappen, som kan
drejes rundt i et lægn.
lægnløs, to. læqanløs (Varde) så løs
som et lægn.
lægnmalle, no. Ijeq9lmql æn (Vens.)
ringen eller stykket, hvori lægnknappen
drejer sig.
lægnsom, no. Ieq9hsgm æn (D.);
Iæq9nspm æn (vestj.) = lægnknap.
-lægs, se af".
lægsom, to. leqsom (F"’anø, vestj.)
hvad der bringer lægedom, / — sah;
hunslek o væjblå, de æ møj leqsom (vestj.).
lægt, uo. ft. tf. se 2. lege.
1. lægte, no. lat æn -dr (D., vestj..
Mors, Thy); lat el. lat æn best. -dn flt.
latdT (Vens.) ; lat el. lejt æn (Davbj.) ; lat
æn -d (Søvind s.. Vor h.; Sundev.); ladt
æn latdr (Agersk., Bradr.) = rgsm. ; klow
latdr (vestj.) kløve lægter op; fig. de rvå
te æn amn lat (D.) udråb, o: det giver
en forandring ; ordspil : æ kan ii bar mæ
få latdr, væn æ taq ær a æ hus (vest-
slesv.) nære mig for lægter el. latter (s. d.)
;
lægter fastbundne til åsen (s. d.) med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
