Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
Grb. 141.0; ;/’ niqj ho fåtal, hwant hqj
ha wat i krøst we mor, sts, 142.1; jfr.
Sgr. IV. 85.59, 91.59, 192.59, Kr. IV.
379.364, VI. 279. 258, Wigstr. Folkseder
s. 79; sign. mare-browed, Arner. Folkl.
VIII. 30. 285 (iN. Foundl.) se ojenbryn ; el.
derpå, at de har en tot sort hår på ryg-
eren, Sgr. IV. 142.59 (Sams), 1. 12.10, Kr.
Sagn 11.245.70; el. en lådden vorte, Sgr. I.
78.243; drenge bliver varulve (s. d.), piger
marer, når deres moder er krøbet igen-
nem en horse- el. følham for at undgå
fødselssmærter, se Gr. GI. d. M. II. 85. 44,
III. 105. 26, Sgr. I. 77. 243, VII. 28. 18. 19,
J. K. 189.70, Thiele Overtro nr. 739, Kr.
Sagn II. 227. 1.4. 10. 11. 12-14. 17.46, jfr.
Wigstr. I. 103.231, Skytts h. 149. 159,
Grimm Myth.^- 1050. 1098, Rååf s. 115,
Holberg Skogsb. s. 5 1 , Bruzel, s. 89 ; Hgeså,
når kvinder i fødselssmærte påkalder fan-
den, J.K. 415.85; når kat, som er gået
under ligkiste, går under udøbt barn,
Cavall.Wår. 1. 351. 458, Råaf 1. 81, Amins.
VI. 116; når barn døbes forkert, Pomm.
Volksk. II. 179. 68, Urquell I. 152. 28-30
(Østprojs.), Hartl. Science s. 280; Imn
er i honeham, Kr. Anholt 75. 71, muse-
ham, Grb. 143. 25; Sgr. I. 78, Kr. Anholt
75.70, Wigstr. I. 182 i kattekam; som
blomme, Pomm. Volksk. II. 180. 72; som
pære sts. nr. 67. 70; som knappenål nr.
72; stoppenål Kr. Sagn 11.251,104; som
hestehale, Nyland IV. 118; som greb sts.
IV. s. 68 ; som æble, Veckenst. Volksk. II.
105; jfr. alfen,- der som solstråle kom-
mer g. hul, Afzel. Sagoh, II. 161; hun
kommer ind gennem et lille hul og fan-
ges ved at der sættes en pind i hullet, se
Thiele II. 280, J. K. 264. 16, Tvedten s. 8,
se også Hartl. Science s. 308 ned.. Arner.
Folkl. II. 31 (Pensylv.); jfr. Wigstr. II. 317.
235, Hazel. VIII. 55 ; der findes i så fald
en nøgen, dejlig kvinde i stuen, med
hende gifter karlen sig, men en gang
tager han pinden ud af hullet, og så
forsvinder hun påny, men kommer usyn-
lig tilbage og drager omsorg for sine
horn; hun kommer tit langvejs fra, fra
Holland, Sgr. I. 12.10; fra Skåne, Sgr. I.
79.243, jfr. Strackerj. 1. 379a flg., 387 h flg.,
P. Volksk. IV. 50, Folkl. Journ. IV. 250
(græsk), Rivista I. 338.935 (Ital.); hun
kan også fanges under et såld, Sgr. VII.
29.20 (Lolland), J.K. 42 1.3; kan ej slippe
uden hun tæller (s. d.) hullerne i det,
men kan kun tælle til tre el. til fem, Kr.
Sagn I.. 248.82; såres el. dræbes, når
man på sengekanten lægger en le med
odden i vejret, Kr. VIII. 66. 129, Sagn II.
247. 78-81, jfr. Bergh Segner IV. 46, Arner.
Folkl. V. 110; hun bliver mske, når hun
såres tilblods, Kr. Anholt s. 75. 169; se
kniv II. 220. 47 b ; man kan hindre hende
i at komme ind ved at skrive et mare-
kors (s. d.) over sengen; ved at sætte
sit fodtoj med hælene ind ad mod sengen,
Kr. IV. 396. 540, Sagn II. 247.78. 80 (alm.),
se sko; hun skal nemlig træde i skoene
for at komme op, Wigstr. 1. 1 04 ; ved at
strø hørfrø rundt om huset , sætte tre
synåle med odden nedad i dorens over-
karm og tre med odden opad på dor-
trinet, Sgr. V. 110. 59 (Løgstør); ved at
kvinden lægger et par mandsbukser,
manden et kvindeskørt over sengen, ved
at fæste en kniv i sengestolpen, ved at
slå til den, ved at sige, når man mærker
den: ,det er maren!" Kr. IX. 67. 730 flg.;
ved at sætte en spand vand foran sengen,
over spanden lægges en barberkniv med
opadvendt æg, Sgr. IV. 141. 59 (Sæll.);
ved at spise tre bid brød og gå bag-
længs i sin seng, Sgr. IV. 111.59; må
fare bort, når man får sig drejet i sengen,
Sgr. IV. 91.59; el. når en anden nævner
den sovende ved navn, Kr. Sagn II. 241.
43.49.76, J. K. 362. 1101; at forestillingen
findes, at hun løses, når hun nævnes ved
navn (s. d.), jfr. Wigstr. II. 132. 346, Gav.
War, I, 349, Bruzelius s. 89, er vel sand-
synligt; man værger heste mod hende
ved hulboret (s. d.) sten el. tordensten i
stald, J. K. 188.68, Kr. Sagn II. 249.92-3,
jfr. Folklore VI. 126 (Suffolk); i en gi. bon:
guj hdwår wås få hdrør o niårar o rø
myrsr, Kr. III. 263. 346, jfr. IV. 345. 444,
VIII. 399. 739 ; en besværgelse, som dog
måske angår moder (s. d.) Kr. VI. 356.31,
jfr. Thiele Overtro nr. 751, Holb. Ped.
Paars I. sang 4, Sande I. 57, Amins. III.
117c, Hazel. VIII. 67 (Norge), Hammersh.
I. 330, Weinh. Volksk. II. 5, Folkl. Journ.
VI. 132, Grimm Sagen 1. 1 12. 81, Z. f. M.
I. 33. 4. 198, IV. 112 flg. (Schweiz); Kuhn
W. S. II. 191..541; ahn. er forestillingen,
at maren rider heste, se marelok; hun
kan også ride ploven, Sgr. IV. 9 1 . 59 (Fal-
ster), Kr. Sagn 11.251. 106; der kan endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
