Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand 543
stu i nø dør, so søjan u; æm, jés jik i
lo, peka skro (skjaller), gasi hoq wepdn
å, gosdn ski dæ frie fra! el. maj stotv
i nb dør, so søjan tik, æmr å jés jik i
lo9n, jo stu sko, gasi bh wepan å, ggsan
ski dæ frå! (Ingstrup, Vons.); af tale-
mader, hvor m— tit er den rådende,
overmanden, kan mærkes: æ du man
får å sték den dram om væstdn i jet
træk? (Søvind); de ær a et man får;
a ær et man får o go læipr (D.) jeg
ævner ikke; a æ mqj får å ka hol met
pr; é pr ær d pr, å i mqi ær i mcø_
(Vens.) ; æ moq ær æ man (D.) ; de ær
æ man å 9t, o fp dt gor gåt (Malt);
flæsk ær æ man o laic kpl p (vestj.) det
bedste, del, som udretter noget; dæn
hæst ær æ man (vesLj.) enten som ar-
bejdsdyr el. i Inild den bedste; han wå
djær man, mi man (vestj.) overmand i
arbejde, spil, drik, hvadsomhelst; de skal
a ve dæ man få (Søvind s.) o: det skal
jeg indestå dig for; a ka vis mi man
få mæ (D.) min hjemmelsmand; de hlywdr
æn dåhr o æ man el. te mans; de hløiv
9n kron te mqjs (Vens.) o : til hver mand
;
lian æ komdn i æn guw9 mans hån (D.)
;
inæ gus o guwa mæns hjælp; i hivæ
mans hus; de wå mans uw9r, han tål
(D.) ord, som det siJmmer sig en mand;:
de ær et hør i mans min (D.); i ntajs
mej (Vens.) sålænge levende msker hu-
sker; „a er, ser haj, maj få mé sil å
kdl få mi hat", Grb. 44. 3i o: jeg råder
mig selv og er karl for min hat; æ man
for far nåk en æ ywn (vestj.) o: maven
mættes før ojnene; hu dær fåhr æn
man, dær res scej jæn igæ’n (vestj.);
mand over mand, men ingen over Per
Nielsen i Vestervig, Kr. IX. 1 15.24r), Molboh.
09; de so di dl som jej maj; di tva
iiiqj imo maj o: en imod en; hqj hole
sæ som i maj; dæj æ maj, dæ jd majs
jamri; a eej9r mej mqi o: jeg véd, hvem
jeg har for mig (Vens.); hqj ær i skon
maj dæJ wej, hons9n skrab9r (Vens.) o:
det går tilbage for ham; mand i en blå
kappe, Thiele I. 282 o : Vesterhavet ; dæ
hqq9 — dæ fåiy mqi (Vens.), d — b
—
m— er skipperen på fiskerbåden; d —
f— m— sidder ved stavnåren, passer
forsejlene og kommanderer roningen til
garnene; han ha dæn het9 man fa sæ
(vestj.) fanden, djævelen, se bitte, lille mand
;
æ gam9l man dnjnm’ mæ hans for (vestj.)
om luftens flimrende bevægelse varme
dage om foråret; jfr. lokkemand, Kr. VI.
273. 194; den gamle mand (Hors.), J. K.
.60.30 o: det sidste neg, se gammel 7;
„wonen fram, å så i den gue mands
noun!" sa’ Morten, se And. Bars., o: guds
navn; hovedløs mand, Sgr.IV.235.7i2r), spø-
gelse, se hoved 1. 655 b; æn klpq man (D.,
» vestj.) en heksemester (alm. Vens., Slesv.)
;
dæn uh man ram om ve dæ, kom apr
dæ! (Andst) djævelen, en ed; den rige
mand, se brød 1 ; dæn riq å dæn fat9
man (Thy) to stjærner c. 90 ^ øst for
karlsvognen (måske i Jomfruens billede);
et andet stjærnebillede ikke langt derfra,
to små stjærner, kaldes: dæn fat9 man
hans hywl; to røde mænd, Kr. VIII. 222.381,
spøgelser; han vidste nok, efter hvad
• han sådan kunde forstå, at det var den
slemme mand selv, de havde med at
gjore, Kr. V. 232, = djævelen; æ swåt
man ska drywds å æ åwn (D., vestj.),
udtryk, når ovnen ildes til bagning: så-
længe ovnhvælvingen er mørk, er ovnen
ikke varm nok, den skal være lyserød
(alm.); dæn suw9t man i kahn (Røgen)
o: i brønden, kyses born med; den sorte
mand skal nok også bruges om sort al
(Thy); en sort mand, Kr. VIII. 217. ,372,
225. 389, et spøgelse ; besværgelser ender
tit : i tre mænds navn, Kr. VIII. 400. 742.
— 6) /m« el. man (vestj.) kaldes i spillet
trekort de kort, der lægges hen som en
kaske og kan tages af en af spillerne,
som så skal spille. — 7) behændigheds-
leg: „rejse stiv mand"; A. lægger sig
med samlede ben fladt ned på ryggen
og gor sig stiv; B. tager A.’s fødder,
• klemmer dem fast mellem sine ben og
løfter A. ivejret ved at føre hænderne
op under ham; en kortleg kaldes: man,
kun, dyr, hus, ful, fesk, husgerår; man
benytter dertil 49 kort, som lægges i
en kvadrat i 7 rækker på hver led,
svarende til de opgivne navne således:
m. k. d. hs. fu. fi. h.
m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
