Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mangle—mankere 549
2. mangle, uo.
nioii9l mo^hr motid mofid (D., vestj.)
;
må’tidl mårihr måtish måri9lt (Vens.)
;
md)i9l mdyl9 motiht (Søvind s., Elsted);
maridl mariUr maridlt (Bradr. ; Sundv.)
— rulle linned ved hjælp af en mangle-
stok og tilhørende -fjæl; å mofidl æ himr
(D.) siges, når man ruller en andens
valne hænder mellem sine egne: der
hopper en op i vognen til ham og
mungler ham dygtig, Kr. IV. 138, prygler,
tumler med ;
jfr. htsk. mang el. mangel no.,
oprindelig en stor valse, betynget med
sten, som i fabrikerne brugtes til at glatte
tojer og gore dem blanke; den blev
tit trukket af heste ; mht. mange af mlat.
manganum, blide, kastemaskine; gr. mag-
ganon, valse; af ital. mangano, slynge,
glattevalse, dannedes htsk. mangel, ligeså
mnt. Sch. Liibb. ; Aasen , mangla uo.,
rulle toj..
manglefjæl, no. moiplfjæl æn (D.);
måtidlfjel æn (Vens.) ; moridlfidl æn (El-
sted) ; mari9lfjæl et (Bradr.) — fjællet el.
træet, alm. forsynet med et håndtag, som
forestiller en hest, hvormed manglestok-
ken rulles rundt; afbildning se Fb. Bonde-
liv s. 123, Mejb. Slesv. Bøndergd. s. 109,
ligeså Hazelius i Afbildn. af foremål i
Nord. Museet, Småland nr. 28 fig., Island
nr. 43 fIg. ; på et m— opskrev gadebassen
karles og pigers navne , se Kr. Alm IV.
4. 3, Jyll. I. 109; man kan lære at hekse,
når man kan springe fra et m—, der
hgger yderst på trillen, over et halmstrå,
se Kr. Bornerim 359. 95; jfr. mnt. mangel-
bret el. mangelholt, Sch, Liibb.
manglehest, no. marislhæjst æn
(Hammelev) = manglefjæl.
manglepind, no. morplpin æn -pin
(D.) = mangelstok.
manglerassel , no. måri9lras9l de
(Vens.) = mangletoj.
manglestok, no. måiplståk i hest. -i
flt. -stak (Vens.) ; moridlståk æn -stak (D.,
vestslesv.); mdtialståk æn (Søvind s., El-
sted s.) — stokken, hvorom tojet rulles,
når man mangler.
mangletrille, no. nioysltrel æn -9r
(vestj.); måysltrel æn -9r (Thy) = mangle-
stok, se skjæppe.
mangletræ, no. måti9ltrej é best.
-tréJ9 (Vens.); mdi^gltre H (Søvind s., El-
sted s.) ; mati9Uræ et (Sundev.) =; mangle-
stok; kone værger sig mod tater med
m —, Kr. Alm. V. 241. 24; træde synål,
siddende på et m— el. flaske, Kr. Borne-
rim 268.13 behændighedskunst, se mangle-
fjæl.
mangletoj , no. mo^sltoj de (D.)
;
mati9ltdj de (Sundeved) — manglered-
skaberne til at rulle toj med.
mangvorn, to. mårivorn (Bylderup)
uordentlig; hon æ så m— (Bylderup);
blandet med fremmede dele, som korn
med ukrudtsfrø (Mors), Mb.
manillareb, no. nianihreh best. -9
(Vens.) — rgsm. ; bruges især til tommer,
da det ej bliver hårdt i regnvejr.
mank, no. marik æn (vestj.) fejl,
skade; æ dær m— ve æ klåk? se man-
kere.
man-kam, no. mankåm i best. -*
flt. -kåm best. kåm9n (Vens.) — 1) man-
kam (Ang.) den del af hestens hals, på
hvilken manken sidder. — 2) kammen,
der bliver stående mellem to skår med
leen, når græs og korn høstes; også
græsset af to sammenslåede skår. — Jfr.
drøftetrug 3, hoseøl 2, præstekrave.
1. manke, no. måi^k i best. -i (Vens.)
;
marik æn -d (Søvmd s. ; Dalby v. Frede-
ricia ;
Vejr.) ; marik æn (Agersk.) — både
mankehår, de marik (Vejr.), og det sted
på heste og hornkvæg, hvor halshvirvler
støde til ryghvirvlerne (Sønderj.); jfr.
hærdetop; „såmtir sa hqj åpå måriki å
dé gro", Grb. 9.46; m— afkhppes og
hænges i træ, el. en lok pindes i et
hul, for at undgå mareridt, Kr. Sagn II.
249.91.94; — bæltet, som fiskerne bruger,
når de drager våd, er fastgjort bagpå
med et bredt bånd, dannet af gammelt
tovværk, der sys sammen som når man
fletter kurve og kaldes æ marik, jfr. J.
Saml.VIII.171 (Sall), se bælte; jfr. Aasen,
manke hak.; se l.man.
2. manke, uo. sagtens : klippe manken
el. rede den; „de jennest a sku ta dæ
for, ua de : a ku ual mank dæ !
" And.
Frieri o: tumle, magte dig; jfr. Aasen,
manka, klippe hestens manke.
mankehår, no. mårikhgr itk. best. flt.
-ho9n (Vens.) = rgsm.
mankepude, no. måtikpuw æn best.
-pu9n flt. -pu9r (Vens.) =; rgsm.; m— på
seletoj; jfr. øgpude.
mankere, uo. maiikl’j9r -ker -kijr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
