Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellemmaddags 573
moderen sætter skårgrøden på bordet,
siger hun: „nu lægger vi formiddagsm —
af!" Kr. Alm. i. 40. g-j; i gi. dage satte
bønderne om efteråret deres ra — i mød-
dingen, der tog de den igen om foråret,
Kr. IX. 39. 4^3 o: de hørte op med at
spise formiddags mellemmad, når de om
efteråret begyndte at køre møddingen ud
og optog den atter om foråret, når mød-
dingen førtes ud, jfr. Gravesdag; læ wos
fo nbj te wo rnætmad (Mors) ; te mælmaj
fæk wi jo nijæst fcoj å flæsk å såan noj,
hwa vi Mi, Kr. IX. 222 (Gjern h.) ; få-
tions-, ætsnons mélma (Vens.) ; kloksn fæm
ska wi ha rnélmad, æntsn æ dær lamd
mehnaddr (smurt smorrebrød) te hwær,
hælar dæ hlywdr sot dpo bowr: hrø, smhr,
swenfjet, gosfjét, niadfjét, hwans jén no
hår (Lild s.), jfr. melder. — 2) et stykke
rundtenom smorrebrød; hon had ejt ståå
å go hæn å law æn méhiiad te’ ham
(Lild s.); skær æn mælmad (D.); æn
roJ9nåm mælmad (Thy); a ga ham tåw
mælmdrd rondn om æ råwh (Andst) rundt
om rugbrødet o : rundtenommer ; haj fæk
i mélma å wrij i (Vens.); i høwdr hor
ene onc å gie sæ we 9n hans mélma
(sts.), se mellemmaddags; han od ot mél-
maddr te hans melmad, tow grbw mél-
maddr å trij sejtø mélmad9r å trij hwédd-
melmadsr (Lild s.); æn hal niælm^r (Vejr.)
en halv rundtenom; æn støk mælmar
(Agersk.) et stykke smorrebrød; Rivdr
mælmaddr (D.), Ribe m— kaldes et
rundtenoms stykke smorrebrød, som er
skåret gentagne gange over på tværs;
på landet skæres kun brødet en gang
over i to halstøksr; æ hal å æn hal
fremkommer, når det halve stykke atter
flækkes på langs; til en god m— hører:
brød fra Harsyssel, smor fra Salling, ost
fra Fjends herred, Kr. VL 318.50; el.
brød fra Fj. h., ost fra Thy, Kr. IX. 98. 54;
el. tyn hrø, tyk smor, kludrs wost (vestj.);
i tyk melma jawBr et^sn ow gor (S. Sams)
;
æn tyk mælmad hamr et, o kom9r 9n
åp igæ’n, tæJ9r 9n ey9n tæn mæj (D.,
Malt), jfr. Sgr. XII. 77. 152; „æn ær et så
vår!" så æ dræti om hans mælmad (vestj.)
;
gi æ ståk9l æn støk mælmas hrø! (Mors)
O: en rundtenom; m for tåw gow9 tel-
law9r mælmar9r å tåw dram tel, jæn
mæ kor g å jæn mæ wåst g, Sgr. XI.
153.465.471, bagvendt tale ; hyrden råber:
huw héj, Wæst9 Swéj, fæmt9n mélmar
i 9 kléj! (Vens.), V. og 0. Sveje er gårde
i Hørby s. ved Sæby; sæt æn mælmad
o æ ryw el. las mælmad9r mæ æ ryw
(D.), sæt mælmar9r a (vestslesv.) siges
om dem, der bruger el. fører høriven
anderledes end skikken er på marken,
gor to træk til et strøg; kommer man
til at bide af et nyt stykke m—, inden
det gamle er opspist, siger man: „jeg
har en sulten ven et sted, jeg ikke véd
af el. „på heden"; bider man af begge
ender, har man en god ven under vejs,
Kr. IV. 386. 440-42; falder en m— på
gulvet med smorret nederst, får man
ondt vejr; er smorret øverst, bhver det
godt vejr, Sgr. IX. 41. 132; i skæmte-
historien trækker drengen et stykke m—
frem af lommen som svar på at mod-
parten viser et æble, Kr. VII. 230; i
slutn. af ævent. : der blev gjort et ud-
mærket gilde, de fik tin-mellemmader på
en sigtetallerken, Kr. Æv. s. 47; stærke
karle spiser 7. 14. 16 mellemmader ad
gangen, Kr. Almueliv II. 181. 183; en
m— så tyk, te æn ka slo sn kål
frå æ hæst mæ 9n (vestj.); jfr. ingen II.
27. 10 b; konen skal give hornene så
tykke m—, at de kommer til at gabe,
Kr. Molboh. s. 3.4; dreng deler sin m—
med bjærgmand, Kr. V. 90; bjærgmanden
giver bonde mad, m — , kage til tak for
udført tjeneste, se Kr. Sagn I. 98 nr.27flg.,
jfr. Mhoff 287. 393, Hartl. F. T. 89; i et
hyrderim: æ daw æ låri, æ træsk9r æ
tåfi, æ mælmaddr æ slåq, sjæhn for vi
kåq, tih åp o sil i sæ^, famn sku vær
æ hynsr djær dræn (vestj.). jfr. Kr. Borne-
rim s. 147, Fb. Bondeliv s. 321; a ka
nåk e i mélma få hwa majs dør (Vens.),
se dor L 231. 38 a; jfr. sladdre, bajs-,
brød-, eftermiddags-, fedt-, fornons-, grov-,
heste-, kage-, kjærne-, kukkemands-, pølse-,
sigte-, sirups-, sukker-.
mellemmaddags, no. mélmajdaws
(Søvind s.); niélm9daws (Elsted .s.); mæn-
m9rdaws (Lem s.) ; ve mælmadaws (vestj.)
;
ive mælmadaws tic (Vens.); aj mælmati-
daws el. mælmaddaws (Thy), den tid på
dagen, da man spiser mellemmad, se
middag; hyrdedrengenes bestemmelse af
tiden til m — ved at kaste en kæp, se
Fb. Bondeliv s. 323, Kr. Borner. 342. 48;
, bette Pe Snaws, er ed meldmaddaws ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
