Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 mogelse—mosrhoved
Og skidenfærdig med et arbejde, så man
ingen vegne kommer, han gor å moqsr
ij 9d (Lild,Thy); hun moger alt det hen,
hun kommer til, Sgr. XI. 216; go å moq
mæ nowdj (Søvind s.) o: ingen vegne
komme med sit arbejde; jfr. Aasen, isl.
moka; tage kortene op i kortspil og give
kort; gives de alle tre på engang, kan
siges: så moq9r vi o gir dåwsr a jæn
gari, så ær æ sys9l ggr (Andst); å mole
æ kåt (Sundev.) ; om utilladelig forbindelse
mell. to ugifte: di leqar å moq9r (Vens.),
mildere udtr. end hore (s. d.). — Jfr.
Aasen, moka, ligeså isl., muge, rense med
skovl; Aas. muga, derimod samle i dynger;
som det anf. eksempel viser, betragtes
ordet her som henhørende til: moge 1,
føre gødning ud af stalden; se mukke 1.
mogelse, no. moqdls et (Randers egn)
person, som ikke magter noget.
Mogens, no. Muwns (Lild s.) alm.
mandsnavn; PjeMuwnsdn; sonnerne kal-
des jævnlig Munsddræy;3n : Muns9-Jæns,
Muns9-Nils-Ped9r osv. (Vens.), AnMonsd9
(Elsted) Anna Mogensdatter; jfr. Dania
III. 44; de æ’ nåk ma te Muwsns (Vens.),
om hvad der smager rigtig godt; hij9
hå Mo9ns nåk wan (Tåning) katten;
Mdmns (D. ; vestj.), se mis, pus; „no
sa Muwns i sprék9n å slek9 hans pdjt9r"
,
Grb. 73. 34, nu sad Mogens (katten) i
sprækken og shkkede sine poter; så siger
han til katten: „Movens, Povens, forvar
dig!" Kr. IV. 317, jfr. Bang, Præstegdsl.
s. 94; navnet stamm,er fra lat. Magnus,
se U. BI.II. 74, mad II. 524. 26 b.
meget, to moq9 (D., vestj., Lild s.,
Søvind s., N. Slesv.) ; moqe el. moij:? (Vens.)
;
mok9 (Ang.) stærkere udtryk end beskidt,
moq9 i ansecd (Vens.) ; moq9 væjh (vestj.)
tåget og fugtigt vejr; kan din stykke
mogede kat ikke være af bordet for
fremmede folk, Kr. VII. 173, skældsord;
jfr, ko-, lemme-.
mogfjæl, no. moqfjæl æn — flt.
(Vens.); moqfjd æn (Han h.); måqfijd
æn -fij9l (Randers); moqfjæl æn -fjæhr
(D.) vognsiderne, der bruges til gødnings-
kørsel ; å, gi 9t æn skral å æ moqfjæl (D.)
o: giv marken en ubetydelig smule gød-
ning ; nioqfjæl9r{\).) fig. ombojet hvid krave.
mogfork, no. moqfårk æn -fårk
(Agersk.); mokfårk æn -fårk (Sundev.,
Bradr., Ang.) møggreb.
moggalt, no, i udtr. de ær i récti
æqt9 prew9l9gijr9 moqqålc (Veus.) o: han
er et stort svin.
moggilde, no. bymændene kørte
præstens mødding ud, derfor gjorde han
så et m— ; i Sydsælland og Falster hold-
tes store m—r, i det bymændene hjalp
hverandre at køre møddingerne ud, og
når hele bylaget var færdigt, gjordes
o gildet, se Jylland 1.48.8; alm. gjorde vel
husmanden m — for gårdmand, der kørte
hans mødding ud (vestj.), jfr, J. Saml.^-
III. 137.
moggreb, no. moqgrev æn -grev
(vestj.); måqgrev æn -grev (Randers);
moq- el, måqgrev æn (Søvind s.); mbq-
greh æn best, -9n (Vens.) — møggreb, jfr.
læssegreb; m— brugtes undertiden til at
stege ål og andre fisk på, Kr. Alm. III.
•<;o92,311.
moggris,no. moqgrics i best. -i (Vens,)
skældsord, se moggalt.
moggrob, no. moqgrov æn (vestj.)
renden i stalden, der samler kreaturernes
gødning; jfr. grebning.
moghakke, no. mdqhak æn best.
-9n flt. -9r (Vens., Sams); mokha9k æn
-hak9 (Sundev.) — 1) krog til at hakke
gødningen af vognen; spøgende: nær æ
30 man et æ hjæm, sæt9r vi æ moqhak får
æ huræ’h (Vejle), også skældsord: et
skidenfærdigt kvindfolk (Vens.). ~ 2) e
moqhak (Vens.) = den aflæssede møg-
dynge.
moghave, no. moqhaw æn -9r (vestj.)
møgtjæl (s, d,); i en stedremse: „Stalle-
rup moghawer", Sgr. II. 71. 377 (Frede-
ricia egn), se 1. have.
moghjatte, no. mdqhjnt æn -ar (Vens.)
4u skældsord til en skidenfærdig og slusket
kvinde.
raoghob, no. mokhpb æn -hob9r
(Fjolde); mokho9f æn -hof (Brader.) —
møgdynge på marken,
moghors, no, mdqhås e (Vens.); é
récti m—, skældsord til en skidenfærdig
kvinde.
moghoved, no. moqhowi et (Vor,
Søvind s., Tåning) — 1) en greb med
o afslidte flener (Tåning, Søvind s.). — 2)
et skæo, til en lille dreng, der ikke kan
bestille noget; uduelig person; et skiden-
færdigt mske (Vor h,); de ær et sæh
moqhdwi (Søvind s,).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
